Ytrings- og informationsfrihed
Ytrings- og informationsfrihed er to helt fundamentale borgerlige og politiske rettigheder.
Ytringsfrihed er en forudsætning for et sundt demokrati, der tillader borgerne at udtrykke deres synspunkter, kritisere magthaverne, tage aktiv del i den offentlige debat og påvirke politiske beslutninger.
I dag giver sociale medier flere muligheder for deltagelse i den demokratiske samtale på tværs af samfundet. Siden Facebook så dagens lys for 20 år siden, har ytringsfriheden i stigende grad udfoldet sig på sociale medier.
Der mangler dog stadig balance i, hvilke billeder, opslag og kommentarer de sociale medier fjerner, mens ulovligt indhold forbliver tilgængeligt på platformene, og det går ud over ytrings- og informationsfriheden.
EU’s retsakt om digitale tjenester fra 2022 giver et fælles sæt regler om ansvar for sociale medier med det mål at beskytte EU-borgere mod ulovligt indhold og sikre ytrings- og informationsfriheden online.
Informations- og ytringsfriheden forudsætter også bred adgang til aktindsigt i de politiske beslutningsprocesser, så borgerne kan deltage i demokratiet og offentligheden kan kontrollere den offentlige forvaltning. Aktindsigt er derfor central for rettigheder og retssikkerhed.
I 2023 lagde regeringen endnu en gang op til ændringer af offentlighedsloven. Den danske offentlighedslov undtager stadig i vidt omfang aktindsigt fra materiale om de mest centrale politiske beslutninger.
Indhold på siden
- Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tager initiativ til at oprette et uafhængigt klageorgan, der kan foretage en juridisk prøvelse af sociale mediers og store digitale platformes beslutninger om at moderere indhold.
- Politi og anklagemyndighed sikrer en effektiv efterforskning og retsforfølgning af ulovligt indhold på sociale medier.
- Regeringen og Folketinget af hensyn til informationsfriheden ophæver folketingspolitikerreglen og ophæver eller indskrænker ministerbetjeningsreglens undtagelser til aktindsigt til kun at omfatte det strengt nødvendige, så den kun kan bruges ved snævert politiske drøftelser og aldrig i forhold til faglige forhold og vurderinger.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. marts 2024
EU-forordning skal håndhæves med fokus på menneskeretten
EU-borgere skal beskyttes bedre mod ulovligt indhold og samtidig bevare deres ytrings- og informationsfrihed, når de bruger Googles søgemaskine, Instagram eller Tiktok.
Det er målet med EU-forordningen om digitale tjenester, Digital Services Act (DSA), som alle platforme skal leve op til fra februar 2024.
Selvom forordningen sikrer en stærkere beskyttelse mod ulovligt indhold, er der stadig udeståender. Langt hen ad vejen fastsætter platformene nemlig selv grænserne for borgenes ytringsfrihed. Det er derfor afgørende, at platformenes beslutninger om at moderere indhold rammer den rette balance imellem borgernes ytringsfrihed og andre hensyn, for eksempel kommercielle interesser. Denne balanceakt kan indebære vanskelige og komplekse menneskeretlige vurderinger.
Forordningen giver mulighed for, at EU-landene selv opretter nationale uafhængige klageorgan, såkaldt udenretslige tvistbilæggelsesorganer, der kan eftergå de digitale platformes beslutninger juridisk. Selv om organets afgørelser ikke er bindende, kan det sikre en upartisk og uafhængig prøvelse.
Danmark har ikke et uafhængigt klageorgan og overlader derfor svære juridiske vurderinger til platformenes interne klagebehandlingssystemer, der ikke nødvendigvis har øje for ytringsfrihedens rammer her i landet. Selvom danske borgere kan indbringe en klage for nævn i andre EU-lande, kan der være sproglige og kulturelle forhold, der er relevant for spørgsmålet om beskyttelsen af ytringsfriheden, og kræver forståelse for en national kontekst og debat.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tager initiativ til at etablere et uafhængigt klageorgan. For at sikre brugerne effektiv menneskeretlig beskyttelse er det afgørende, at organet i praksis bygge sine afgørelser på en relevant menneskeretlig vurdering. Det er også centralt, at platformene rent faktisk efterkommer organets afgørelser, selvom de ikke er juridisk bindende.
