Religionsfrihed og religiøse minoriteter
Retten til at praktisere sin religion eller tro er en grundsten i et demokratisk samfund, og den er både beskyttet i Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Retten til at praktisere sin religion eller tro er en grundsten i et demokratisk samfund, og religionsfriheden er både beskyttet i Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
I Danmark har religionsfriheden traditionelt udfoldet sig meget frit med kun få lovgivningsmæssige begrænsninger. De seneste ti år har lovgiverne imidlertid i stigende grad begrænset religionsfriheden ved lovindgreb.
Rigspolitiet registrerer samtidig et stort antal religiøst motiverede hadforbrydelser rettet mod jøder og muslimer i Danmark.
Da konflikten i Israel og Gaza eskalerede efter 7. oktober 2023, meldes der om stigende hadforbrydelser mod muslimer og især om en stærk stigning i antisemitisme i Danmark
Indhold på siden
Folketinget og myndighederne overvejer alternativer til lovmæssige begrænsninger i religionsfriheden og sikrer en systematisk inddragelse af de relevante trossamfund forud for konkrete tiltag som for eksempel regulering af religiøst funderede skikke og bekæmpelse af radikalisering og ekstremisme.
Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse.
Regeringen tager initiativ til en sammenhængende lovregulering af ikkereligiøse livssynssamfund med henblik på at give sådanne foreninger anerkendelse.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. marts 2024
Lovgivning begrænser tros- og religionsfrihed
Indgreb i religionsfriheden bliver jævnligt debatteret både i og uden for Folketinget. Emner som retten til offentligt at bære tørklæde, omskæring af drenge af religiøse årsager og offentliggørelse af danske oversættelser af udenlandske prædikener har fyldt i debatten. De senere år har indgreb i religionsfriheden ofte ramt muslimer, for eksempel gennem tildækningsforbud og håndtryk ved grundlovsceremonien.
Personer, som tilhører de berørte religiøse minoriteter og trossamfund, kan opleve, at deres individuelle og kollektive religionsfrihed bliver alvorligt indskrænket eller er i fare for at blive det. Det kan også medføre, at religiøse minoriteter føler sig mindre velkomne i samfundet end majoriteten.
I 2023 blev tros- og religionsfriheden også sat til debat i forhold til folkekirken. Det skete, både da store bededag blev afskaffet, og da Ligebehandlingsloven blev ændret, så det ikke længere er muligt for et menighedsråd at fravælge en kvindelig ansøger til en præstestilling på grund af køn.
En anden markant lov fra 2023 var den såkaldte koranlov, der trods navnet berører alle religioner. Loven forbyder ”utilbørlig behandling af religiøse skrifter” og udgør i praksis en delvis genindførelse af den blasfemibestemmelse, som ellers blev ophævet i 2017.
Institut for Menneskerettigheder gjorde i høringsperioden blandt andet opmærksom på, at loven ikke forholder sig til, at både Europarådet og FN i over et årti har anbefalet, at blasfemibestemmelser ophæves, da de kan indskrænke ytringsfriheden og religionsfriheden.
Jøder og muslimer udsat for hadforbrydelser
Siden 2021 har det fremgået udtrykkeligt af straffeloven, at hadforbrydelser både kan være helt og delvist motiveret af en borgers etnicitet eller tro.
Rigspolitiet udgiver hvert år en rapport over registrerede hadforbrydelser fra det foregående år. Der foreligger endnu ingen større systematiske undersøgelser eller officielle tal på religiøst orienterede hadforbrydelser i 2023.
Rigspolitiets seneste årsrapport fra marts 2024 opgør hadforbrydelser i 2022, hvor der blandt andet blev registreret 37 hadforbrydelser mod jøder og 50 hadforbrydelser mod muslimer.
Rigspolitiets tal for 2022 viser dermed et fald i hadforbrydelser med antisemitisk motiv. Ifølge Rigspolitiet skal faldet ses, i lyset af at halvdelen af hadforbrydelsessagerne i 2021 blev udført af en enkeltperson, der ikke gentog aktiviteterne i samme omfang i 2022.
