Politiets registrering af hadforbrydelser bør styrkes
I 2021 registrerede politiet 521 hadforbrydelser. Det er et fald fra år 2020, hvor der blev registreret 635 sager. Tallene fremgår af Rigspolitiets seneste årsrapport. Samtidig viser Justitsministeriets offerundersøgelse, at cirka 12.000 mennesker i 2020 oplevede vold motiveret af had.
Der er altså stor forskel på politiets registreringer af hadforbrydelser og det antal af hadforbrydelser, som borgerne selv rapporterer at have oplevet.
”Når der er så stor forskel på antallet af hadforbrydelser i samfundet og antallet af registrerede forbrydelser, så tyder det på mangler i det nuværende registreringssystem,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Institut for Menneskerettigheder gennemgår i nyt notat tal fra Justitsministeriets offerundersøgelse, Rigspolitiets registreringer og Rigsadvokatens retspraksis. Gennemgangen tyder på, at det nuværende registreringssystem ikke er tilstrækkeligt.
Hadforbrydelser er den alvorligste form for diskrimination.
Hadforbrydelser kan komme til udtryk som blandt andet vold, hærværk, tyveri eller hadefulde ytringer og er en kriminel handling, der er motiveret af fordomme eller had mod personer på grund af ofrets religion, etnicitet, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller handicap. Det er det såkaldte hadmotiv, der kendetegner en hadforbrydelse.
Justitsministeriets Offerundersøgelse skønner på baggrund af ofrenes selvrapporterede oplevelser, at hver femte voldsforbrydelse i Danmark er en hadforbrydelse.
Den store forskel i antallet af oplevede hadforbrydelser og antallet af hadforbrydelser kan skyldes, at borgere ikke altid anmelder forbrydelserne til politiet.
Men undersøgelser tyder på, at flere hadforbrydelser bliver anmeldt uden at blive registreret som hadforbrydelser af politiet. I stedet bliver de bare registreret som almindelige forbrydelser uden hadmotiv.
”Ofrene skal kunne regne med, at det danske retssystem behandler forbrydelsen som en hadforbrydelse og ikke bare en almindelig forbrydelse,” siger Louise Holck.
Der findes ingen oversigt over, hvor mange personer der årligt dømmes for en hadforbrydelse, og der mangler viden om, hvad der skal til for, at en hadforbrydelse fører til dom. Rigsadvokaten bør derfor offentliggøre en oversigt over afsagte domme i sager om hadforbrydelser hvert år, ligesom Rigsadvokaten allerede gør i sager om hadtale.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at:
- Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse.
- Rigsadvokaten publicerer en praksisoversigt over anvendelsen af straffelovens § 81, nr. 6 (strafskærpende omstændighed) i lighed med den praksisoversigt der i dag publiceres om straffelovens § 266 b (hadefulde ytringer).