Etnicitet
Alle mennesker uanset etnisk oprindelse skal have lige muligheder for at deltage aktivt i samfundet.
Alle mennesker uanset race eller etnisk oprindelse har ret til og krav på de samme menneskerettigheder. Det betyder, at staten har pligt til både at sikre ligebehandling og forhindre diskrimination på baggrund af race eller etnisk oprindelse.
Forbuddet mod diskrimination fremgår direkte af menneskerettighedskonventionerne og udgør en hjørnesten i menneskeretten.
Mange minoritetsdanskere oplever alligevel at blive udsat for diskrimination og fordomme. Mere end otte ud af ti har oplevet fordomme eller diskrimination på grund af deres etniske baggrund, viser en undersøgelse, som Institut for Menneskerettigheder udgav i 2023. Tal fra Det Nationale Integrationsbarometer bekræfter, at indvandrere og efterkommere hyppigt oplever etnisk diskrimination:
Indhold på siden
- Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse.
- Regeringen tager initiativ til en lovændring, så beboernes etniske og nationale baggrund ikke indgår som kriterier i kategoriseringen af boligområder.
- Børne- og Undervisningsministeriet tager initiativ til at ændre undervisningsmiljøloven således, at pligten til at sikre et godt undervisningsmiljø udtrykkeligt udvides til at omfatte et undervisningsmiljø fri for seksuel chikane, chikane og diskrimination.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. marts 2024
Hadforbrydelser
Hadforbrydelser er den alvorligste form for diskrimination. Langt de fleste hadforbrydelser, der er registreret hos politiet, har racistisk motiv: I 2022 blev der registreret 300 racistisk motiverede hadforbrydelser. Der er dog betydelige mørketal på området, og antallet af hadforbrydelser formodes derfor at være betydeligt højere. Justitsministeriets årlige offerundersøgelse giver et indtryk af hadforbrydelsernes omfang: I perioden 2008-2020 angiver otte procent af voldsofrene, at de mener, der har været et racistisk motiv bag den vold, som de har været udsat for.
På finansloven 2023 er der afsat midler til en styrket indsats mod hadforbrydelser. Konkret er der afsat 8,5 millioner kroner i 2023 og 8,4 kroner årligt i perioden 2024-2026. En del af puljen skal gå til en handlingsplan mod racisme. Formålet med handlingsplanen er bekæmpelse af racisme bredt i samfundet.
Fra juli 2023 har Rigsadvokaten etableret en etårig forelæggelses- og indberetningsordning. Alle sager, som vedrører straffelovens § 81, nr. 6, der kriminaliserer hadforbrydelser som strafskærpende omstændighed, skal nu forelægges statsadvokaterne.
Ordningen vil bidrage til at sikre mere viden og ensrette anklagemyndighedens praksis i forhold til hadforbrydelser.
Rigsadvokaten vil også fremover udarbejde en oversigt over domme, hvor domstolene har skærpet straffen i medfør af straffelovens § 81, nr. 6.
Næste skridt er, at Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når et offer anmelder en sag som en hadforbrydelse.
Registreringen kan blandt andet sikre, at politiet får et indblik i, hvornår hadforbrydelser typisk finder sted, og at andre kan undersøge, hvordan myndighederne håndterer anmeldelser af hadforbrydelser.
Parallelsamfundslovgivning kan føre til diskrimination
Antallet af såkaldte parallelsamfundsområder og udsatte boligområder steg i 2023. To boligområder er føjet til regeringens lister over parallelsamfund og udsatte boligområder, så der i december 2023 er i alt 12 parallelsamfundsområder og 19 udsatte boligområder i Danmark.
Opdelingen af boligområder stammer fra den danske lovgivning, der blev til i 2018 med afsæt i aftalen ’Et Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030’.
Etnicitet benyttes som et af kriterierne i kategoriseringen af boligområder. Lovgivningen betyder, at beboere, særligt beboere med etnisk minoritetsbaggrund, bliver opsagt og tvunget til at fraflytte deres bolig.
Institut for Menneskerettigheder er indtrådt til støtte for en række beboere, der har anlagt sag mod staten for at overtræde forbuddet mod diskrimination på baggrund af etnicitet i parallelsamfundslovgivningen. Sagen er blevet forelagt EU-Domstolen, der nu skal tage stilling til, om lovgivningen er diskriminerende.
Begrebet ikkevestlige indvandrere og efterkommere bruges flere steder i lovgivningen og i praksis. FN’s Racediskriminationskomité (CERD) kalder kriterierne diskriminerende og stigmatiserende og et brud på grundlæggende menneskerettigheder. Betegnelser som ’vestlig’ og ’ikkevestlig’ bør ifølge komiteen helt tages ud af dansk lovgivning.
Minoritetsetniske erhvervsskoleelever mangler diskriminationsbeskyttelse
Etnisk diskrimination på arbejdsmarkedet er et udbredt problem, mens uddannelsesinstitutioner og uddannelsesområdet generelt baner vej ud til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at forebygge diskrimination på uddannelsessteder såvel som på lærepladser.
