Bolig og hjemløshed
Retten til bolig handler om at sikre, at det enkelte menneske har mulighed for at kunne leve en tryg og værdig tilværelse.
De seneste ti år er der gjort en ekstra indsats for at få folk ud af hjemløshed. Indsatsen lader til at bære frugt. Hjemløsetal fra 2022 viser, at der er færre unge hjemløse, færre gadesovere og færre hjemløse i det hele taget. En af samfundets mest udsatte gruppers mest basale behov ser altså ud til i højere grad at blive opfyldt.
I 2022 viste VIVE’s kortlægning for anden optælling i træk, at antallet af hjemløse i Danmark er faldende. Antallet af hjemløse er ellers steget i årene 2009-2017. Den positive udvikling tilskrives blandt andet udbredelsen af den evidensbaserede Housing First-tilgang. I 2022 var der 5.789 hjemløse i Danmark, mens tallet i 2009, hvor VIVE første gang kortlagde området, var på cirka 5.000 hjemløse.
Samme tal viser dog, at der nu er behov for særskilt at fokusere på ældre hjemløse. Antallet af ældre hjemløse har siden 2009 været stigende, og antallet steg igen i 2022. Ældre hjemløse er i forvejen en særligt udsat gruppe, og de udgør størstedelen af gadesoverne, natvarmestue- og herbergbrugerne sammen med de midaldrende.
Lovgivning, der kriminaliserer tiggeri og gadesovning i grupper, lægger ekstra pres på de hjemløse. Det danske tiggeriforbud rammer bredt og straffer hårdt. Desuden er det usikkert, om lovgivningen er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privatliv.
Lovgivningen giver flere muligheder for at tvangsudsætte lejere, hvis et medlem af husstanden har begået såkaldt utryghedsskabende kriminalitet i nærheden af hjemmet.
I 2022 blev muligheden udvidet til, at tvangsudsættelsen kan ske, før der er faldet en endelig dom i en eventuel ankesag. Det er ofte familier med få ressourcer, der bliver ramt af tvangsudsættelsesreglerne. Den samme gruppe, herunder borgere med etnisk minoritetsbaggrund, bliver også ramt af de skærpede anvisnings- og udlejningsregler til almene boliger og andre lejeboliger, som er blevet indført siden 2018.
Indhold på siden
- Regeringen og Folketinget sikrer, at handlinger direkte relateret til fattigdom og hjemløshed, for eksempel tiggeri og ophold i det offentlige rum, ikke længere bliver kriminaliseret.
- Indenrigs- og Boligministeriet sikrer, at ressourcesvage boligsøgende kan få anvist en anden bolig, når de skærpede anvisnings- og udlejningsregler fra 2018 og 2021 udelukker dem fra lejligheder i de udsatte boligområder.
- Regeringen indfører en udtrykkelig forpligtelse til, at boligorganisationer skal foretage en konkret afvejning af, om det vil være rimeligt og hensigtsmæssigt at opsige en lejer på grund af en ubetinget dom for utryghedsskabende kriminalitet.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. marts 2024
Tiggeriforbud og lejrforbud kriminaliserer fortsat hjemløshed
I 2017 skærpede den danske regering straffen for tiggeri og indførte bestemmelser i ordensbekendtgørelsen, som gør det ulovligt for hjemløse personer at sove i en såkaldt utryghedsskabende lejr. Tilsammen udgør tiltagene en kriminalisering, som forværrer mange hjemløses livssituation. Det er i konflikt med menneskeretlige standarder.
I Danmark har man siden 2017 kunnet blive straffet med 14 dages ubetinget fængsel, første gang man tigger på bestemte befærdede steder. Alle andre steder straffes tiggeri med syv dages betinget fængsel første gang efter en advarsel.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tog i 2021 stilling til proportionaliteten af tiggerlovgivning, der ligner den danske. I sagen Lăcătuș mod Schweiz fandt Domstolen, at det var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om privatliv at idømme en kvinde fængselsstraf for tiggeri, da hun hverken havde opført sig aggressivt eller påtrængende, og da der ikke var blevet klaget over hende til politiet. Det danske tiggeriforbud har mange ligheder med det schweiziske, og strafferammen er højere efter den danske lovgivning.
På baggrund af dommen vurderer Institut for Menneskerettigheder, at den danske lovgivning rammer for bredt og straffer for hårdt, og at der er en risiko for, at den danske lovgivning ikke er i overensstemmelse med artikel 8 om retten til privatliv.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal nu i en sag mod Danmark tage stilling til det danske forbud mod at tigge. I sagen blev en rumænsk mand idømt 20 dages fængsel for at tigge på en gågade i København.
I 2017 vedtog Folketinget lovgivning, der gjorde det ulovligt at etablere eller opholde sig i ”utryghedsskabende lejre”. En overtrædelse af lejrforbuddet kan medføre et zoneforbud, som gør, at personen ikke må opholde sig i samme kommune som lejren i tre måneder.
