Ret til en retfærdig retssag
Som borger i en retsstat er man sikret retten til en retfærdig retssag.
Velfungerende domstole er selve forudsætningen for en velfungerende retsstat. Alle borgerne skal desuden have reel og lige adgang til domstolene uanset deres økonomi.
I både civile sager og straffesager er sagsbehandlingstiderne ved de danske domstole steget de senere år. I 2023 indgik regeringen og alle Folketingets partier således en aftale om et økonomisk løft til domstolene med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Det er nemlig et problem for retssikkerheden, når der går lang tid, før en sag bliver prøvet ved en domstol. Domstolene skal kunne følge med antallet og kompleksiteten i retssagerne, så de afgøres med et retfærdigt resultat, forløber på en ordentlig måde og afvikles i rette tid.
Folketinget har samtidig med det økonomiske løft til domstolene iværksat en række andre initiativer for at forkorte sagsbehandlingstiden.
Det er dog ikke alene sagsbehandlingstiderne, der gør, at flere afholder sig fra at anlægge sager ved domstolene. Justitsministeriet egen undersøgelse viser, at de fleste peger på økonomiske omkostninger som den væsentligste årsag til, at de ikke vælger at gå i retten.
Retten til en retfærdig retssag er også nært forbundet med borgeres ret til at få oprejsning, hvis deres rettigheder er blevet krænket. Erfaringer viser, at det kan være vanskeligt at få oprejsning, når det handler om systematiske menneskerettighedskrænkelser.
Der er for nyligt rejst anklager om ulovlige internationale adoptioner fra lande som Indien og Sydkorea. Det er også blevet afdækket, at tidligere anbragte i særforsorgens institutioner har været udsat for overgreb, og at grønlandske kvinder har fået opsat spiraler uden samtykke. Staten bør sørge for, at der iværksættes undersøgelser og sikres oprejsning til ofrene i sager om mulige systematiske krænkelser af menneskerettighederne.
Indhold på siden
- Regeringen og Folketinget undlader at gennemføre forslaget om at øge brugen af udeblivelsesdomme som et middel til at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene.
- Justitsministeriet hurtigst muligt genoptager udvalgsarbejdet om retshjælp og fri proces, og at udvalgets anbefalinger gennemføres snarest muligt.
- Regeringen og Folketinget etablerer et uafhængigt og permanent domstolslignende nævn med kompetence til at sætte menneskeretlige udredninger i gang i sager om formodede systematiske krænkelser med fokus på menneskeretten. På baggrund af de udførte udredninger bør nævnet have mandat til at udbetale godtgørelse til ofre.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 23. marts 2024
Lange ventetider ved domstolene udfordrer menneskeretten
I Danmark er domstolenes sagsbehandlingstider generelt vokset de senere år. Lange sagsbehandlingstider ved domstolene kan overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav til en retfærdig retssag.
Justitsministeriet nedsatte i 2022 et udvalg med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam som formand, det såkaldte Rørdam-udvalg, der fik til opgave at udpege tiltag, der kan effektivisere domstolenes arbejde og nedbringe ventetiderne hos retterne. I juni 2023 præsenterede udvalget sin endelige rapport, som fødte ind i Folketingets arbejde med domstolenes økonomi.
Aftalen om domstolenes økonomi 2024-2027 giver domstolene et økonomisk løft på cirka 2,3 milliarder kroner over fire år, blandt andet med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Aftaleparterne lægger samtidig op til at hæve grænsen for brug af udeblivelsesdomme fra fængselsstraf i op til seks måneder til et år. Udeblivelsesdomme kan afsiges, selvom tiltalte ikke er mødt i retten.
Omfattende brug af udeblivelsesdomme forringer dog tiltaltes retsstilling. Tiltalte skal være til stede for at kunne imødegå vidneudsagn og andre beviser og tilrettelægge sit forsvar. Retten kan da også bedre vurdere, om tiltaltes forklaring er pålidelig, og om der kan være formildende omstændigheder.
