Retssag om forskelsbehandling i Mjølnerparken går til EU-Domstolen
Østre Landsret har mandag valgt at inddrage EU-Domstolen i retssagen om forskelsbehandling i Mjølnerparken.
Landsretten efterspørger specifikt EU-Domstolens vurdering af, om brugen af kriteriet ”ikkevestlig baggrund” i almenboligloven er omfattet af ”etnisk oprindelse” i loven om etnisk ligebehandling. Hvis det er tilfældet, kan kriteriet være i strid med loven om etnisk ligebehandling, der er blevet til på baggrund af et EU-direktiv.
Det er positivt, at Landsretten anerkender sagens principielle karakter.
Den nye udvikling i sagen har betydning ud over Danmarks grænser, vurderer Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder:
”Det er positivt, at Landsretten anerkender sagens principielle karakter – både i dansk og europæisk sammenhæng – og går til EU-Domstolen for at få klarlagt, om den danske ghettolovgivning er i strid med EU-lovgivning.”
Det er usædvanligt, at danske domstole får EU-Domstolen til at afgøre spørgsmål om fortolkning af EU-retten. Udfaldet af retssagen, som 12 beboere fra Mjølnerparken fører mod Boligministeriet, kan med EU-Domstolens afgørelse få direkte betydning for dansk lovgivning.
”Hvis loven viser sig at være i strid med EU-retten, skal ghettolovgivningen jo justeres, så der ikke længere lægges vægt på beboeres etniske oprindelse. Desuden vil afgørelsen kunne få betydning i andre sager, der går på etniske minoriteters beskyttelse mod forskelsbehandling,” forklarer Louise Holck.
Institut for Menneskerettigheder er indtrådt i sagen til støtte for beboerne og argumenterer under retssagen for, at udviklingsplanen for Mjølnerparken, der sætter 260 boliger til salg og får beboere til at flytte, krænker lejernes ret til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund af etnicitet.
Ud over Institut for Menneskerettigheder er FN-rapportører for racisme, racediskrimination og fremmedhad indtrådt i sagen til støtte for beboerne.
Hvis over halvdelen af beboerne i et boligområde har ikkevestlig oprindelse, falder det ind under almenboliglovens kategori for ”parallelsamfund” (det, der tidligere blev kaldt ”ghetto”). Samtidig skal boligområdet opfylde to ud af fire socioøkonomiske kriterier.
Har et boligområde været kategoriseret som et ”parallelsamfund” i fem år i træk, skal der udarbejdes en udviklingsplan for området, hvor andelen af almene familieboliger nedbringes til højst 40 procent. Det kan blandt andet ske ved frasalg, nedrivning eller omdannelse af boligerne til studie- eller handicapboliger. Og det er netop det, der er sket med udviklingsplanen for Mjølnerparken, som Boligministeriet har godkendt.