Ny bog viser menneskerettighedernes relevans i samtiden og for fremtiden
Mange steder er menneskerettighederne kommet i modvind. De provokerer med deres insisteren på, at alle er frie og lige og har ret til beskyttelse – selv dem, de færreste holder med. De stiller ubelejlige krav, og indimellem støder de sammen med overordnede samfundshensyn og økonomiske prioriteter.
De sammenstød tager antologien ’Menneskerettigheder i modvind’ afsæt i.
Institut for Menneskerettigheder udgiver bogen i samarbejde med forlaget Samfundslitteratur. Formålet er at gøre læserne klogere på, hvorfor politik, lovgivning og menneskerettigheder kolliderer, og hvordan det kan afværges, at kollisionen bliver fatal.
”Menneskerettigheder er stadig relevante i 2023 og frem, fordi de beskytter os som borgere mod magthaveres lov- og rettighedsbrud. Den risiko forsvinder ikke foreløbig, men beskyttelsen og dilemmaerne ændres i takt med nye samfundsudfordringer,” siger Pernille Boye Koch, Institut for Menneskerettigheders forskningschef, og fortsætter:
”Desuden indbyder menneskerettigheder også staten til vigtige overvejelser. På den måde er menneskerettigheder en ressource for en stat, som vil sikre retssamfundet og individets grundlæggende rettigheder.”
Pernille Boye Koch bidrager selv til bogen med sin analyse af efterretningstjenester, overvågning og retten til privatliv.
’Menneskerettigheder i modvind’ griber fat i tidens centrale menneskeretlige konflikter og dilemmaer. Både dem, der præger debatten i Danmark, og dem, der påvirker os globalt som megatrends: overvågning, flygtninge, kriminalitet, kunstig intelligens, religionsfrihed, rugemødre og MeToo.
“Med bogen tager Institut for Menneskerettigheder fat i nogle af de væsentligste diskussioner i vores samfund i dag. Det er jeg stolt af, at vi kan bidrage til,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Bogens forfattere er tilknyttet som enten forskere, analytikere eller jurister på Institut for Menneskerettigheder og har erfaringer med menneskerettigheder i teori og praksis.
- Bolig og hjemløshed
- Ejendomsret
- Hadforbrydelser
- Ytrings- og informationsfrihed
- Børn
- Etnicitet
- Fængsler og frihedsberøvelse
- Handicap og psykiatri
- Teknologi
- Privatliv og databeskyttelse
- Køn og ligestilling
- Religionsfrihed og religiøse minoriteter
- LGBTI+
- Ret til en retfærdig retssag
- Politi og efterretningstjenester
- Flygtninge og udlændinge
- Uregistrerede migranter og menneskehandel
- Statsborgerskab og statsløshed