Hensynet til den tiltaltes retssikkerhed skal holdes op mod, at ændringen ifølge Rørdam-udvalget alene vil frigøre cirka 0,2 millioner kroner årligt, når ændringen er fuldt indfaset.
På den baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at regeringen og Folketinget undlader at gennemføre forslaget om at øge brugen af udeblivelsesdomme for at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene.
Fri proces skal sikre lige adgang til domstolene
Reel og lige adgang til domstolene er afgørende i et retssamfund. Den offentlige retshjælp og retten til fri proces skal sikre, at alle borgere, også borgere med lav indkomst, har adgang til juridisk rådgivning og bistand i forbindelse med tvister i civile sager.
Flere har rejst kritik af den eksisterende retshjælpsordning. For eksempel dækker tilbuddet om retshjælp ikke hele landet, og ordningerne gør det svært at få advokater til at yde retshjælp.
I 2020 nedsatte Justitsministeriet et lovforberedende udvalg, der skal se på reglerne om fri proces og retshjælp. Udvalget har til formål at gennemgå de gældende ordninger for retshjælp og fri proces og komme med anbefalinger til ændring af ordningerne. Udvalgets arbejde skulle have været afsluttet før sommeren 2022, men blev udsat på grund af arbejdet med aftalen om domstolenes økonomi.
I 2022 viste en rapport fra Justitsministeriet, at økonomiske omkostninger er en af de væsentligste årsager til, at færre anlægger civile retssager ved domstolene. Manglende retshjælp og mulighed for fri proces svækker dermed adgangen til de danske domstole, hvilket understreger, at arbejdet i udvalget om retshjælp og fri proces bør prioriteres.
Aftalen om domstolenes økonomi 2024-2027 indeholder tiltag, der yderligere kan forringe borgernes adgang til juridisk rådgivning.
Aftalen udvider for det første småsagsprocessen (”den forenklede proces”), der omfatter sager om beløb under 50.000 kroner, hvor der normalt ikke bliver tilkendt sagsomkostninger. Borgere, der ønsker juridisk rådgivning til en sag i småsagsprocessen, skal som udgangspunkt selv betale en advokat eller søge om offentlig retshjælp.
Det andet tiltag handler om at forhøje ankebegrænsningen i civile sager, så flere sager vil blive prøvet i kun én instans. Det betyder, at sager, der kører i byretten efter småsagsprocessen uden juridisk rådgivning, langt sjældnere vil nå landsretten.
Samlet set svækker manglende retshjælp, begrænset tilkendelse af sagsomkostninger i småsagsprocessen og ankebegrænsningen borgernes adgang til en retfærdig retssag.
Ofre for menneskerettighedskrænkelser bør have lettere adgang til kompensation
Ulovlige internationale adoptioner, overgreb på tidligere anbragte i særforsorgen og oplægning af spiraler på grønlandske piger og kvinder uden samtykke. I alle disse sager er der kommet oplysninger frem, der indikerer, at den danske stat bærer et ansvar for, at adopterede, anbragte og grønlandske kvinder er blevet udsat for svigt og overgreb, som kan udgøre menneskeretskrænkelser.
Men selvom der kan være tale om brud på menneskerettighederne, er det ofte svært for ofrene at føre sagen mod staten og få oprejsning, anerkendelse og kompensation.
Historiske udredninger kan bidrage til, at den enkelte bliver bedre i stand til at løfte bevisbyrden. Der er dog et problem, at det er politikerne, der beslutter, om der skal foretages en historisk udredning af en sag eller ej. Det kan føre til en vilkårlig og urimelig forskelsbehandling mellem dem, der er omfattet af en historisk udredning, og dem, der ikke er.
I sagerne om Godhavnsdrengene og de grønlandske ”eksperimentbørn” blev der efter en historisk udredning og en undskyldning fra staten indgået forlig og udbetalt godtgørelse til de enkelte.
I 2020 iværksatte regeringen en historisk udredning om anbragte i særforsorgens institutioner 1933-1980. Udredningen blev færdig i 2022 og dokumenterede et stort omfang af overgreb og svigt af anbragte.
