Grønlændere i Danmark
Danmark er forpligtet til at modarbejde diskrimination af grønlændere i Danmark.
I Danmark bor der omkring 17.000 grønlændere. Flere undersøgelser dokumenterer, at grønlændere i Danmark oplever, at de ikke har samme adgang til uddannelse, sundhed og job som etniske danskere. Mange grønlændere i Danmark oplever desuden at blive mødt med negative fordomme og diskrimination.
Alle er beskyttet af menneskerettighederne. Staten har både pligt til at sikre ligebehandling og til at forhindre diskrimination af grønlændere i Danmark. Forbuddet mod diskrimination fremgår direkte af menneskerettighedskonventionerne og udgør en hjørnesten i menneskerettighederne.
Grønlændere i Danmark nyder også en særlig beskyttelse som oprindeligt folk.
Indhold på siden
- Regeringen opretter en statslig koordinerende enhed, som kan styrke ligebehandling af grønlændere i Danmark og sikre, at grønlændere kan bevare deres kultur, sprog og identitet
- Kommunerne ophører med at gøre brug af ikkekulturtilpassede tests til måling af forældrekompetencer i sager om tvangsfjernelser af grønlandske børn.
- Børne- og Undervisningsministeriet tager initiativ til at ændre undervisningsmiljøloven således, at pligten til at sikre et godt undervisningsmiljø udtrykkeligt udvides til at omfatte et undervisningsmiljø fri for seksuel chikane, chikane og diskrimination.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. marts 2024
Ligebehandling kalder på koordineret indsats for grønlændere i Danmark
Der eksisterer i dag ingen overordnet handlingsplan for grønlændere i Danmark. I stedet fokuserer regeringen indsatsen inden for forskellige politikområder og har forskellige planer for henholdsvis socialområdet, uddannelse eller beskæftigelse.
FN’s specialrapportør for oprindelige folks rettigheder, Francisco Cali-Tzay, rejste under sit besøg i februar 2023 kritik af, at grønlændere i Danmark bliver udsat for diskrimination og anbefalede, at der iværksættes en koordineret indsats for at fremme lige muligheder for grønlændere i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder bakker op om specialrapportørens opfordring og har i et policy brief fra 2023 anbefalet, at regeringen udarbejder en handlingsplan til at sikre en strategisk og langsigtet politisk indsats for ligebehandling af grønlændere i Danmark.
Handlingsplanen bør udarbejdes i samarbejde med grønlændere i Danmark og indeholde konkrete måltal for ligebehandling af grønlændere. Samtidig bør handlingsplanen sikre, at herboende grønlændere kan bevare deres kultur, sprog og identitet i overensstemmelse med ILO Konvention 169 om oprindelige folk.
En koordinerende statslig enhed, der aktivt inddrager herboende grønlændere og sikrer koordination af statens indsatser for ligebehandling af grønlændere i Danmark, er nødvendig for at omsætte handlingsplanen til virkelighed. Derudover kan en koordinerende statslig enhed bidrage til at samle viden om grønlænderes kultur, sprog og identitet på tværs af forvaltningsområder. Den viden er afgørende for, at grønlændere bliver sikret ligebehandling i mødet med danske myndigheder.
Tilpassede forældretests skal sikre grønlandske familiers menneskerettigheder
Et flertal af Folketingets partier afsatte i foråret 2023 7,8 millioner kroner til at styrke sagsbehandling og samarbejde i børnesager med grønlandske familier.
Indsatsen skal forebygge, at grønlandske forældre risikerer at blive vurderet forkert, når de danske myndigheder tester deres forældrekompetencer i forbindelse med anbringelsessager. De afsatte midler skal ud over kulturtilpassede tests gå til bedre vejledning og støtte til kommuner, der overvejer at anbringe grønlandske børn.
Indsatsen blev til på baggrund af kritik fra blandt andre Institut for Menneskerettigheder, der i 2022 udgav en analyse om tvangsfjernelser af grønlandske børn. Analysen kritiserer, at psykologiske tests, som ikke er udviklet til anvendelse på grønlændere, bliver anvendt til at teste grønlandske forældres forældreevne. Grønlandske forældre risikerer nemlig at opnå en lavere testscore, end de ville have gjort ved en kulturtilpasset test.
Potentielle fejlvurderinger af grønlandske forældres forældreevne kan have vidtrækkende konsekvenser for både forældre og børn. I værste fald kan en fejlvurdering danne grundlag for, at et barn bliver tvangsfjernet.