Institut for Menneskerettigheder har tidligere anbefalet, at et uafhængigt dansk nævn med en dommer som formand skal kunne behandle udvalgte principielle sager om borgere, der har fået fjernet indhold.
Ulovligt indhold på sociale medier efterforskes og retsforfølges ikke nok
Ulovligt indhold på de sociale medier udgør et væsentligt menneskeretligt problem. Selvom EU’s forordning om digitale tjenester forpligter platformene til at fjerne ulovligt indhold, følger den nationale efterforskning og retsforfølgning af digitale krænkelser såsom hadefuld tale (straffelovens § 266 b) ikke med.
Det er for det første problematisk, fordi staten er menneskeretligt forpligtet til at fjerne ulovligt indhold på nettet. For det andet er det problematisk, fordi hadefuld tale og øvrige digitale krænkelser kan have en afskrækkende effekt, ”chilling effect”, på ytringsfriheden.
Undersøgelsen Den offentlige debat på Facebook. En undersøgelse af danskernes debatadfærd viser, at den hadefulde tone i den offentlige debat på Facebook afskrækker brugerne fra at engagere sig i debatterne. 65 procent af alle Facebookbrugere afholder sig fra at skrive kommentarer i en debat på grund af debattonen. Særligt kvinder undlader at deltage i debatten.
En sund offentlig debat kræver, at mange forskellige mennesker bidrager. Derfor er det en demokratisk udfordring. når et flertal vælger at afholde sig fra at deltage.
I Justitsministeriets offerundersøgelse, som bygger på selvrapporterede oplevelser estimeres det, at 21.000 personer i 2020 har været udsat for hadefulde ytringer på internettet. Det kan være hadefulde ytringer på grund af offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende. Samme år registrerede politiet 122 sager om hadefuld tale online eller i det offentlige rum.
Rigsadvokatens praksisoversigt over hadforbrydelser viser, at langt størstedelen af sagerne om hadefuld tale i perioden 2000-2020 er begået på internettet. I 2020 blev der afsagt dom i 11 sager.
Misforholdet mellem de oplevede antal hadefulde ytringer og antal af registrerede sager hos politiet indikerer, at der er et væsentligt mørketal og en mangelfuld retspraksis. Både efterforskningen og retsforfølgelsen bør styrkes, samtidig med at det også bør undersøges, om de sociale medier i enkelte sager bærer et medansvar.
Ministerbetjenings- og folketingspolitikerreglen bør ændres
Siden offentlighedsloven blev ændret i 2013, har der løbende været kritik af den såkaldte ministerbetjenings- og folketingspolitikerregel i loven. Reglerne undtager offentligheden fra aktindsigt i en lang række dokumenter.
Ministerbetjeningsreglen undtager fra aktindsigt, når der er tale om dokumenter, der udveksles med en underordnet myndighed eller med et andet ministerium på et tidspunkt, hvor en minister har eller vil få behov for rådgivning og bistand fra embedsværket.
Folketingspolitikerreglen gælder for dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller en anden tilsvarende politisk proces.
Begge regler giver mulighed for en absolut undtagelse fra aktindsigt, også efter at en lovgivningsproces eller proces i forbindelse med et andet politisk initiativ er afsluttet.
Aktindsigt udgør en central del af informationsfriheden og er tæt forbundet med det forfatnings- og forvaltningsretlige princip om offentlighed. Informationsfriheden er et fundament for retten til ytringsfrihed og indebærer navnlig retten til at kunne blive informeret om væsentlige samfundsanliggender.
Ministerbetjenings- og folketingspolitikerreglen er blevet kritiseret for, at de ikke rammer den rette balance mellem hensynet til ytrings- og informationsfriheden på den ene side og behovet for fortrolighed og interne politiske beslutningsprocesser på den anden side.