I september 2022 indgik Sundhedsministeriet og Naalakkersuisut en aftale om en uvildig udredning af spiralsagen. Udredningen skal være færdig i maj 2025.
De udredninger, der er foretaget i Danmark, har ikke haft et menneskeretligt fokus. Derfor siger de ikke noget om, hvorvidt menneskerettighederne er blevet krænket.
Der bør på den baggrund etableres et domstolslignende nævn, der kan iværksætte udredninger i sager om formodede historiske menneskerettighedskrænkelser. Udredningerne skal undersøge, om menneskerettighederne er krænket. Nævnet bør også kunne udbetale godtgørelse til ofre. Dermed er det ikke længere op til den enkelte at stævne myndighederne for at opnå anerkendelse af ansvar og godtgørelse.
Danske og internationale tiltag i 2023
Folketinget og regeringen indgik aftale om domstolene
Regeringen og alle Folketingets indgik 22. november 2023 en aftale om domstolenes økonomi 2024-2027, der skal vende udviklingen med stigende sagsbehandlingstider. Aftalen vil give domstolene et økonomisk løft på cirka 2,3 milliarder kroner over perioden. Aftaleparterne vil også gennemføre en række forenklinger af retsplejen ud fra anbefalinger fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet. Justitsministeriet har fremsat et lovforslag, der skal gennemføre aftalen.
Institut for Menneskerettigheder har i et høringssvar anført, at enkelte af de forslag, der lægges op til med lovændringen, er retssikkerhedsmæssigt betænkelige. Det drejer sig blandt andet om forslaget om at udvide brugen af udeblivelsesdomme og forslaget om, at nogle straffesager skal gennemføres uden brug af lægdommere.
Justitsministeriet vil ændre Retslægerådets forretningsorden
Når Retslægerådet har afgivet en udtalelse i en straffesag, og der i sagen kommer nye lægelige oplysninger, kan man anmode Retslægerådet om en ny, supplerende udtalelse. Den nye udtalelse vil som udgangspunkt blive lavet af de samme personer, som udarbejdede den oprindelige udtalelse. Den praksis er blevet kritiseret. Justitsministeriet foreslår derfor, at der udpeges en eller flere supplerende medlemmer eller sagkyndige i nogle af de tilfælde, hvor rådet anmodes om en supplerende udtalelse.
En udredning af spiralkampagnen er i gang
I september 2022 indgik Sundhedsministeriet og Naalakkersuisut, den grønlandske regering, en aftale om en uvildig udredning af spiralsagen, hvor danske læger fra 1966 til 1970’erne opsatte 4.500 spiraler på næsten halvdelen af Grønlands cirka 9.000 piger og kvinder. Udredningen blev igangsat 30. maj 2023 og vil efter planen være færdig i maj 2025. Udredningen skal dække perioden fra 1960 til 1991. Senere er det kommet frem, at kvinder også har fået sat spiral op i nyere tid. FN’s specialrapportør for oprindelige folks rettigheder og Institut for Menneskerettigheder har anbefalet, at udredningen har fokus på menneskeretten og også omfatter sager nyere end 1991. Det sidste har FN’s Torturkomité også anbefalet.
Regeringen undskylder til tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen
Den 11. september 2023 sagde social- og boligministeren på vegne af regeringen undskyld til de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, der i perioden fra 1933 til 1980 var udsat for svigt og overgreb. Undskyldningen blev givet, efter at Danmarks Forsorgsmuseum i april 2022 udgav en historisk udredning vedrørende børn, unge og voksne anbragt i særforsorgens institutioner i perioden 1933-1980. Udredningen konkluderede, at der i den pågældende periode skete svigt og overgreb, herunder sterilisationer af op til 13.000 borgere fra 1929 til 1967.
Ny lov giver kompensation til ofre for terror i udlandet
7. december 2023 vedtog Folketinget en lov, der giver ofre for terror eller terrorlignende handlinger begået i udlandet eller pårørende hertil et retskrav på erstatning og godtgørelse i Danmark. Tidligere kunne der alene tilkendes erstatning eller godtgørelse, hvis det konkret vurderedes at være rimeligt.