I 2020 præciserede regeringen og dens støttepartier lejrforbuddet, så det kun omfatter lejre af ”permanent karakter”. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at forbuddet fortsat er for upræcist, og at de ordensmæssige problemer, som overnatning på gaden kan skabe, bør løses med sociale tiltag snarere end kriminalisering.
Tiltag mod parallelsamfund presser ressourcesvage
I 2018 blev den almene boliglovgivning ændret for at bekæmpe såkaldte parallelsamfund. I 2021 blev loven udvidet til også at gælde for områder, der er i risiko for at blive til et parallelsamfund (forebyggelsesområder). Områderne kategoriseres blandt andet ud fra andelen af beboere med ikkevestlig baggrund og kriterier som indkomst, uddannelsesniveau, straffeattest og beskæftigelse.
Lovændringerne indebærer strammere anvisnings- og udlejningsregler. Kommuner må for eksempel ikke henvise boligsøgende eller dennes ægtefælle til udsatte boligområder, hvis den boligsøgende eller vedkommendes ægtefælle det seneste halve år har modtaget ydelser såsom førtidspension, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.
Almene boligorganisationer og kommuner kan stadig gøre brug af de stramme anvisningsregler, selvom et boligområde ikke længere opfylder betingelserne for at være klassificeret som et parallelsamfund.
Tiltagene mod parallelsamfund kan gøre det sværere for beboere, der er ressourcesvage i forvejen, at finde en passende bolig. Kommunerne har allerede svært ved at finde nok billige boliger. Flere beboere – særligt mange med etnisk minoritetsbaggrund – er desuden blevet opsagt fra deres boliger som led i boligorganisationers forsøg på at nedsætte andelen af etiske minoriteter i boligområdet.
I november 2022 besluttede Østre Landsret at anmode EU-Domstolen om en vurdering af, om brugen af kriteriet ”ikkevestlig baggrund” er ulovlig forskelsbehandling. Det blev foranlediget af en retssag, som er rejst af beboere i Mjølnerparken.
Institut for Menneskerettigheder og FN’s specialrapportør for racisme, racediskrimination og fremmedhad samt specialrapportør for en passende bolig er indtrådt i sagen til støtte for beboerne. Institut for Menneskerettigheder argumenterer under retssagen for, at udviklingsplanen for Mjølnerparken, der sætter 260 boliger til salg og pålægger beboere at flytte, krænker lejernes ret til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund af etnicitet.
Lejere kan blive opsagt før endelig dom
Siden 2018 har det været muligt for en udlejer at opsige en lejer, hvis en lejer eller andre i husstanden får en ubetinget dom for utryghedsskabende kriminalitet, der er begået inden for en kilometer fra hjemmet.
Fra 1. juli 2022 er denne mulighed blevet udvidet. En udlejer kan allerede nu opsige lejemålet, før der er faldet endelig dom i en eventuel ankesag.
En tvangsflytning er meget indgribende for den kriminelle lejer og dennes husstands ret til hjem og privatliv. Det er derfor endnu mere problematisk at iværksætte et sådant indgreb uden at have et helt sikkert grundlag for at gøre det. Først når straffesagen er endeligt afgjort, bør der derfor tages stilling til, om hensynet til lokalområdet vægter højere end lejerens og dennes husstands ret til at blive boende.
Danske og internationale tiltag i 2023
Inflationshjælp sikrer bestemt gruppe midlertidig huslejereduktion
En lovændring i juni 2023 har sikret almene boligorganisationer økonomisk støtte til midlertidigt at sænke lejen for enkelte lejere med særlig risiko for udsættelse. Loven er led i en større finansiel støttepakke med fokus på inflationshjælp.
FN anbefaler nationale hjemløsestrategier efter covid-19
I juli 2023 udgav FN’s Generalforsamling en rapport om inklusive politikker og programmer til håndtering af hjemløshed med særligt fokus på eftervirkningerne af covid-19-pandemien. Rapporten gennemgår udvikling og udfordringer på hjemløseområdet i kølvandet på covid-19-pandemien og anbefaler specifikt at styrke dataindsamling, nationale strategier og kommunikation mellem sektorer, der håndterer hjemløshed.
Lov udbreder ”Housing first”
En lovændring i oktober 2023 understøtter udbredelsen af den såkaldte Housing First-tilgang, hvor borgeren tilbydes en selvstændig permanent bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager bostøtte. Initiativet skal bidrage til væsentligt at reducere antallet af borgere i hjemløshed og forsøge at gøre op med langvarig hjemløshed ved blandt andet at mindske brugen af midlertidige boformer.
