LGBT+
Retten til ligebehandling betyder, at alle uanset seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika skal have lige muligheder til at træffe deres egne valg i livet.
I 2022 er LGBT+-personers rettigheder og ligebehandling blevet styrket på flere områder.
På familieområdet er LGBT+-personers rettigheder blevet forbedret væsentligt. Med de nye barselsregler får forældre i LGBT+-familier mulighed for at dele de 13 overførbare uger mellem op til fire forældre. Denne rettighed træder i kraft 1. januar 2024.
Der er også vedtaget ny lovgivning, der gør det lettere at blive registreret som medmor og foretage navneforandring for transpersoner. Reglerne om medmoderskab er endnu ikke trådt i kraft, da myndighederne vurderer, at reglerne strider imod EU’s vævsdirektiv.
Folketinget har i 2022 vedtaget et borgerforslag om at anerkende medfaderskab i LGBT+-familier. Regeringen har desuden nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge, i hvilket omfang og hvordan man kan anerkende forældreskab ved kommercielle surrogataftaler.
Endelig har regeringen i august 2022 fremlagt en ny LGBT+-handlingsplan ”Plads til forskellighed i fællesskabet”, som løber frem til 2025. Handlingsplanen indeholder 39 tiltag og indsatser.
Der er dog fortsat behov for at styrke LGBT+-personers rettigheder og ligebehandling i Danmark. Selvom beskyttelsen mod hadforbrydelser er styrket i straffeloven, og politiet har forbedret sin indsats for at efterforske hadforbrydelser, oplever mange LGBT+-personer stadig hadefulde ytringer og hadforbrydelser i deres hverdag.
Børn og unge under 18 år har fortsat ikke adgang til at ændre juridisk køn. Det vil ellers styrke deres selvbestemmelse og trivsel og bidrage til at øge accepten af transpersoner blandt familie og venner og generelt i samfundet.
Indhold på siden
- Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse.
- Regeringen tager initiativ til at sikre, at børn og unge under 18 år kan få mulighed for at ændre juridisk køn.
- Regeringen tager initiativ til at sikre, at LGBT+-personer, der er udsat for vold i nære relationer, får ret til specialiseret krisecenterplads, specialiseret psykologhjælp samt omsorg, støtte og psykologhjælp til eventuelle medfølgende børn.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. april 2023.
LGBT+-personer oplever fortsat had og diskrimination
LGBT+-personer i Danmark bliver stadig udsat for diskrimination, hadefulde ytringer og hadforbrydelser.
Op mod hver tredje homoseksuelle eller biseksuelle person giver i en undersøgelse fra 2020 udtryk for, at de har oplevet diskrimination på baggrund af deres seksualitet det seneste år. 56 procent af transkønnede har oplevet diskrimination på grund af deres kønsidentitet. Generelt oplever gruppen af LGBT+-personer dårligere psykosocial trivsel og ensomhed.
Samtidig viser Justitsministeriets offerundersøgelse fra januar 2023, at 2.000-3.000 personer i alderen 16-74 år hvert år oplever at blive udsat for vold, der er motiveret af had mod deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. I 2021 registrerede Rigspolitiet 102 hadforbrydelser målrettet offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet, hvilket er en stigning i forhold til 2020, hvor der blev registreret 79 hadforbrydelser.
De tilgængelige tal tyder på et stort mørketal, hvor mange hadforbrydelser ikke bliver anmeldt til politiet. Institut for Menneskerettigheders gennemgang af de eksisterende datakilder om hadforbrydelser peger på, at den nuværende registrering af sager om hadforbrydelser ikke er tilstrækkelig. Det er hverken muligt at få tal på anmeldelser af hadforbrydelser eller at få overblik over domme for hadforbrydelser.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at der er brug for en mere effektiv registrering af hadforbrydelser, så statistik på området bliver retvisende, og at ofre for hadforbrydelser oplever, at det nytter at anmelde hadforbrydelser. Det vil styrke bekæmpelsen af hadforbrydelser og sikre ofrenes tillid til retssystemet.
Der er ligeledes brug for, at Justitsministeriet fremmer anmeldelse af hadforbrydelser, blandt andet gennem en landsdækkende oplysningsindsats rettet mod civilsamfundet for at øge viden om hadforbrydelser og styrke ofrenes kendskab til rettigheder og klagemuligheder.
