Fængsler og frihedsberøvelse
Frihedsberøvelse er et af de mest omfattende indgreb i den personlige frihed.
Frihedsberøvelse udgør et omfattende indgreb i den personlige frihed. Derfor er der et særligt behov for at være opmærksom på behandlingen af frihedsberøvede og deres rettigheder i en retsstat som Danmark.
I 2023 blev Danmark eksamineret af FN’s Torturkomite, der undersøgte forholdene i fængselsvæsenet og for frihedsberøvede. Torturkomitéen rettede kritik mod Danmark og anbefalede blandt andet regulering af rettigheder for varetægtsfængslede og stop for isolationslignende forhold for varetægtsfængslede.
Sammenlignet med andre nordiske lande anvender Danmark nemlig varetægtsfængslinger langt oftere og længere. Selvom varetægtsfængslede er uskyldige, indtil det modsatte er bevist, er de i realiteten frihedsberøvet under forhold, der efter internationale standarder minder om isolationsfængsling. Varetægtsfængslede kan opholde sig i op imod 23 timer i døgnet på deres celle, ofte uden adgang til meningsfulde aktiviteter.
Frihedsberøvede i landets fængsler og arrester påvirkes af manglen på personale og plads i den danske kriminalforsorg. Den gennemsnitlige belægningsprocent er stigende og var i 2023 på 101,2 procent, samtidig med at antallet af fængselsbetjente per indsat i fængsler og arresthuse falder. I efteråret 2023 blev elever fra fængselsbetjentuddannelsen pålagt at indgå i vagtplanerne i fængsler med mangel på bemanding.
Antallet af fængselsbetjente ligger i Danmark lavt i skandinavisk kontekst med en ratio i 2022 på 2,3 indsat per fængselsbetjent i forhold til Norge og Sverige på henholdsvis 1,1 og 1,4 indsat per fængselsbetjent.
Indhold på siden
- Regeringen og Folketinget sikrer, at der er den nødvendige sammenhæng mellem fængselskapacitet, antallet af indsatte, antallet af fængselsbetjente og fængselsbetjentes opgaver, så risikoen for menneskeretsbrud begrænses.
- Regeringen og Folketinget sikrer, at varetægtsarrestanters forhold og rettigheder fastsættes ved lov.
- Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen sikrer, at udvisningsdømte udlændinge, der overføres til afsoning i fængsel i Kosovo, er fuldt beskyttet af Danmarks menneske- og folkeretlige forpligtelser, således at de pågældende udlændinge ikke udsættes for et rettighedstab ved overførslen.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. marts 2024
Personalemangel og overbelægning presser fængsler
Kriminalforsorgen arbejder fortsat på initiativer til at løse bemandings- og kapacitetsproblemer i de danske fængsler og arresthuse. Men de akutte udfordringer med for eksempel personalemangel og overbelægning, der til sammen presser hverdagen for både indsatte og ansatte, er endnu ikke løst.
Den danske kriminalforsorg er derfor stadig under samme pres, som Institut for Menneskerettigheder beskrev i 2021-rapporten ’Forhøjet risiko for krænkelse’, der konkluderer, at manglende kapacitet i fængslerne kan gå ud over indsattes menneskerettigheder.
De seneste års stigning i antallet af indsatte fortsatte i 2023, og fængselskapaciteten kan ikke følge med. Kriminalforsorgen håndterede i 2023 en gennemsnitlig belægningsprocent på 101,2 procent. Det presser de fysiske rammer, hvor fællesrum inddrages, og der etableres dobbeltbelægning på celler, så der i celler, som er beregnet til én person, indsættes to.
Manglen på fængselspersonale giver samtidig mindre eller ingen tid til at sikre gode relationer mellem ansatte og indsatte, så konflikter kan afværges, og betjentene kan støtte op om de indsattes resocialisering.
Brugen af disciplinærstraffen langvarig strafcelle i over 15 dage toppede i 2019 og er i 2023 fortsat for nedadgående. Faldet kan skyldes, at et nyt disciplinærstraffesystem trådte i kraft i september 2023, hvorefter strafcelle som udgangspunkt kun kan anvendes i 14 dage. Med det nye system sikres indsatte dog ikke en generel adgang til at klage over afgørelser om disciplinærstraffe, hvilket de reviderede Europæiske Fængselsregler ellers tilsiger. Juridisk set kan der også stadig anvendes strafcelle overfor børn under 18 år.