FN’s Torturkomité anbefaler ændrede forældelsesregler
Når et offer for tortur eller nedværdigende behandling i Danmark anlægger en civil sag mod myndighederne for at få kompensation for krænkelsen, så er kravet som udgangspunkt underlagt den almindelige forældelsesfrist på tre år. Det gælder dog ikke for sager, hvor mindreårige er blevet udsat for overgreb. FN’s Torturkomité har anbefalet, at Danmark ændrer loven, sådan at civile krav baseret på tortur og nedværdigende behandling ikke forældes.
EU-Kommission anbefaler flere midler til domstolene
I EU-Kommissionens årlige rapport fra juli 2023 om retsstatssituationen i Danmark fremhæves det, at det danske retsvæsen i stigende omfang kæmper med lange sagsbehandlingstider. Kommissionen anbefaler derfor, at Danmark afsætter flere ressourcer til retsvæsenet. Kommissionen fremhæver også, at de initiativer, som måtte blive iværksat for at reducere domstolenes sagsbehandlingstid, ikke bør svække retssikkerheden.
Forslag om forenklet proces for erstatning for politifejl
Justitsministeriet har sendt et lovforslag om erstatningskrav i sager, hvor politiet eller anklagemyndigheden har begået fejl, i høring. Når politiet beslutter, at en sigtet eller tiltalt i en straffesag ikke længere er mistænkt i sagen, kan forurettede klage over beslutningen. Politiet kan herefter omgøre beslutningen, så den potentielle gerningsmand igen er tiltalt eller sigtet. Det skal dog ske inden for en vis frist. I de seneste år har der været eksempler på, at politiet eller anklagemyndigheden har begået fejl i forbindelse med omgørelse af påtaleopgivelser. For eksempel har politiet ikke overholdt tidsfristen. Det har ført til, at sagerne ikke har kunnet forfølges yderligere. Med lovforslaget foreslås det, at erstatningssager mod politiet eller anklagemyndigheden på grund af sådanne fejl skal kunne køre efter en forenklet proces.
Principielle afgørelser i 2023
Højesteret: Lars Findsen havde ret til udlevering af anklageskrift
Anklagemyndigheden havde tiltalt tidligere FE-chef, Lars Findsen, for at overtræde tavshedspligten, da han i flere tilfælde angiveligt røbede hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed. Under retssagen ville anklagemyndigheden ikke udlevere anklageskriftet til ham, ligesom de heller ikke ville lade hans forsvarere udlevere retsbogen til ham efter retssagens afslutning.
I en kendelse afsagt 12. oktober 2023 udtalte Højesteret, at anklagemyndigheden ikke havde fremlagt konkrete oplysninger, som gav grund til at frygte, at Lars Findsen ville overtræde sin tavshedspligt i forhold til indholdet i anklageskriftet eller retsbogen. På den baggrund fandt Højesteret, at Lars Findsen havde ret til at få udleveret anklageskriftet, og at hans forsvarere måtte udlevere ham retsbogen.
Højesteret: Ikke fuld dørlukning i sager mod Hjort og Findsen
Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen var ligesom tidligere FE-chef Lars Findsen tiltalt for at overtræde tavshedspligt, da han angiveligt i flere tilfælde røbede hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed. Under retssagerne havde anklagemyndigheden påstået, at sagerne skulle foregå for fuld dørlukning, da det ikke kunne lade sig gøre at opdele retssagen i en åben og en lukket del.
Højesteret udtalte i kendelserne af 27. oktober 2023, at anklagemyndigheden ikke i fornødent omfang havde fremlagt konkrete argumenter, der kunne begrunde, at sagerne skulle foregå helt bag lukkede døre. Højesteret udtalte desuden, at straffesagen angik oplysninger om et kabelsamarbejde mellem FE og NSA, som på daværende tidspunkt måtte anses for offentligt kendt. Dørene kunne kun lukkes i de dele af retssagerne, som ikke i forvejen var offentligt kendt.