Unge under 18 år kan endnu ikke ændre juridisk køn
Transkønnede børn og unge kan opleve ubehag, angst og nervøsitet i deres hverdag, når de skal oplyse et CPR-nummer, der ikke passer med deres kønsidentitet og kønsudtryk. Det giver dem problemer i mødet med myndigheder og foreninger og idrætsklubber, hvor børn og unge placeres på hold ud fra det køn, der fremgår af deres CPR-nummer.
Som reglerne er i dag, skal man være fyldt 18 år, før man kan ændre sit juridiske køn. Børn og unge under 15 år vil skulle have samtykke fra forældre eller værge. En ændring af juridisk køn betyder, at det sidste ciffer i CPR-nummeret ændres, så det afspejler personens kønsidentitet og kønsudtryk.
Den forrige regering foreslog i udspillet ’Frihed til forskellighed’ fra 2020 at fjerne aldersgrænsen for at ændre juridisk køn. I 2021 blev lovforslaget, der skulle gøre det muligt for unge under 18 år at ændre juridisk køn, udskudt til 2022. Udskydelsen skyldtes blandt andet, at et flertal i Det Etiske Råd anbefalede en grænse på 10-12 år, mens regeringen havde foreslået, at aldersgrænsen blev fjernet helt. Der har i 2022 været debat om forslagets betydning for især mindreårige. Den nye regering har ikke fremlagt et nyt lovforslag på området.
Institut for Menneskerettigheder bakker op om den forrige regerings udspil. Ændringen af juridisk køn styrker nemlig børn og unges selvbestemmelse og kan bidrage til at øge accepten af transpersoners identitet blandt familie og venner og i samfundet generelt.
Et ændret CPR-nummer kan desuden let ændres igen. Myndighederne skal derfor ikke tage den samme grad af beskyttelseshensyn, som når børn og unge træffer uigenkaldelige valg om deres krop.
Børn og unge kan allerede i dag ændre navn og modtage udredning og behandling i sundhedsvæsenet, uden at der er en nedre aldersgrænse for, hvornår man må tilbyde det.
LGBT+-personer er oftere udsat for vold i nære relationer
Sammenlignet med den øvrige befolkning oplever LGBT+-personer oftere vold i nære relationer og fra partnere. Det viser undersøgelser fra VIVE, SIF og AAU.
I kontakten med krisecentre oplever LGBT+-personer særlige udfordringer. På krisecentrene skal de både være åbne om voldsoplevelsen og om deres kønsidentitet eller seksuelle orientering. LGBT+-personers erfaringer med og frygt for diskrimination og stigmatisering gør desuden, at LGBT+-personer i mindre grad opsøger hjælp. Endelig udgør den fagpersoners mangelfulde viden om LGBT+-personers specifikke forhold en udfordring for LGBT+-personer i mødet med de støttetilbud, der findes for partnervold.
Forskellige undersøgelser peger på, at voldsudsatte LGBT+-personer har behov for et specialiseret tilbud, der sikrer den nødvendige støtte, som er tilpasset deres konkrete situation.
LGBT+-gruppens behov er imidlertid meget varierede, og LGBT+-personer vil derfor benytte forskellige tilbud om hjælp og støtte. Nogle LGBT+-personer vil foretrække de eksisterende tilbud, der er målrettet kvinder og mænd, hvis tilbuddene er inkluderende, og fagpersonalet har specifik viden og kompetencer til at hjælpe målgruppen. I andre tilfælde vil LGBT+-personer have behov for LGBT+-specialiserede tilbud, der adskiller sig fra de kønsopdelte tilbud.
LGBT+-handlingsplanen fra 2022 sikrer fokus på voldsudsatte LGBT+-personer, idet vold og seksuelle overgreb mod LGBT+-personer er udpeget som særligt fokusområde. I august 2022 blev der udbudt en pulje til indsatser, som skal bidrage til at forebygge og mindske antallet af voldsudsatte LGBT+-personer. I 2022 åbnede Danmarks første specialiserede krisecenter for LGBT+-personer i København.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at der stadig er brug for at styrke LGBT+-personers adgang til specialiserede krisecenterpladser, specialiseret psykologhjælp samt omsorg, støtte og psykologhjælp til eventuelle medfølgende børn.
Fremskridt og tilbageskridt i 2022
Fremskridt
- De nye barselsregler sikrer, at forældre i LGBT+-familier får mulighed for at dele de 13 overførbare uger mellem op til fire forældre. Reglerne træder i kraft 1. januar 2024.
