Danmark afviser flere menneskeretlige FN-anbefalinger
Hadforbrydelser mod etniske og religiøse minoriteter, langvarig isolation som straf i fængsler og lang ventetid på familiesammenføring for visse flygtninge. Disse tre menneskeretlige områder har FN’s Menneskerettighedsråd anbefalet Danmark at rette op på, men det afviser regeringen. Danmark afviser i alt 86 ud af 288 anbefalinger fra Menneskerettighedsrådet.
Anbefalingerne kom, efter Menneskerettighedsrådet havde set nærmere på Danmarks efterlevelse af menneskerettighederne i maj i år. I morgen, 1. oktober 2021, vedtager FN’s Menneskerettighedsråd officielt anbefalingerne.
Afvisning af anbefalinger på tre vigtige områder
Danmark har besluttet ikke at efterleve anbefalingerne om en national handlingsplan mod hadforbrydelser. Regeringen har en handlingsplan mod antisemitisme i støbeskeen, men den vil ikke inkludere andre former for hadforbrydelser eller racisme.
”Ifølge den seneste offerundersøgelse oplever mellem 3.600-5.000 personer årligt racemotiveret vold i Danmark. Volden rammer langt fra kun jøder. Det er derfor beklageligt, at regeringen ikke har planer om at sætte ind for at stoppe hadforbrydelser og racisme rettet mod alle relevante etniske og religiøse minoriteter i den kommende handlingsplan,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Regeringen ser heller ikke ud til at ville acceptere anbefalingerne om at nedbringe brugen af langvarig strafcelle.
”Brugen af langvarig isolation som disciplinærstraf er de seneste år steget voldsomt i de danske fængsler. Det er meget alvorligt, for straffen har vidtrækkende sundhedsmæssige konsekvenser for de indsatte. Langvarig isolation er skadelig for den enkelte og er i strid med FN’s retningslinjer på fængselsområdet,” siger Louise Holck.
FN’s Menneskerettighedsråd anbefaler, at Danmark reducerer ventetiden på familiesammenføring. Ifølge dansk lovgivning skal flygtninge med midlertidig opholdstilladelse vente tre år på familiesammenføring.
Danmark blev i juli i år på baggrund af netop den lovgivning dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at krænke en flygtnings ret til familieliv, fordi han skulle vente på familiesammenføring i tre år.
Positivt, at Danmark vil bekæmpe seksuelle krænkelser – også i Grønland
Instituttet finder det til gengæld positivt, at regeringen accepterer de fleste menneskeretlige anbefalinger fra Menneskerettighedsrådet, og at Danmark forventer at følge alle anbefalinger, der vedrører Grønland.
Der er behov for, at regeringen gør en større indsats for at forebygge seksuelle krænkelser og vold mod kvinder – også i Grønland.
I Grønland er det især unge kvinder, der oplever grov fysisk vold og seksuelle krænkelser og overgreb. I Danmark er der også en overrepræsentation af kvinder, der oplever at blive udsat for tvungen sex eller andre seksuelle krænkelser. Samtidig er dataindsamlingen på området mangelfuld og upræcis.
Den danske regering og den grønlandske regering, Naalakkersuisut, vælger at følge anbefalingen om at styrke dataindsamlingen for seksuelle krænkelser og sørge for, at sager om seksuel vold bliver effektivt undersøgt. Det er en blandt flere vigtige anbefalinger, som Danmark vælger at følge på området om seksuelle krænkelser.