Brugen af ikkekulturtilpassede test kan indebære en risiko for, at grønlændere i Danmark processuelt bliver stillet ringere end andre, hvilket udgør diskrimination. Desuden kan brugen af ikkekulturtilpassede tests krænke retten til familieliv. Det er således afgørende, at de psykologiske vurderinger, der indgår i beslutningsgrundlaget for tvangsfjernelse af et barn, er egnede til at danne grundlag for beslutningen.
Det fremgår af den politiske aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027, at initiativet om oversættelse og tilpasning af psykologiske tests til grønlandsk sprog og kultur ikke kan gennemføres indenfor den fastsatte tidsramme i 2023. I 2024 vil der blive lavet en forundersøgelse, som skal danne grundlag for stillingtagen til den videre proces.
Da ikkekulturtilpassede tests er uegnede til at foretage forældrekompetencevurderinger, bør kommunerne indstille brugen af disse tests, selv om der endnu ikke er udviklet nye. Hvis kommunen vurderer, at der er behov for at iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældrene for at belyse deres kompetencer til at drage omsorg for barnet, vil undersøgelsen ifølge Social- styrelsens Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser skulle foretages af en autoriseret psykolog. Den psykologiske undersøgelse forudsætter derimod ikke, at der bliver anvendt tests til måling af forældrekompetencerne.
Flertal af grønlandske studerende i Danmark oplever fordomme og eksklusion
Grønlandske unge, der rejser til Danmark for at uddanne sig, mødes af fordomme og eksklusion. Det viser en analyse fra 2023 fra Institut for Menneskerettigheder, der afdækker grønlandske studerendes oplevelse af studielivet i Danmark. Analysen tager afsæt i en spørgeskemaundersøgelse, der blev udsendt via de grønlandske huse i Danmark.
73 procent af de adspurgte angiver, at de inden for de seneste 12 måneder i forbindelse med deres studie har oplevet af få negative kommentarer om grønlændere som gruppe eller Grønland.
Det Grønlandske Hus i Aarhus havde forud for undersøgelsen rejst bekymring om, at grønlandske studerende oplever modstand og manglende inklusion. Statistikkerne viser da også et stort frafald blandt grønlandske studerende på videregående uddannelser.
Studerende, der i undersøgelsen angiver, at de enten oplever fordomme, bliver dårligt behandlet af medstuderende eller undervisere eller bliver mødt med nedsættende kommentarer eller forskelsbehandling på grund af deres grønlandske baggrund, angiver også oftere lavere trivsel. Det kan være i form af daglig stress og følelsen af at være udenfor.
Det er afgørende, at uddannelsessteder har fokus på, at elever med grønlandsk baggrund kan være særligt udsatte for at møde fordomme og eksklusion. Undervisningsmiljøloven bør derfor ændres, så pligten til at sikre et godt undervisningsmiljø udtrykkeligt udvides til at omfatte et undervisningsmiljø fri for seksuel chikane, chikane og diskrimination.
Danske og internationale tiltag 2023
FN’s rapportør for oprindelige folks rettigheder besøgte Danmark
I 2023 besøgte FN’s specialrapportør for oprindelige folks rettigheder, Francisco Cali-Tzay Danmark. Han kritiserede, at grønlændere i Danmark udsættes for diskrimination og opfordrede til, at Danmark laver en koordineret indsats til fremme af lige muligheder for grønlændere i Danmark.
Specialrapportøren udtrykte ligeledes bekymring over, at grønlandske børn i langt højere grad end danske bliver fjernet af myndighederne. Desuden anbringes grønlandske børn ofte i danske familier og risikerer dermed at miste deres grønlandske sprog, kultur og identitet.
Et opgør med historiske krænkelser står også centralt i specialrapportørens rapport, herunder den historiske udredning af relationen mellem Danmark og Grønland og spiralsagen. Endelig anbefaler specialrapportøren, at grønlandsk historie, kultur, videnskab og verdenssyn fylder mere på skemaet i danske grundskoler.
Grønland og Danmark går sammen om historisk udredning
I juni 2023 præsenterede regeringen kommissoriet til en historisk udredning, der skal granske forholdet mellem Grønland og Danmark. Kommissoriet, som forankres på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, skal fokusere på de væsentligste politiske beslutninger og begivenheder, som var med til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning.
