Had har konsekvenser: LGBT+ personer er utrygge på gaden
”Nu er festen fandme slut, din fucking trans!”
Sådan haglede ordene ned over den vestjyske transkvinde Jeanette, da hun blev overfaldet af en gruppe mænd på Rådhuspladsen den sidste nat under Copenhagen Pride. Et andet sted i København kastede en gruppe mænd et kanonslag efter parret Anthony og Dennis efter at have råbt ”Klamme bøsserøve”.
Jeanette anmeldte ikke overfaldet til politiet af frygt for selv at blive mistænkeliggjort. Politiet opgav Anthony og Dennis’ sag, fordi der ikke var vidner, og de homofobiske tilråb fremgik slet ikke af sagsfremstillingen.
De to historier er ikke enestående for LGBT+ personer i Danmark, men går igen blandt etniske og religiøse minoriteter og mennesker med handicap. Det viser Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af had mod minoriteter.
LGBT+ personer har loven på deres side og ret til at være dem, de er.
I en rundspørge om hadefulde ytringer og hadforbrydelser blandt 700 minoritetspersoner er LGBT+ personer en af de grupper, der føler sig mest udsat i det offentlige rum.
”Mange LGBT+ personer går simpelthen i forhøjet alarmberedskab, når de træder ud på gaden. Også selvom de har loven på deres side og ret til at være dem, de er,” siger Morten Emmerik Wøldike, leder for Institut for Menneskerettigheders arbejde med LGBT+.
Justitsministeriets offerundersøgelse for 2020 viser, at anslået 11.900 mennesker i Danmark angiver at have været udsat for vold motiveret af had mod ofrets etnicitet, religion, seksuelle orientering eller kønsidentitet inden for det seneste år.
Samme år registrerede politiet i alt 635 hadforbrydelser, herunder både hadefulde ytringer og hadforbrydelser som skærpende omstændighed (for eksempel hadmotiveret vold, trusler, hærværk mv.).
Der er altså stor forskel på antallet af hadforbrydelser, som danskerne selv rapporterer at have oplevet, og politiets officielle registreringer af hadforbrydelser. Der er ingen offentlige tal på det samlede antal af domme for hadforbrydelser.
KILDE: Justitsministeriets offerundersøgelse, 2021, og Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser, 2021.
45 procent af de LGBT+ personer, der har svaret på rundspørgen, ændrer adfærd, når de træder ud i det offentlige rum. Jeanette ser sig en ekstra gang over skulderen, når det er mørkt, mens Anthony af og til undlader at holde Dennis i hånden på gaden.
Politiregister skal give overblik
Mange af dem, der medvirker i Institut for Menneskerettigheders rundspørge, har oplevet vold, krænkende kommentarer eller chikane uden at melde det til politiet. Hver tredje i den gruppe angiver, at de ikke har tillid til politiet eller tiltro til, at det nytter noget at anmelde. De oplever nemlig had så ofte.
”Hadforbrydelser er den alvorligste form for diskrimination. Hvis det kniber med at håndhæve loven, svækker det naturligt nok motivationen for at anmelde hadforbrydelser,” siger Morten Emmerik Wøldike, leder for Køn og LGBT+ på Institut for Menneskerettigheder.
Konkret anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at alle anmeldelser af hadforbrydelser bliver registreret af politiet. Der er brug for at få præcise tal på problemets omfang og sikre, at flere anmelder og bidrager til statistikken, er vurderingen.
I perioden juli til august 2021 foretog Institut for Menneskerettigheder en rundspørge, hvor ca. 700 minoritetspersoner fra forskellige minoritetsgrupper deltog. I alt deltog 419 LGBT+ personer. I rundspørgen bliver minoritetsgrupperne spurgt ind til deres oplevelser med had i det offentlige rum og online. Rundspørgen er udsendt via sociale medier og er ikke repræsentativ for minoritetsgrupperne i befolkningen.
Det er vanskeligt at opnå repræsentativitet i undersøgelser af minoriteter. Til gengæld er det her muligt at belyse hverdagsoplevelser og erfaringer med had for minoritetsgrupper, der ofte bliver overset i statistikker og større befolkningsundersøgelser.
Tallene i rundspørgen peger på nogle klare tendenser i minoritetsgruppers hverdagsoplevelser og erfaringer med had. Læs mere om rundspørgen og fremgangsmåde her.