Københavns Kommune og Institut for Menneskerettigheder går sammen om indsats mod diskrimination. Fra mandag kan københavnerne møde Diskriminationslinjen i gadebilledet.
Institut for Menneskerettigheder udgiver 15. juni bogen ’Menneskerettigheder i modvind’, der tager afsæt i aktuelle menneskeretlige dilemmaer og globale megatrends.
Institut for Menneskerettigheder sætter ekstra fokus på diskrimination og opfordrer alle til at ringe til Diskriminationslinjen, hvis de oplever negativ forskelsbehandling.
Lovgivning om religiøse forkynderes ytringer risikerer at svække religions- og ytringsfrihed. ”Det skal man være varsom med,” siger Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder.
Kortlægning placerer Danmark i gruppe med lande som Polen og Ungarn, der ikke har en national handlingsplan mod hadforbrydelser og diskrimination. Institut for Menneskerettigheder efterlyser bred dansk handlingsplan.
Instituttet finder det især beklageligt, at Danmark ikke vil følge anbefalingerne fra FN’s Menneskerettighedsråd på tre vigtige områder. I morgen finder den danske vedtagelse sted.
Når kvinder mod deres vilje bliver fastholdt i religiøse ægteskaber, må stat og myndigheder i nogle tilfælde skride ind. Ny rapport kommer med anbefalinger.
Regeringens forslag om obligatorisk håndtryk som betingelse for statsborgerskab kan få alt for tilfældige og samtidig alvorlige konsekvenser for ansøgerne.
I 2016 voksede presset på nogle af vores mest grundlæggende rettigheder. Det viser instituttets årlige status på menneskerettighedssituationen i Danmark.
Grundlovssikrede rettigheder kommer under pres, hvis et lovforslag om en indførelse af en offentlig sanktionliste over udenlandske religiøse forkyndere gennemføres.
Det bliver svært at indføre et indrejseforbud for udenlandske prædikanter inden for rammerne af menneskerettighederne. Men ikke umuligt, vurderer instituttet.
I marts fik Danmark som det første skandinaviske land besøg af FN’s særlige rapportør for religions- og trosfrihed, der nu analyserer de danske forhold.
