Ytringsfrihed og selvcensur
I et demokrati er ytringsfriheden en grundlæggende rettighed. Ytringsfrihed betyder, at alle frit kan udtrykke og dele tanker, viden, idéer og holdninger på skrift såvel som i tale og handling uden indblanding fra staten, myndigheder eller andre personer og uden at frygte undertrykkelse eller sanktioner.
Retten til ytringsfrihed er beskyttet af både den danske grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder.
Grundlovens § 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10, stk. 1: Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser.
I en undersøgelse belyser Institut for Menneskerettigheder vilkårene for ytringsfriheden i Danmark med særligt fokus på omfanget af selvcensur i befolkningen. Selvcensur risikerer i praksis at underminere den fulde nydelse af ytringsfriheden, der er en forudsætning for den offentlige debat, den frie valghandling og et demokratisk retssamfund.
Konkret afdækker undersøgelsen selvcensur i den offentlige debat, både i det fysiske rum og på de sociale medier. Undersøgelsen spænder dermed fra demonstrationer, valg- og borgermøder til opslag, likes og kommentarer på sociale medier. Selvcensuren undersøges med andre ord der, hvor borgerne kan komme direkte til orde uden redaktionelle filtre.
Selvcensur kan være svært at definere og måle. I undersøgelsen defineres selvcensur som dét, at en person holder sig tilbage fra at ytre sig på grund af frygt for negative reaktioner i form af f.eks. trusler, chikane, vold, overvågning eller misbrug af data.
Undersøgelsen bygger på et spørgeskema, som er besvaret af 4.000 danskere, der kan betragtes som repræsentative for den danske befolkning på baggrund af køn, alder, region og uddannelsesniveau. I spørgeskemaet stiller vi bl.a. spørgsmål, der indkredser, hvor og hvorfor danskerne afholder sig fra at dele deres meninger.
Selvcensur i det fysiske offentlige rum:
- hver 10. dansker (10 procent) har inden for det seneste år afholdt sig fra at deltage i den offentlige debat gennem demonstrationer, borgermøder mm. af frygt for negative reaktioner
- frygt for vold og trusler er årsag til selvcensur for hver tredje (31 procent) af dem, der inden for det seneste år har afholdt sig fra at deltage i den offentlige debat i det fysiske rum.
Selvcensur på de sociale medier:
- hver tredje dansker (31 procent) har afholdt sig fra at deltage i den offentlige debat på sociale medier af frygt for negative reaktioner
- frygt for chikane er årsag til selvcensur for hver tredje (32 procent) af dem, der inden for det seneste år har afholdt sig fra at deltage i den offentlige debat på sociale medier.
Emner, hvor selvcensuren slår mest igennem:
- religion, flygtninge, udlændinge og ligestilling/diskrimination er emner, der virker afskrækkende og får flere til at holde sig ude af debatten.
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen tegner et billede af, at ytringsfriheden trods gode rammer er under pres i 2024.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk
