Ældre
Ældre er beskyttet af de samme menneskerettigheder som alle andre, mens EU-lovgivningen samtidig giver ældre en særlig beskyttelse mod diskrimination.
Levetiden stiger i Danmark. På bare ti år er andelen af danskere over 65 år steget med 3 procent. I 2022 udgjorde danskere over 65 år 20 procent af befolkningen, mens andelen af danskere over 80 år udgjorde 5 procent. I 2050 forventes den andel at være fordoblet. Ældre borgere har vidt forskellige forudsætninger, hvad angår sundhed, økonomi, arbejdsevne og sociale behov.
De seneste år har danske medier dækket sager, hvor udsatte og plejekrævende borgere bliver udsat for omsorgssvigt og nedværdigende behandling på landets plejehjem. I 2022 kom endnu en sag frem. Mens der offentligt er fokus på rettigheder og retningslinjer i ældreplejen, bliver det samtidig lettere at fravige dem i et forsøg på at ”sætte kommunerne fri” – og flere er muligvis på vej. Frisættelsen stiller højere krav til et effektivt og tilstrækkeligt tilsyn på området.
I en evaluering af den såkaldte seniorpulje i årene 2018-2021 svarer 49 procent af de ledige seniorer, at de er blevet fravalgt til et job på grund af deres alder. I et forsøg på at forebygge aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet blev det i 2022 forbudt for arbejdsgivere at bede ansøgere om at oplyse deres alder. Forbuddet gælder dog kun for jobansøgninger og elektroniske rekrutteringssystemer. En jobansøger kan stadig blive fravalgt på grund af alder efter en jobsamtale.
Indhold på siden
- Regeringen styrker den statslige ældretilsynsenhed og gør den permanent for at sikre et uafhængigt tilsyn med plejehjem og hjemmeplejeenheder.
- Regeringen følger effekten af det nye forbud i forskelsbehandlingsloven om, at en arbejdsgiver ikke må anmode om en ansøgers alder i ansættelsessituationer, herunder om der bliver ansat flere personer over 50 år.
- Social-, Bolig- og Ældreministeriet iværksætter målrettede tiltag for at nedbringe antallet af ældre hjemløse, herunder opretter flere specialiserede botilbudspladser til udsatte ældre borgere med plejebehov og et aktivt misbrug.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 30. april 2023.
Danmark har brug for et permanent statslig ældretilsyn
Kommunernes eget tilsyn med plejehjem og hjemmeplejeenheder bedømmer angiveligt kommunernes mildere end det statslige ældretilsyn. Det viser en undersøgelse fra 2020.
I ni sager, hvor det statslige ældretilsyn har udstedt et påbud til et plejehjem eller en hjemmeplejeenhed, har de kommunale tilsyn bedømt forholdene langt mere positivt. Nogle kommuner hyrer også private firmaer til at føre kommunens ældretilsyn, men det kan være problematisk, fordi firmaerne kan have økonomiske interesser. Pressens dækning af omsorgssvigt på landets plejehjem viser, hvorfor det er vigtigt med et uvildigt kontrolorgan. De velfærdsaftaler på ældreområdet, som er blevet igangsat, og som fritager udvalgte kommuner fra visse nationale regler og retningslinjer, aktualiserer behovet for et uvildigt kontrolorgan.
I 2018 blev det statslige ældretilsyn under Styrelsen for Patientsikkerhed indført for netop at styrke tilsynet på området og højne graden af uvildighed i tilsynet. Det kommunale ældretilsyn skal besøge plejehjem årligt, men det statslige tilsyn skal ikke kontrollere alle plejeenheder i Danmark. Det statslige ældretilsyn fører i dag kun tilsyn med cirka 10 procent af de relevante enheder på ældreområdet om året og fører ikke tilsyn med enkelte medarbejdere. Desuden er ældretilsynet en forsøgsordning, der udløber i 2024.
Hvis ældre skal have adgang til den pleje og omsorg, som de har ret til, vurderer Institut for Menneskerettigheder, at der er behov for et effektivt og permanent statsligt tilsyn.
Aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet
Arbejdsstyrken på det danske arbejdsmarked bliver større i løbet af de kommende år. Det skyldes, at der er flere ældre arbejdstagere, og at arbejdstagerne skal være flere år på arbejdsmarkedet.
Ligebehandlingsnævnet har i perioden 2009-2018 behandlet en række sager om aldersdiskrimination, hvoraf størstedelen handlede om ansættelses- og afskedigelsessituationer. Det viser Institut for Menneskerettigheders gennemgang af sager om aldersdiskrimination fra Ligebehandlingsnævnet. Samtidig viser gennemgangen, at det kan være svært for den enkelte borger at løfte bevisbyrden og få medhold i sager, der handler om aldersdiskrimination.