Forholdene i de danske fængsler øger risikoen for, at indsattes menneskerettigheder krænkes. Der bliver blandt andet givet disciplinærstraffe og anvendt magt i stort omfang, mens konfliktniveauet og episoder med vold blandt indsatte ligger kritisk højt.
Kønsminoriteter, der udgør en særligt sårbar gruppe i landets fængsler og arresthuse, er i større risiko for overgreb, diskrimination og mistrivsel. Nogle vælger at gå i isolation for at beskytte sig selv mod trusler, vold og overgreb fra andre indsatte, vurderer Institut for Menneskerettigheder i rapporten ’Kønsminoriteters rettigheder i fængslerne’ fra 2022.
Kriminalforsorgen fulgte i 2023 op med en vejledning om kønsminoriteter i fængsler og arresthuse. Vejledningen skal blandt andet råde fængselspersonalet i visitationer og placering af kønsminoriteter og kan dermed være med til at beskytte kønsminoriteter mod nedværdigende behandling.
Mange lange varetægtsfængslinger
Selvom der er skete et lille fald i antallet af langvarige varetægtsfængslinger i 2022, så stiger antallet af langvarige varetægtsfængslinger igen. Den gennemsnitlige varighed for langvarige varetægtsfængslingsforløb lå i 2023 på 8,4 måneder.
Internationale menneskeretlige ekspertkomitéer har løbende påtalt den danske praksis for brug af varetægtsfængsling.
I 2023 udtrykte FN’s Torturkomité bekymring over forholdene for varetægtsfængslede i Danmark. Varetægtsfængslede opholder sig op til 23 timer på cellen, og ifølge Torturkomitéen svarer det til isolation. Komitéen anbefaler derfor, at varetægtsarrestanters forhold og rettigheder reguleres ved lov.
Varetægtsfængslede er underlagt flere begrænsninger end indsatte i landets fængsler, blandt andet er varetægtsfængslede underlagt besøgs- og brevkontrol, hvilket kan ramme relationen til de nærmeste. I 2023 toppede andelen af varetægtsfængslingsforløb med brev- og besøgskontrol indenfor de sidste seks år. Det svarer til at næsten syv ud af 10 varetægtsforløb er underlagt brev- og besøgskontrol.
FN’s Torturkomité anbefaler, at Danmark sikrer, at begrænsninger i varetægtsfængsledes kontakt med omverdenen både er nødvendige, forholdsmæssige og tager individuelt hensyn.
Fængselspladser i Kosovo kan krænke menneskeret
FN’s Torturkomité kritiserede i 2023 de danske planer om oprettelse af 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge. Komitéen anbefalede Danmark at droppe planerne om leje af fængselspladser i Kosovo, fordi det vil begrænse indsattes adgang til sundhedsbehandling og mulighed for besøg.
Folketinget vedtog i 2022 det fornødne lovgrundlag for leje af fængselspladser, og samme år blev der indgået en bilateral traktat mellem Danmark og Kosovo om leje af Gjilan-fængslet i Kosovo. Dog afventer aftalen fortsat en godkendelse af Kosovos parlament.
Det fremgår af regeringsgrundlaget fra december 2022, at regeringen vil ”fastholde aftalen med Kosovo om leje af 300 fængselspladser til udvisningsdømte kriminelle”. I foråret 2023 besøgte Folketingets Retsudvalg Kosovo for at indhente information om forholdene i fængslet, herunder om rettigheder og sikkerhed for indsatte og ansatte, myndigheders og operatørers ansvar og beføjelser m.v.
Selvom Folketingets Ombudsmand sammen med Dignity og Dansk Institut for Menneskerettigheder skal føre tilsyn med forholdene for indsatte i fængslet, så rejser ordningen en række folke- og menneskeretlige spørgsmål, som Institut for Menneskerettigheder belyste i sit høringssvar til Justitsministeriet 24. marts 2022 og i sit supplerende høringssvar til Folketingets Retsudvalg 5. maj 2022.