De to regler gælder dog ikke på miljøområdet, idet miljøoplysningsloven sikrer offentligheden vid adgang til oplysninger fra det offentlige.
Europarådets antikorruptionsorgan, GRECO, har i 2019 anbefalet, at ministerbetjenings- og folketingspolitikerreglen indsnævres eller anvendes mindre hyppigt, så offentlighedens i praksis får bedre adgang til information.
I 2020 fremhævede Ytringsfrihedskommissionen, at de to regler alene kun bør bruges til at afslå aktindsigt, når det reelt er nødvendigt for at sikre det legitime fortrolige rum for ministerbetjening og politisk forhandling, men at reglerne går videre end dette. Kommissionen anbefalede derfor, at begge regler indskrænkes.
Der er løbende blevet fremsat lovforslag og beslutningsforslag i Folketinget om indskrænkning eller ophævelse af reglerne. Senest er der i 2020 og 2021 fremsat beslutningsforslag om at ophæve ministerbetjeningsreglen, og i 2022 blev der fremsat et lovforslag om at ophæve begge regler. Både beslutnings- og lovforslag er blevet forkastet af et flertal i Folketinget.
I 2023 har både Europa-Kommissionen og Djøfs uafhængige ekspertudvalg, det såkaldte Dybvad-udvalg, anbefalet, at de to regler indskrænkes. Det er fremhævet i regeringsgrundlaget, at regeringen vil tage initiativ til, at Folketingets kontrol med regeringen og offentlighedens adgang til indsigt i regeringsarbejdet kan styrkes, efter at ekspertudvalgets arbejde er afsluttet.
Institut for Menneskerettigheder har tidligere fremhævet, at den såkaldte folketingspolitikerregel bør ophæves, og at ministerbetjeningsreglen – som det mindste – bør indskrænkes, så den kun kan bruges ved snævert politiske drøftelser og aldrig i forhold til faglige forhold og vurderinger
Danske og internationale tiltag i 2023
Justitsministeriet vil ændre offentlighedslov på grund af chikane
I et lovforslag, som Justitsministeriet sendte i høring i december 2023, fremgår det, at offentlighedsloven skal ændres for at beskytte offentligt ansatte i blandt andet kriminalforsorgen og psykiatrien mod trusler og chikane. I sit høringssvar anerkender Institut for Menneskerettigheder formålet, men anbefaler, at myndighederne anvender anonymisering i stedet for afslag på aktindsigt af hensyn til åbenhed og demokratisk kontrol.
Forbud mod utilbørlig behandling af religiøse skrifter
Folketinget vedtog i december 2023 en lov, der kriminaliserer utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Regeringens oprindelige forslag blev især kritiseret for at være uklart. Selvom forbuddet blev vedtaget i en mere indskrænket form, vil det stadig kunne volde udfordringer for de retshåndhævende myndigheder og for de enkelte borgere, der kan blive afskrækket fra at ytre ellers lovlig magt- og religionskritik af frygt for straf. Det er derfor væsentligt, at loven vil blive evalueret tre år efter dens ikrafttrædelse.
Lov om håndhævelse af EU-forordning om digitale markeder (DSA)
Ny lov fastsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er kompetent myndighed og koordinator for DSA’en og indeholder derudover bestemmelser om tilsyn og håndhævelse af DSA’en over for online platforme og søgemaskiner, der er etableret i Danmark. Med loven fastsættes og bødestraf og adgang til at udstede administrative bødeforelæg.
Principielle afgørelser i 2023
Højesteret: Karikaturtegning af Den Lille Havfrue krænkede ikke ophavsretten
I en dom af 17 maj 2023 skulle Højesteret tage stilling til, hvorvidt den ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen havde krænket ophavsretten ved at have bragt en tegning og et fotografi i Berlingske af Den Lille Havfrue.
Højesteret slog fast, at der gælder et parodiprincip i dansk ophavsret, der gælder som en undtagelse til en kunstners ophavsret. Højesteret udtalte desuden, at der i anvendelse parodibegrebet skal sikres en rimelig balance mellem på den ene side ophavsmændenes rettigheder og på den anden side ytringsfriheden.
