Det bør ikke være muligt at tvangsflytte en beboer, før straffesagen er afsluttet
Hvis en beboer i en almen bolig er blevet dømt for at begå en kriminel handling tæt på sin bygning, kan beboeren og dennes familie risikere at blive frataget sit hjem. Efter de nugældende regler må sådan en beslutning først tages, når der er faldet endelig dom i straffesagen.
Det vil regeringen lave om på, så det fremover skal være muligt at tvangsflytte beboere, selvom der ikke er sat punktum i straffesagen. Hvis en beboer er dømt ved byretten, men har anket sagen til landsretten, vil vedkommende kunne risikere at miste sit hjem, før landsretten har dømt i sagen.
”Når først man tvangsflytter en person, kan man ikke trykke på fortrydelsesknappen”
Med lovudkastet risikerer regeringen at gå på kompromis med beboernes retssikkerhed, påpeger Institut for Menneskerettigheder i et nyt høringssvar:
”Det er problematisk at tvangsflytte beboere, uden at der er et helt sikkert grundlag for at gøre det. Sådan en beslutning har en enormt indgribende betydning for den enkeltes ret til hjem og privatliv,” siger national chef hos Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt.
”Når først man tvangsflytter en person, kan man ikke længere trykke på fortrydelsesknappen. Selvom landsretten frikender beboeren, og vedkommende får kompensation, har en ny person overtaget beboerens gamle hjem. Man får altså ikke sit hjem tilbage igen, og det er et stort tab for den enkelte,” siger Maria Ventegodt.
Forhold, der taler imod tvangsflytning, bør også vurderes
Samtidig fastslår loven, at kriminalitet altid er tilstrækkeligt til at begrunde, at boligselskabet opsiger en lejer. Men der vil altid være forhold, som taler imod. Når en så indgribende beslutning skal tages, er det vigtigt at vurdere alle relevante forhold, skriver Institut for Menneskerettigheder i høringssvaret. Sådan kan staten bedst sikre respekten for den enkeltes rettigheder.
”I loven er der et ensidigt fokus på de forhold, der taler for at tvangsflytte en beboer. Men for at sikre beboernes ret til hjem bør der være lige så stort fokus på de forhold, der taler imod en tvangsflytning. For eksempel hvor længe beboeren har boet i boligen, og om den kriminelle handling konkret har ført til utryghed i området” siger Maria Ventegodt.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor samtidig, at det skrives ind i loven, at boligorganisationen skal inddrage alle relevante forhold i sagen, når de vurderer, om et lejemål skal ophæves.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Indenrigs- og Boligministeriet ændrer lovforslaget således, at der ikke indføres mulighed for at ophæve et lejemål, før straffesagen mod beboeren er endelig.
- Indenrigs- og Boligministeriet tilføjer i lovudkastet, at boligorganisationen ved vurdering af ophævelse af et lejemål skal inddrage alle relevante forhold.
- Indenrigs- og Boligministeriet i bemærkningerne til lovudkastet redegør for, hvornår fogedretten vil skulle afvise at fremme udsættelsesforretningen.