Danske og internationale tiltag i 2023
Nyt disciplinærstraffesystem trådte i kraft
I september 2023 trådte et nyt disciplinærstraffesystem i kraft i Danmark. Revisionen af disciplinærstraffesystemet kan dog samlet set betyde, at den enkelte indsatte kan blive underlagt hårdere disciplinærsanktioner end tidligere. Samtidig er der risiko for, at kombinationen af disciplinærsanktioner kan få en sådan intensitet, at de samlet set udgør en strafferetlig sanktion, som skal idømmes ved domstolene.
Danmark blev eksamineret af FN’s Torturkomité
FN’s Torturkomité satte i november 2023 den danske indsats mod tortur og nedværdigende behandling under lup, da Danmark for ottende gang blev eksamineret af komitéen. Torturkomitéen rettede opmærksomheden mod blandt andet brugen af varetægtsfængsling, forholdene for indsatte i kriminalforsorgen og ikke mindst danske planer om leje af fængselspladser i Kosovo.
Principielle afgørelser i 2023
Menneskerettighedsdomstol: Peberspray mod indsat var en krænkelse
I oktober 2023 fandt Menneskerettighedsdomstolen i sagen El-Asmar mod Danmark, at danske fængselsbetjentes brug af peberspray mod en indsat udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud mod tortur og nedværdigende behandling i artikel 3. Krænkelsen vedrørte både selve magtanvendelsen og den mangelfulde undersøgelse af sagen efterfølgende, og derved både bestemmelsens materielle og processuelle del.
Højesteret sætter hegnspæl for fortsat varetægtsfængsling
En afgørelse fra Højesteret satte grænser for varetægtsfængsling i en sag, hvor efterforskningen var afsluttet på tidspunktet for landsrettens vurdering af spørgsmålet om varetægt. Højesteret fandt derfor, at der ikke var bestemte grunde til at antage, at tiltalte ville eller kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen, herunder ved at advare medskyldige. Betingelserne for fortsat varetægtsfængsling på baggrund af påvirkningsrisikoen efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, var derved ikke opfyldt. En lignende konklusion om at afvise fortsat varetægtsfængsling på grund af påvirkningsrisikoen kom Østre Landsret frem til 10. oktober 2023.
Byret: Ikke konventionsstridigt at begrænse livstidsdømt kontakt
Retten i Nykøbing Falster vurderede i november spørgsmålet om reglerne i straffuldbyrdelsesloven, der begrænser livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes ret til besøg, brevveksling og telefonsamtaler, er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Selvom byretten ikke fandt, at reglerne var i strid med konventionen, kom byretten frem til, at et konkret afslag på ret til besøg, brevveksling og telefonsamtaler for en livtidsdømt ikke kunne opretholdes.
Landsret: I orden at idømme transkvinde afsoning blandt mænd
24. maj 2023 afgjorde Østre Landsret, at en transkvinde skal afsone i en afdeling for mænd. Transkvinden ønskede ellers at afsone i et kvindefængsel. Østre Landsret vurderede, at spørgsmålet om køn i relation til afsoningssted er en biologisk lægefaglig vurdering, hvorfor ændring af cpr-nummer ikke har betydning for transkvindens placering. Da afdelingsplaceringen ikke var funderet i en manglende retlig anerkendelse af juridisk kønsidentitet, men beroede på en sikkerhedsmæssig afvejning, var det ikke en krænkelse af transkvindens ret til privatliv. Dommen har fået tredjeinstansbevilling og er nu indbragt for Højesteret.
Seneste nyt om fængsler og frihedsberøvelse
-
NyhedOffentlig digitalisering, udbredt brug af kunstig intelligens og ressourcetrængte myndigheder risikerer at forsømme hensynet til den enkelte borgers rettigheder. Det fremgår af årets beretning fra Institut for Menneskerettigheder, der gør status på udviklingen i 2023.
-
NyhedUnder titlen ’Vendepunkter’ viser Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Ritzau Scanpix gennem fotos, hvordan menneskerettigheder har skabt frihed og fremskridt i verden.
-
NyhedDanmark bør styrke Den Uafhængige Politiklagemyndighed og reducere brugen af varetægtsfængsling, lyder det fra FN. ”Kritikken er på sin plads,” siger Louise Holck.
Udgivelser om fængsler og frihedsberøvelse
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders beretning for 2023 beskriver udviklingen for menneskerettigheder i Danmark med fokus på fire områder.
-
PublikationUdgivelseSagsomkostninger i straffesager kan fastholde børn og unge i gæld. Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.