Østre Landsret tillod lydoptagelser som bevis
I sag om drab i Elverparken tillod Østre Landsret, at anklagemyndigheden som bevis i sagen brugte lydoptagelser foretaget af en infiltrator, som politiet havde indsat i Enner Mark Fængsel. Landsretten fandt, at dele af beviserne tilsidesatte retten til ikke at udtale sig og forbuddet mod selvinkriminering i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols artikel 6, stk. 1. Efter en samlet vurdering fandt landsretten dog, at beviserne kunne føres. Der var nemlig ikke tvivl om lydoptagelsernes ægthed, og de omhandlede dele af lydoptagelserne var ikke eneste eller afgørende bevis i sagen. Desuden havde sagen en særdeles alvorlig karakter.
Højesteret tillod data fra SKY ECC og teleoplysninger som bevis
Under efterforskningen af en sag om blandt andet drab og drabsforsøg havde politiet modtaget lokaliseringsdata fra den krypterede kommunikationstjeneste SKY ECC fra hollandske myndigheder. Højesteret fandt, at de som udgangspunkt kunne anvendes som bevis, og at der ikke forelå retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der kunne fravige udgangspunktet. Politiet havde også indhentet teleoplysninger fra danske teleudbydere. Højesteret fandt, at også disse kunne anvendes som bevis, uanset om oplysningerne måtte være tilvejebragt i strid med EU-retten, da det ikke har betydning for oplysningernes kvalitet og ikke i sig selv medfører en krænkelse af tiltaltes rettigheder af betydning for straffesagen.
Afslag på genoptagelse i sag om omskæring af døtre
Et forældrepar blev i 2018 dømt for at have ladet deres to døtre omskære. Pigerne var blevet undersøgt på Odense Universitetshospital. På baggrund af en video af undersøgelsen havde Retslægerådet konkluderet, at pigerne var omskåret. I 2019 afviste klageretten, at sagen skulle genoptages. Herefter anmodede forældreparret på ny om genoptagelse og fremlagde en udtalelse fra en ledende overlæge, der efter en undersøgelse af pigerne konkluderede, at der ikke var tegn på omskæring, og at den video, der lå til grund for Retslægerådets konklusion, ikke viste tegn på omskæring og var af teknisk dårlig kvalitet og overfladisk. Klageretten afviste igen genoptagelse. Sagen blev indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som afviste at behandle sagen.
Højesteret tillod ikke dokumentation af tiltaltes forklaring til politirapport
En tiltalt i en straffesag havde tidligere afgivet forklaring til politiet. Under straffesagen nægtede tiltalte at udtale sig i retten. Anklagemyndigheden anmodede derfor om at inddrage tiltaltes forklaring til politirapporten som bevis i sagen. Det blev afslået af både kredsretten ved Semersooq, Grønlands Landsret og Højesteret.
Højesteret udtalte, at den tiltaltes forklaring til politirapport kun undtagelsesvist kan bruges som bevis i en sag. I sagen ville tiltaltes forklaring have udgjort det eneste eller væsentligste bevis imod ham. Højesteret fastslog derfor, at forklaringen til politirapporten ikke kunne bruges som bevis i sagen.
Seneste nyt om retten til en retfærdig retssag
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder og talerskolen Røst søger ti talere i alderen 18-30 år, der gerne vil styrke deres retoriske talent og sætte menneskerettighederne på dagsordenen i Operaen i København.
-
NyhedUdvalgs bud på lovforslag vil gøre det muligt at retsforfølge og straffe krigsforbrydere på dansk grund.
-
NyhedKRONIK: Vi kan ikke rulle tiden tilbage og forhindre de adopteredes traumer. Men vi kan gøre alt, hvad vi kan, for at gøre det rigtige nu, skriver Louise Holck i kronik om adopteredes rettigheder.
Udgivelser om retten til en retfærdig retssag
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders beretning for 2023 beskriver udviklingen for menneskerettigheder i Danmark med fokus på fire områder.
-
PublikationUdgivelseSagsomkostninger i straffesager kan fastholde børn og unge i gæld. Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.