Kampen mod had skal styrkes

Af Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder. Bragt i Kristeligt Dagblad 20. marts 2024.

“Fucking jøder. Skrid dog til Israel " 
”Yallah, yallah. Skrid hjem, hvor du kommer fra!”.

På mange måder er Danmark et tolerant og lige land. Men had, vold og trusler er desværre et alt for velkendt fænomen for landets minoriteter.

De ovenstående citater er ikke opfundet til lejligheden, men stammer fra Det Jødiske Samfunds seneste rapport om antisemitiske hændelser og fra en rapport fra Institut for Menneskerettigheder om ofre for hadforbrydelser. De er blot to blandt mange.

Der har de seneste måneder være en øget debat om had mod minoriteter i skyggen af krigen i Gaza, hvor særligt en stigning i antisemitiske hændelser har øget samfundets opmærksomhed på problemet. I dag på den internationale dag mod racisme bør vi benytte lejligheden til at diskutere, om vi kan gøre mere for at inddæmme had mod minoriteter.

Had mod minoriteter kan tage mange former. I de mest alvorlige tilfælde får den karakter af hærværk, trusler og vold. I de tilfælde taler man om hadforbrydelser, og det kan føre til en skærpet straf.    

Hadforbrydelser har voldsomme konsekvenser – både for dem, der bliver ramt, og dem, der frygter at blive ramt. Vi ved, at ofre bliver bange for at opholde sig på bestemte steder. Vi ved også, at mange andre afholder sig fra at klæde sig på en bestemt måde eller bære synlige religiøse symboler af frygt for trusler og vold.

Det bekymrende i den sammenhæng er dog, at vi ikke kender det reelle omfang af hadforbrydelser, der bliver begået mod minoriteter i Danmark. Det bedste bud stammer fra Justitsministeriets seneste Offerundersøgelse. Her viser tallene, at der hver dag i gennemsnit er op mod 16 personer, som udsættes for hadmotiveret vold på grund af deres etnicitet. Det lyder som voldsomt mange. Det er det også. Og selvom tallene er behæftet med usikkerhed, vidner det om et massivt samfundsproblem, som kræver handling.

Problemerne med had mod minoriteter skal løses på flere planer. Det er vigtigt, at myndigheder og civilsamfund bidrager til at forebygge med had mod eksempelvis jøder, muslimer og andre minoritetsgrupper. Det kræver blandt andet, at vi ser på, om de offentlige myndigheder er tilstrækkeligt rustet til at håndtere problemet med hadforbrydelser.

I flere andre lande ved man mere om hadforbrydelser, end vi gør herhjemme. I lande som Sverige og England er politiet forpligtet til at registrere sagen som en hadforbrydelse, når et offer henvender sig og siger, at de er blevet udsat for en hadforbrydelse.

I Danmark har vi langtfra et komplet billede af anmeldelser af hadforbrydelser. Det kan blandt andet betyde, at politiet ikke får et tilstrækkeligt indblik i omfanget af hadforbrydelser ved religiøse højtider, pride eller lignende. Og det gør det vanskeligt for os og andre aktører at undersøge, hvordan myndighederne håndterer anmeldelser.

Mange civilsamfundsorganisationer løfter i disse år et stort og vigtigt arbejde med at dokumentere hadforbrydelser. Men danske myndigheder bør gøre mere, for staten har ifølge menneskeretten et særligt ansvar for at sikre, at minoriteter kan leve trygt. Et mere retvisende overblik over omfanget og karakteren af de hadforbrydelser, der begås, er et helt nødvendigt første skridt.

Det står centralt i menneskeretten, at mennesker skal behandles lige og beskyttes mod had. Men for alt for mange minoriteter i Danmark er had et hverdagsvilkår. Det bør vi anerkende og agere på som samfund.