Nye regler, der trådte i kraft 1. juli 2022, forbyder arbejdsgivere at anmode om oplysninger om en ansøgers alder, både i jobansøgninger og i elektroniske rekrutteringssystemer. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at forbuddet kan være med til at forebygge forskelsbehandling på grund af alder. En jobansøger kan dog stadig blive udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med ansættelsessamtaler. Det er derfor vigtigt, at regeringen overvåger, om forbuddet har effekt.
Antallet af ældre hjemløse stiger markant
I årene 2009-2022 er antallet af hjemløse i aldersgruppen 50-59 år steget med 34,8 procent, og antallet af hjemløse over 60 år er steget 76,2 procent. Siden 2019 er antallet af hjemløse over 60 år steget med 9 procent fra 414 til 451 personer.
Ældre hjemløse personer er overrepræsenteret i de mest akutte hjemløshedssituationer sammenlignet med yngre aldersgrupper. De ældre udgør sammen med de midaldrende aldersgrupper flertallet af de hjemløse personer, der sover på gaden eller bruger natvarmestuer eller herberger.
En undersøgelse fra 2021 viser, at mange ældre hjemløse personer har komplekse udfordringer. Mange døjer med både psykiske og fysiske lidelser og har problemer med misbrug. Derfor udvikler flere egentlige plejebehov allerede fra 50-årsalderen. De har mere brug for botilbud end herberger, der ikke kan tilbyde pleje. Plejehjem tillader sjældent beboere med et aktivt misbrug, og ikke alle kommuner har pladser på specialiserede botilbud til plejekrævende personer med et aktivt misbrug.
Alle kommuner, der er med i undersøgelsen, peger på, at det er et problem, at en del ældre udsatte personer sidder fast i kontanthjælpssystemet og ikke får en førtidspension, selvom de har komplekse udfordringer. Kommunerne har svært ved at anvise de ældre udsatte til en boligløsning, fordi de har en lav indkomst. Huslejen på et botilbud kan nemlig være for høj for dem.
Derudover oplever kommunerne udfordringer med at koordinere bolig- og støtteindsatser på tværs af mange forskellige instanser i velfærdssystemet. Det gør det svært at skabe en sammenhængende indsats, som især er vigtig for at hjælpe ældre hjemløse personer.
Fremskridt og tilbageskridt i 2022
Fremskridt
- Folke- og seniorpensionister kan nu modtage pension, uafhængigt af om deres ægtefælle eller samlever har en arbejdsindkomst.
- Nye regler, der trådte i kraft 1. juli 2022, forbyder alle arbejdsgivere at anmode om oplysninger om en ansøgers alder både i jobansøgninger og i elektroniske rekrutteringssystemer.
Tilbageskridt
- Politisk aftale om udvidelse af mulighed for velfærdsaftaler på ældreområdet giver flere kommuner lov til at fravige nationale regler og retningslinjer, som har til formål for at sikre en ensartet og tilstrækkelig hjælp til ældre.
- Regeringens rådgivende panel og ekspertgrupper er kommet med anbefalinger til afbureaukratisering i ældreplejen. Der lægges op til overvejelser om at ændre i de ældres klageadgang, så fokus flyttes fra juridisk til faglig retssikkerhed. Anbefalingerne mangler dog konkrete løsninger på, hvordan det sikres, at ældres rettigheder ikke forringes.
- En opgørelse foretaget af Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at der blev fundet større eller kritiske regelbrud med betydning for patientsikkerheden ved 19 procent af de stikprøvetilsyn, som blev foretaget i plejesektoren i årene 2017-2021.
Principielle domme og afgørelser i 2022
EU-Domstolen: Aldersgrænse for formandspost var ikke i orden
EU-direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling omfatter også aldersgrænser for bestemte hverv. I en sag var der i vedtægterne for en arbejdstagerorganisation sat en aldersgrænse for formandsposten. Men det var ifølge EU-Domstolen forskelsbehandling på baggrund af alder, lød dommen i juni 2022. Direktivet indeholder blandt andet et forbud mod aldersrelateret forskelsbehandling.
Seneste nyt om ældres rettigheder
-
NyhedUnder titlen ’Vendepunkter’ viser Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Ritzau Scanpix gennem fotos, hvordan menneskerettigheder har skabt frihed og fremskridt i verden.
-
NyhedKøbenhavns Kommune og Institut for Menneskerettigheder går sammen om indsats mod diskrimination. Fra mandag kan københavnerne møde Diskriminationslinjen i gadebilledet.
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder og Roskilde Festival går sammen om at udbrede kendskabet til Diskriminationslinjen, der rådgiver og hjælper ofre for diskrimination.
Udgivelser om ældres rettigheder
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders udgiver sin årlige beretning til Folketinget om udviklingen for menneskerettigheder i Danmark. Beretningen giver et overblik over fremskridt og tilbageskridt for menneskerettigheder i det forgangne år.
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders udgiver sin årlige beretning til Folketinget om udviklingen for menneskerettigheder i Danmark. Beretningen giver et overblik over fremskridt og tilbageskridt for menneskerettigheder i det forgangne år.