- Kønsidentitet, kønskarakteristika og kønsudtryk er føjet til straffelovens bestemmelse om hadforbrydelser, så det fremover kan give en højere straf, hvis en forbrydelse er helt eller delvist begrundet i den forurettedes kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
- Straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser er ændret, så det fremover er helt tydeligt, at hadforbrydelser både kan være helt og delvist motiveret af forurettedes etnicitet, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller handicap.
- Folketinget har vedtaget forslag om at anerkende medfaderskab i LGBT+-familier og nedsat en ekspertgruppe, der skal opstille modeller for, hvordan man kan anerkende forældreskab ved kommercielle surrogataftaler.
- Regeringen har i 2022 lanceret en ny treårig LGBT+-handlingsplan.
Tilbageskridt
- De regler, der skal sikre, at medmødre automatisk registreres som forældre, når de får børn, er ikke blevet implementeret, idet myndighederne vurderer, at reglerne er i strid med EU’s vævsdirektiv.
Principielle domme og afgørelser i 2022
Dansk nej til adoption var i strid med surrogatbørns ret til privatliv
I december 2022 afgjorde Menneskerettighedsdomstolen, at det var i strid med to børns ret til privatliv, at de ikke kunne blive stedbarnsadopteret af en dansk kvinde, som sammen med børnenes biologiske far havde fået børnene gennem en aftale med en ukrainsk surrogatmor.
Menneskerettighedsdomstolen vurderede, at det var til børnenes bedste, at kvinden, der allerede havde forældremyndighed og fungerede som mor for børnene, også i retlig forstand blev anerkendt som deres mor på linje med deres biologiske far.
Som konsekvens skal Danmark ændre sin adoptionslovgivning og praksis for stedbarnsadoption.
Højesteret anerkender medmoderskab ved hjemmeinsemination
I en sag havde Familieretshuset afslået at registrere medmor. Familieretshuset mente ikke, at inseminationen opfyldte betingelserne for registrering af medmoderskab, da inseminationen ikke var foregået under en sundhedspersons ansvar.
Modsat landsretten kom Højesteret frem til, at betingelserne derimod var opfyldt, hvorfor medmoderskab skulle anerkendes. Lægen havde medvirket til behandlingen på en sådan måde, at betingelserne i børnelovens § 27 a var opfyldt. Lægen havde blandt andet rådgivet om inseminationen og underskrevet et forældreskabsdokument.
Dommen er et vigtigt skridt i retning af at sikre LGBT+-personers muligheder for at få børn.
Dommens resultat er i overensstemmelse med den nye lovgivning om smidiggørelse af registrering af medmoderskab, som blev vedtaget i februar 2022, men som endnu ikke er trådt i kraft, da myndighederne vurderer, at det er i strid med EU's vævdirektiv. Højesteret kommer således lovgivningen i forkøbet ved at anerkende medmoderskab ved hjemmeinsemination.
Ulovligt afslag på stemmeoperation til transkønnet kvinde
Et hospital gav en transkønnet kvinde afslag på at få foretaget en stemmekorrigerende operation med henblik på at opnå en lysere stemme.
Ligebehandlingsnævnet vurderede i marts 2022, at det faktum, at kvinden blev født som mand, indgik ved beslutningen om afslag, og at det var ulovlig forskelsbehandling.
Seneste nyt om LGBT+
-
NyhedUnder titlen ’Vendepunkter’ viser Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Ritzau Scanpix gennem fotos, hvordan menneskerettigheder har skabt frihed og fremskridt i verden.
-
NyhedKøbenhavns Kommune og Institut for Menneskerettigheder går sammen om indsats mod diskrimination. Fra mandag kan københavnerne møde Diskriminationslinjen i gadebilledet.
-
Nyhed1. december 2023 tiltræder Rasmus Brygger som chef for Ligebehandlingsafdelingen på Institut for Menneskerettigheder.
Udgivelser om LGBT+
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders udgiver sin årlige beretning til Folketinget om udviklingen for menneskerettigheder i Danmark. Beretningen giver et overblik over fremskridt og tilbageskridt for menneskerettigheder i det forgangne år.
-
Policy briefUdgivelseDer er behov for at styrke tilsynet med forsikringsselskaber, efter at flere kunder har oplevet diskrimination de seneste år. I nyt policy brief anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at forsikringsligebehandlingsloven bliver ændret.
Høringssvar om LGBT+
Kontakt
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Mere info om vores persondatapolitik og nyhedsbrev.