Europæisk undersøgelse: Hjemløshed udgør et samfundsproblem
En undersøgelse fra november 2023 udarbejdet efter anmodning fra Europarådets Udvalg for Andragender har undersøgt hjemløshed i EU. Ifølge undersøgelsen bør hjemløshed anskues som et samfundsproblem, der løses særligt ved at sikre boligstabilitet, velfærd og adgang til sundhedsydelser frem for at anskue hjemløshed som et problem for den enkelte hjemløse borger. Undersøgelsen gennemgår blandt andet Danmarks praksis for dataindsamling på hjemløseområdet og danske tiltag til bekæmpelse af hjemløshed.
Principielle afgørelser i 2023
Ombudsmanden kritiserer styrelses afvisning af klage
Ombudsmanden udtalte i september 2023 kritik af Ankestyrelsens praksis på hjemløseområdet. Ankestyrelsen havde afvist af behandle en klage fra en hjemløs, der var blevet bortvist fra et forsorgshjem for at have overtrådt hjemmets ordensregler. Ankestyrelsen afviste sagen, da de kun så sig i stand til at behandle sager om bortvisninger, der begrundes med, at borgeren ikke længere er i målgruppen for den pågældende boform. Ombudsmanden udtalte, at Ankestyrelsen fortolkede serviceloven for snævert, og henstillede til, at Ankestyrelsen genoptog sagen for at sikre borgerens retssikkerhed.
Østre Landsret: Ophævet lejemål ikke i strid med menneskeretten
Østre Landsret fandt i oktober 2023, at ophævelse og udsættelse af lejer som følge af vold begået i nærområdet til boligen var proportionalt efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Landsretten henviste blandt andet til kriminalitetens karakter, og at lejers omgangskreds i området var begrænset.
Ombudsmanden: Kontanthjælp til borger uden Nemkonto skal udbetales på anden vis
Ombudsmanden udtalte i december 2023 kritik af Københavns Kommune for ikke at have udbetalt kontanthjælp i over et år til en borger, som ikke havde en Nemkonto, og som ikke ønskede, at pengene blev udbetalt til en anden persons konto. Borgeren havde dermed intet forsørgelsesgrundlag i perioden. Ombudsmanden vurderede, at kommunen burde havde udbetalt kontanthjælp til borgeren på anden måde, da kommunen fandt ud af, at borgeren hverken ønskede en bankkonto eller udbetaling til en anden persons konto.
I 2022 viste VIVE’s kortlægning, at antallet af gadesovere med 27 procen fra 2019 til 2022. VIVE forklarer faldet med, at erfaringerne fra covid-19-pandemien sikrer indkvartering af de mest akut udsatte. I samme periode er der dog sket en næsten lige så markant stigning i antallet af personer, der overnatter på herberger. Her er der sket en stigning på 19 procent. I 2022 udgør gruppen af personer, der overnatter på herberger, 47 procent af den samlede gruppe og er således den største.
Fald i antallet af unge hjemløse personer, stigning i antallet af ældre hjemløse personer
I perioden 2009-2017 var antallet af unge hjemløse personer stigende. Ved den seneste optælling ser det imidlertid ud til, at det fald, der blev registreret i 2019, fortsætter. Den positive udvikling tilskrives massive investeringer i sociale indsatser målrettet gruppen af unge.
Mens antallet af unge hjemløse personer er reduceret ved de seneste to optællinger, er antallet af ældre hjemløse fortsat stigende.
Siden 2009 er antallet af ældre hjemløse steget, og næsten halvdelen af hjemløse personer over 60 år har i 2022 været hjemløse i mere end to år.
Som en undersøgelse fra 2021 påviste, har gruppen af ældre hjemløse ofte psykiske udfordringer, misbrugsproblemer og fysiske helbredsproblemer.
Den fortsatte stigning i antallet af hjemløse personer er derfor stærkt bekymrende og intensiverer behovet for handling på området.
Nøgletal 2023
Seneste nyt om bolig og hjemløshed
-
NyhedDet var ikke i strid med menneskerettighederne, da Danmark fængslede en rumæner for at tigge på gaden. Med dagens afgørelse godkender Menneskerettighedsdomstolen de danske regler om tiggeri.
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder udgiver 15. juni bogen ’Menneskerettigheder i modvind’, der tager afsæt i aktuelle menneskeretlige dilemmaer og globale megatrends.
-
NyhedDet var ikke ulovlig forskelsbehandling, da lejere blev opsagt af Boliggården i Helsingør for at undgå ghettostemplet. Sådan lyder Østre Landsrets dom. Institut for Menneskerettigheder deler ikke landsrettens vurdering.
Udgivelser om bolig og hjemløshed
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders beretning for 2023 beskriver udviklingen for menneskerettigheder i Danmark med fokus på fire områder.
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders udgiver sin årlige beretning til Folketinget om udviklingen for menneskerettigheder i Danmark. Beretningen giver et overblik over fremskridt og tilbageskridt for menneskerettigheder i det forgangne år.
Høringssvar om bolig og hjemløshed
Kontakt
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Mere info om vores persondatapolitik og nyhedsbrev.