Hver tredje oplæringskonsulent på erhvervsuddannelserne oplever, at virksomheder ønsker at frasortere elever med en bestemt etnicitet, når de indgår aftaler om lærepladser. 51 procent af oplæringskonsulenterne forsøger i nogen eller høj grad at indfri virksomhedernes ulovlige krav. Det fremgår af Institut for Menneskerettigheders undersøgelse fra 2023.
Undersøgelsen indikerer, at virksomhederne diskriminerer minoritetsetniske elever på erhvervsuddannelserne. Det underbygges yderligere af et markant højere frafald på erhvervsuddannelserne blandt efterkommere, der også er overrepræsenteret i skoleoplæring, som foregår på erhvervsskolerne.
Det er ulovligt at diskriminere på baggrund af race, etnicitet, national oprindelse, religion og tro i ansættelsen af lærlinge. Det er samtidig ulovligt for erhvervsskolerne at medvirke til en diskriminerende ansættelsespraksis.
Danske og internationale tiltag i 2023
Endnu ingen handlingsplan mod racisme
I januar 2022 blev den daværende regering enig med partierne bag finansloven om at bruge nogle af midlerne fra finanslovsaftalen for 2022 til en handlingsplan mod racisme. Handlingsplanen skal bekæmpe racisme bredt i samfundet, og dens initiativer skal således favne alt fra arbejdsmarked og undervisning til kulturliv og hadforbrydelser. Men først og fremmest skal racismens omfang og karakter kortlægges. Handlingsplanen lader forsat vente på sig.
Bedre overblik over hadforbrydelser i Danmark
Rigsadvokaten har fra juni 2023 etableret en etårig forelæggelses- og indberetningsordning. Det betyder, at alle sager, som vedrører straffelovens § 81, nr. 6 (hadforbrydelser), skal forelægges for statsadvokaterne. Rigsadvokaten vil også fremover udarbejde en oversigt over domme, hvor domstolene har skærpet straffen i medfør af straffelovens § 81, nr. 6.
Nationalt center mod æresrelaterede konflikter
I februar 2024 åbnede Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter, MÆRK. Centeret skal samle og styrke det nationale arbejde med at forebygge og bekæmpe vold og kontrol. Desuden skal centeret sikre, at æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er og forbliver et prioriteret arbejdsområde i kommuner, i civilsamfundet og på tværs af andre myndigheder.
Københavns Kommunes lancerer handleplan mod racisme
I november 2023 vedtog Københavns Kommune en handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser. Handleplan skal medvirke til, at der er lige muligheder for borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Det gælder i fritidslivet, på skoler og uddannelsesinstitutioner, på arbejdsmarkedet, lejeboligmarkedet og i alle dele af byens offentlige liv.
Principielle afgørelser i 2023
Landsret sender spørgsmål om diskrimination til EU-Domstolen
Østre Landsret besluttede i november 2022, at EU-Domstolen skal tage stilling til, om det er ulovlig forskelsbehandling at kategorisere boligområderne Mjølnerparken og Schackenborgvænge ud fra beboernes ”ikkevestlige” oprindelse.
Menneskerettighedsdomstol dømte Schweiz for ulovlig etnisk profilering
Menneskerettighedsdomstolen fastslog i en dom i februar 2024, at schweizisk politi havde foretaget ulovlig etnisk profilering under identitetskontrol af en schweizisk statsborger på Zürich togstation.
Borgeren blev stoppet på vej til arbejde og bedt om at vise identitetspapirer. Politirapporten noterede hans mørke hudfarve og indikerede, at mistanken blev vakt, idet han angiveligt kiggede væk fra politibetjentene. I sin afgørelse fandt Menneskerettighedsdomstolen, at der manglende en objektiv grund til at stoppe borgeren, og derfor var der stærk formodning om, at han var offer for diskrimination. Den schweiziske regering kunne ikke fremlægge beviser for det modsatte. Derfor fandt Domstolen, at borgerens ret til ikkediskrimination var blevet krænket sammen med hans ret til respekt for privatlivet.
Seneste nyt om etnicitet
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder og talerskolen Røst søger ti talere i alderen 18-30 år, der gerne vil styrke deres retoriske talent og sætte menneskerettighederne på dagsordenen i Operaen i København.
-
NyhedDet var ikke i strid med menneskerettighederne, da Danmark fængslede en rumæner for at tigge på gaden. Med dagens afgørelse godkender Menneskerettighedsdomstolen de danske regler om tiggeri.
-
NyhedHalvdelen af skoleelever med minoritetsetnisk baggrund udsættes for mobning med deres hudfarve, nationalitet, religion eller kultur. Det fremgår af ny undersøgelse, som Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder står bag.
Udgivelser om etnicitet
-
PublikationUdgivelseI samarbejde med Børns Vilkår undersøger Institut for Menneskerettigheder, i hvilket omfang skoleelever oplever mobning relateret til etnicitet.
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders beretning for 2023 beskriver udviklingen for menneskerettigheder i Danmark med fokus på fire områder.