Grønlændere i Danmark

^{Redaktion afsluttet 1. marts 2024}

Ligebehandling kalder på koordineret indsats for grønlændere i Danmark

Der eksisterer i dag ingen overordnet handlingsplan for grønlændere i Danmark. I stedet fokuserer regeringen indsatsen inden for forskellige politikområder og har forskellige planer for henholdsvis socialområdet, uddannelse eller beskæftigelse.

FN’s specialrapportør for oprindelige folks rettigheder, Francisco Cali-Tzay, rejste under sit besøg i februar 2023 kritik af, at grønlændere i Danmark bliver udsat for diskrimination og anbefalede, at der iværksættes en koordineret indsats for at fremme lige muligheder for grønlændere i Danmark. 

Institut for Menneskerettigheder bakker op om specialrapportørens opfordring og har i et policy brief fra 2023 anbefalet, at regeringen udarbejder en handlingsplan til at sikre en strategisk og langsigtet politisk indsats for ligebehandling af grønlændere i Danmark. 

Handlingsplanen bør udarbejdes i samarbejde med grønlændere i Danmark og indeholde konkrete måltal for ligebehandling af grønlændere. Samtidig bør handlingsplanen sikre, at herboende grønlændere kan bevare deres kultur, sprog og identitet i overensstemmelse med ILO Konvention 169 om oprindelige folk.

En koordinerende statslig enhed, der aktivt inddrager herboende grønlændere og sikrer koordination af statens indsatser for ligebehandling af grønlændere i Danmark, er nødvendig for at omsætte handlingsplanen til virkelighed. Derudover kan en koordinerende statslig enhed bidrage til at samle viden om grønlænderes kultur, sprog og identitet på tværs af forvaltningsområder. Den viden er afgørende for, at grønlændere bliver sikret ligebehandling i mødet med danske myndigheder. 

Tilpassede forældretests skal sikre grønlandske familiers menneskerettigheder

Et flertal af Folketingets partier afsatte i foråret 2023 7,8 millioner kroner til at styrke sagsbehandling og samarbejde i børnesager med grønlandske familier. 

Indsatsen skal forebygge, at grønlandske forældre risikerer at blive vurderet forkert, når de danske myndigheder tester deres forældrekompetencer i forbindelse med anbringelsessager. De afsatte midler skal ud over kulturtilpassede tests gå til bedre vejledning og støtte til kommuner, der overvejer at anbringe grønlandske børn.

Indsatsen blev til på baggrund af kritik fra blandt andre Institut for Menneskerettigheder, der  i 2022 udgav en analyse om tvangsfjernelser af grønlandske børn. Analysen kritiserer, at psykologiske tests, som ikke er udviklet til anvendelse på grønlændere, bliver anvendt til at teste grønlandske forældres forældreevne. Grønlandske forældre risikerer nemlig at opnå en lavere testscore, end de ville have gjort ved en kulturtilpasset test. 

Potentielle fejlvurderinger af grønlandske forældres forældreevne kan have vidtrækkende konsekvenser for både forældre og børn. I værste fald kan en fejlvurdering danne grundlag for, at et barn bliver tvangsfjernet. 

Brugen af ikkekulturtilpassede test kan indebære en risiko for, at grønlændere i Danmark processuelt bliver stillet ringere end andre, hvilket udgør diskrimination. Desuden kan brugen af ikkekulturtilpassede tests krænke retten til familieliv. Det er således afgørende, at de psykologiske vurderinger, der indgår i beslutningsgrundlaget for tvangsfjernelse af et barn, er egnede til at danne grundlag for beslutningen. 

Det fremgår af den politiske aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027, at initiativet om oversættelse og tilpasning af psykologiske tests til grønlandsk sprog og kultur ikke kan gennemføres indenfor den fastsatte tidsramme i 2023. I 2024 vil der blive lavet en forundersøgelse, som skal danne grundlag for stillingtagen til den videre proces. 

Da ikkekulturtilpassede tests er uegnede til at foretage forældrekompetencevurderinger, bør kommunerne indstille brugen af disse tests, selv om der endnu ikke er udviklet nye. Hvis kommunen vurderer, at der er behov for at iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældrene for at belyse deres kompetencer til at drage omsorg for barnet, vil undersøgelsen ifølge Social- styrelsens Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser  skulle foretages af en autoriseret psykolog. Den psykologiske undersøgelse forudsætter derimod ikke, at der bliver anvendt tests til måling af forældrekompetencerne.

Flertal af grønlandske studerende i Danmark oplever fordomme og eksklusion

Grønlandske unge, der rejser til Danmark for at uddanne sig, mødes af fordomme og eksklusion. Det viser en analyse fra 2023 fra Institut for Menneskerettigheder, der afdækker grønlandske studerendes oplevelse af studielivet i Danmark. Analysen tager afsæt i en spørgeskemaundersøgelse, der blev udsendt via de grønlandske huse i Danmark. 

73 procent af de adspurgte angiver, at de inden for de seneste 12 måneder i forbindelse med deres studie har oplevet af få negative kommentarer om grønlændere som gruppe eller Grønland.

Det Grønlandske Hus i Aarhus havde forud for undersøgelsen rejst bekymring om, at grønlandske studerende oplever modstand og manglende inklusion. Statistikkerne viser da også et stort frafald blandt grønlandske studerende på videregående uddannelser.

Studerende, der i undersøgelsen angiver, at de enten oplever fordomme, bliver dårligt behandlet af medstuderende eller undervisere eller bliver mødt med nedsættende kommentarer eller forskelsbehandling på grund af deres grønlandske baggrund, angiver også oftere lavere trivsel. Det kan være i form af daglig stress og følelsen af at være udenfor.

Det er afgørende, at uddannelsessteder har fokus på, at elever med grønlandsk baggrund kan være særligt udsatte for at møde fordomme og eksklusion. Undervisningsmiljøloven bør derfor ændres, så pligten til at sikre et godt undervisningsmiljø udtrykkeligt udvides til at omfatte et undervisningsmiljø fri for seksuel chikane, chikane og diskrimination.