Rigspolitiets årsrapporter har generelt vist, at antallet af registrerede hadforbrydelser mod jøder og jødedom er steget markant i Danmark fra 2017 til 2021.
Det stemmer overens med en generel tendens til stigende antisemitisme i Europa, som angivet af for eksempel EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, FRA, i en oversigt over antisemitisme i EU’s medlemsstater i 2022
I december 2023 offentliggjorde #AMOS – alliancen mod online antisemitisme en undersøgelse af online antisemitisme i kommentarsporene på Facebook. Rapporten viser, at hver 10. kommentar, hvor jøder nævnes, er hadefuld og indeholder fordomme om og had til jøder eller konspirationsteorier. Ifølge undersøgelsen er antisemitisme ikke begrænset til ekstreme grupper, men findes i høj grad på mainstreamplatforme, hvor flertallet af danskerne interagerer.
Siden Hamas’ angreb i Israel 7. oktober 2023 og Israels modsvar er der blevet meldt om stærk stigning i antisemitiske hændelser og stigning i had mod muslimer i Danmark.
7. marts 2024 udgav Det Jødiske Samfund en rapport om antisemitiske hændelser i Danmark i 2023. Der er registreret 121 antisemitiske hændelser i 2023, hvilket er det højeste antal nogensinde registret af Det Jødiske Samfund, som begyndte at registrere hændelser af denne type i 2012. 102 af de 121 hændelser er sket efter Hamas’ terrorangreb 7. oktober 2023. Over halvdelen af hændelserne har fundet sted online. Ifølge rapporten er der sandsynligvis et stort mørketal, da de fleste hændelser ikke bliver rapporteret.
Der foreligger endnu ingen systematiske undersøgelser eller tal på hadforbrydelser mod muslimer i Danmark fra 2023.
Regeringen igangsatte i 2022 en national handlingsplan mod antisemitisme. På baggrund af den stigende antisemitisme i efteråret 2023 udtalte justitsministeren, at den danske handlingsplan mod antisemitisme muligvis skal justeres i 2024.
Danmark mangler fortsat en handlingsplan mod hadforbrydelser, sådan som Europarådet og FN har anbefalet.
Rigsadvokaten etablerede i juli 2023 en etårig forelæggelses- og indberetningsordning i forhold til hadforbrydelser. Alle sager, som vedrører straffelovens § 81, nr. 6, der kriminaliserer hadforbrydelser som strafskærpende omstændighed, skal nu forelægges statsadvokaterne. Ordningen vil bidrage til at sikre mere viden og ensrette anklagemyndighedens praksis i forhold til hadforbrydelser. Rigsadvokaten vil også udarbejde en oversigt over domme, hvor domstolene har skærpet straffen i medfør af straffelovens § 81, nr. 6.
I Danmark registreres det ikke, om en sag er blevet anmeldt som en hadforbrydelse. Næste skridt er, at Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når et offer anmelder en sag som en hadforbrydelse. Det kan blandt andet sikre, at politiet får et bedre indblik i, hvornår hadforbrydelser typisk finder sted, og at andre kan undersøge, hvordan myndighederne håndterer anmeldelser af hadforbrydelser.
Tros- og religionsfrihed beskytter også livssynssamfund
Et tredje område, hvor Danmark kan gøre mere for at styrke tros- og religionsfriheden, angår livssynssamfund. Typisk er der tale om identitetsskabende, men ikkereligiøse (for eksempel humanistiske) fællesskaber, som blandt andet kan være sammen om at markere forskellige overgange i livet: fødsel, ægteskab og død.
I Danmark har vi en trossamfundslov, ifølge hvilken en religiøs forening kan opnå status som ”anerkendt” trossamfund og herved få visse fordele, for eksempel muligheden for at foretage vielser med juridisk gyldighed. Det samme gælder ikke for livssynssamfund. Danmark følger dermed ikke praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og andre internationale menneskeretsorganer, der fortolker tros- og religionsfriheden bredere.
Ifølge den brede fortolkning beskytter tros- og religionsfriheden også retten til at praktisere identitetsskabende overbevisninger, der ikke hviler på en tro på ”overnaturlige magter”. I Norge, Sverige og Island er det ved lovregulering gjort muligt for livssynssamfund at blive anerkendt af staten og at foretage vielser med juridisk gyldighed ligesom trossamfund.