Efter en samlet vurdering kom Højesteret herefter frem til, at hverken karikaturtegningen eller fotografiet af Den Lille Havfrue krænkede ophavsretten.
Højesteret: Ikke hjemmel til at forbyde borger at flage med det amerikanske flag
I en dom af 22. juni 2023 skulle Højesteret tage stilling til, hvorvidt der var hjemmel til at straffe en borger for at have flaget med det amerikanske nationalflag på sin bopæl.
Hjemlen til at forbyde flagning med fremmede landes nationalflag hvilede på en resolution fra 1833, som var blevet udstedt af kongen under enevælden. Blandt andet med henvisning til retten til ytringsfrihed i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fastslog Højesteret, at lovgivningen ikke havde den nødvendige hjemmel til at forbyde flagning med fremmede landes nationalflag. Borgeren blev herefter frifundet.
Menneskerettighedsdomstol: Intet legitimt formål bag forbud mod børnebog, der beskrev homoseksuelle forhold
I en dom af 23. januar 2023 skulle Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tage stilling til, om Litauens midlertidige forbud mod en børnebog, der indeholdt historier om homoseksuelle forhold, og efterfølgende krav om markering af, at indholdet var ”skadeligt for børn” var i overensstemmelse med ytrings- og informationsfriheden.
Domstolen fandt, at restriktionerne savnede legitimt formål, da Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forudsætter respekt for, at alle seksuelle orienteringer og familiesammensætninger er lige. Børnebogen indeholdt beskrivelser af homoseksuelle forhold uden at fremhæve dem som bedre end heteroseksuelle forhold. Restriktioner mod denne fremstilling fandtes derfor ikke at følge et legitimt formål. Litauen blev derfor dømt for krænkelse af ytringsfriheden.
Menneskerettighedsdomstol: Berettiget at dømme politiker for andres ulovlige Facebook-kommentarer
I et demokratisk samfund kan det være nødvendigt at gribe ind over for ulovlige hadefulde ytringer. Det slog Den Europæiske Menneskerettighedsstol i Strasbourg fast, da der i september faldt dom i sagen Sanchez mod Frankrig.
Menneskerettighedsdomstolen afviste, at den franske politikers ytringsfrihed var blevet krænket, da franske domstole dømte ham for ikke at stoppe udbredelse af had online.
Dommen fra Frankrig gik på, at Sanchez ikke hurtigt nok fik slettet andre brugeres ulovlige og hadefulde kommentarer fra sin offentlige Facebookvæg. Sanchez havde bevidst gjort sin profil åben, og ifølge fransk lovgivning ligger ansvaret for indholdet på Facebookprofilen dermed hos ham. Sanchez burde derfor straks have reageret, da hans profil blev brugt til at opildne til had og vold mod personer med tilknytning til en bestemt religion.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bakkede Frankrig op, da kommentarerne på Facebookprofilen opildnede til had og vold, og han reagerede ikke hurtigt nok på kommentarerne.
Seneste nyt om ytrings- og informationsfrihed
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder og talerskolen Røst søger ti talere i alderen 18-30 år, der gerne vil styrke deres retoriske talent og sætte menneskerettighederne på dagsordenen i Operaen i København.
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder, Center for Digital Pædagogik og esportsorganisationen Astralis har uddannet de første esportstrænere i at håndtere forskelsbehandling på baggrund af køn
-
NyhedHver 10. borger afholder sig fra at deltage i demonstrationer eller ytre deres mening til borgermøder af frygt for blandt andet verbale og fysiske angreb. Det viser Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af ytringsfrihedens vilkår i Danmark.
Udgivelser om ytrings- og informationsfrihed
-
Policy briefUdgivelseInstitut for Menneskerettigheder anbefaler i nyt policy brief, at kropskameraer reguleres af lovgivning, der præciserer formål og betingelser for anvendelsen.
-
PublikationUdgivelseUndersøgelse der kortlægger ytringsfrihedens vilkår i Danmark anno 2024 med særligt fokus på selvcensur i den offentlige debat.