Institut for Menneskerettigheder anser det for afgørende, at udredningen har et menneskeretligt fokus. Nulevende grønlændere, som er involveret i eller berørt af de politiske beslutninger og begivenheder, som udredningen fokuserer på, bør desuden involveres.
Grønlandske og danske forskere skal undersøge spiralsagen
I maj 2023 blev en længe ventet uvildig undersøgelse af spiralsagen sat i gang. Det skete, efter at en lang række grønlandske kvinder stod frem i danske og grønlandske medier og fortalte, hvordan de i perioden fra 1966 til 1975 uden deres eget eller deres forældres samtykke fik opsat spiraler. Et hold af grønlandske og danske forskere er nu i gang med at forberede afdækningen af sagens omfang, beslutningsprocessen bag og de berørte kvinders oplevelser.
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder vurderer, at pigerne og kvinderne blev udsat for en grov krænkelse af deres ret til selvbestemmelse, og at der kan være tale om nedværdigende og umenneskelig behandling i strid med både den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FN’s Torturkonvention, Børnekonventionen og ILO-konventionen om oprindelige folks rettigheder. Den uvildige undersøgelse bør derfor have et særligt fokus på de menneskeretlige konsekvenser, som de ufrivillige spiralopsætninger har medført.
Det er sidenhen kommet frem, at der også er foretaget ufrivillige spiralopsætninger i 1990’erne og frem til i dag. Derfor bør undersøgelsens tidshorisont ifølge Institut for Menneskerettigheder udvides, så den også dækker sager efter 1991.
Folketinget indfører grønlandsk-dansk tolkning for folketingsmedlemmer
Folketinget besluttede i december 2023, at folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne kan få penge til at ansætte eller købe hjælp til oversættelser og tolkning.
Der er tale om et tillæg på 67.000 kroner om måneden, som kun må bruges til oversættelse og tolkning til at understøtte folketingsarbejdet. Aki-Matilda Høegh-Dam, der er grønlandsk medlem af Folketinget, satte fokus på behovet for tolke- og oversættelsesbistand, da hun 12. maj 2023 holdt sin ordførertale i Folketinget på grønlandsk.Staten stævnet af juridisk faderløse fra Grønland
I februar 2023 stævnede 26 juridisk faderløse i Grønland den danske stat for at have krænket deres menneskerettigheder, da de som børn født uden for ægteskab ikke har haft ret til at få fastslået et juridisk faderskab.
Sagsøgerne er alle grønlandske borgere og blev født uden for ægteskab i perioden 1948-1972. Indtil 2014 har de ikke haft ret til at få fastslået et juridisk faderskab og har derfor ingen navne- eller arveret fra deres respektive fædre. Børn, der blev født uden for ægteskab i Danmark, fik ret til at få fastslået et juridisk faderskab i 1937.
Manglende adgang til at få fastslået et juridisk faderskab har betydet, at sagsøgerne ikke har haft ret til at modtage oplysninger om deres biologiske fædre, og at der ikke har været retsmidler, der kunne understøtte en familiemæssig relation mellem far og barn. Samtidig har reglerne været forskellige for børn født uden for ægteskab i Grønland og børn født udenfor ægteskab i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder er indtrådt i sagen til støtte for de juridisk faderløse, da sagen vedrører principielle menneskeretlige problemstillinger, blandt andet retten til privat- og familieliv og forbuddet mod diskrimination.
Seneste nyt om grønlændere i Danmark
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder og talerskolen Røst søger ti talere i alderen 18-30 år, der gerne vil styrke deres retoriske talent og sætte menneskerettighederne på dagsordenen i Operaen i København.
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder opfordrer kommuner til at stoppe brugen af forældretests af grønlandske forældre, så længe testene ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur.
-
NyhedStatsminister Mette Frederiksen inviterer grønlandske studerende til Marienborg for at tale om trivsel og tilknytning til Grønland. Det lover godt, siger Louise Holck.
Udgivelser om Grønland
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders beretning for 2023 beskriver udviklingen for menneskerettigheder i Danmark med fokus på fire områder.
-
ÅrsberetningUdgivelseInuit Pisinnaatitaaffii pillugit Institutti Kalaallit Nunaanni 2022-2023-mi inuit pisinnaatitaaffii pillugit suliassaqarfimmi sammisat pillugit nalunaarummi takussutissiivoq.