Danske tiltag i 2023
Folketinget afskaffede store bededag
Den 28. februar 2023 afskaffede Folketinget ved lov de facto store bededag som national helligdag. Ifølge folkekirkens ledelse var indgrebet uhørt, fordi regering og folketing uden inddragelse af folkekirken greb ind i folkekirkens indre anliggender. Biskopperne skrev i et høringssvar til lovforslaget, at ”[d]et kan ikke understreges nok hvor alvorlig situationen er. Det handler ikke kun om helligdagens afskaffelse, men også og ikke mindst om metoden, som er ganske grænseoverskridende, og egnet til at definere staten på en ny måde over for kirken. Dette nye forhold vil være i uoverensstemmelse med Grundlovens intention.” Loven trådte i kraft 1. januar 2024.
Ny blasfemilovgivning indføres
Folketinget indførte 7. december 2023 et forbud mod ”utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund”. Forbuddet betyder blandt andet, at det er strafbart offentligt at ødelægge sådanne skrifter, for eksempel ved afbrænding af Biblen eller Koranen. Baggrunden for forbuddet var de koranafbrændinger, der har fundet sted i Danmark, og som ifølge lovbemærkningerne ”har betydet, at Danmark i store dele af verden i stigende grad ses som et land, der faciliterer forhånelse og nedgørelse af andre lande og religioner.”
Mere ligestilling for kvinder i folkekirken
I oktober 2022 opfordrede folkekirkens biskopper kirkeministeren til at fjerne undtagelsen fra Ligebehandlingsloven, der gør det muligt for et menighedsråd at fravælge en kvindelig ansøger til en præstestilling på grund af hendes køn. I november 2023 meddelte kirkeministeren, at hun ville følge biskoppernes anbefaling. Det sker med en ny bekendtgørelse, der trådte i kraft 15. januar 2024, og som alene indeholder en undtagelse til Ligebehandlingsloven for præstestillinger for trossamfund uden for folkekirken. Ifølge ministerens skrivelse til høringsparterne til udkast til den nye bekendtgørelse har menighedsrådet dog stadig mulighed for at vælge en præst, der deler menighedsrådets kirkesyn. I de tilfælde, hvor menighedsrådets kirkesyn indebærer, at en kvinde ikke kan være præst, vil ændringen derfor formentlig primært have symbolsk værdi.
Principielle afgørelser i 2023
Ligebehandlingsnævnet: I orden at afslå ramadanfejring i ministerium
Ligebehandlingsnævnet fastslog i en afgørelse afsagt 21. april 2003, at et ministerium ikke havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, da en medarbejder fik afslag på at holde et arrangement i ministeriets personaleforening i anledning af ramadanens afslutning. Centralt i sagen var, om et arrangement med spisning i forbindelse med ramadanens afslutning kan sammenlignes med en julefrokost, og om de to begivenheder har religiøse undertoner eller alene har social karakter.
.
Seneste nyt om religionsfrihed og religiøse minoriteter
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder og talerskolen Røst søger ti talere i alderen 18-30 år, der gerne vil styrke deres retoriske talent og sætte menneskerettighederne på dagsordenen i Operaen i København.
-
NyhedNy politisk aftale vil blandt andet sætte ind mod antisemitiske hadforbrydelser og hadefulde ytringer online. Det er vigtigt at dæmme op for stigende had mod jøder i Danmark, vurderer Institut for Menneskerettigheder.
-
NyhedKøbenhavns Kommune og Institut for Menneskerettigheder går sammen om indsats mod diskrimination. Fra mandag kan københavnerne møde Diskriminationslinjen i gadebilledet.
Udgivelser om religionsfrihed og religiøse minoriteter
-
PublikationUdgivelseUndersøgelse der kortlægger ytringsfrihedens vilkår i Danmark anno 2024 med særligt fokus på selvcensur i den offentlige debat.
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders beretning for 2023 beskriver udviklingen for menneskerettigheder i Danmark med fokus på fire områder.