Fysisk sundhed
NØGLETAL
Helbred
49 % af transpersoner ...
62 % af homo- og biseksuelle ...
69-70 % af heteroseksuelle/ciskønnede ...
... angiver at have et virkelig godt eller godt helbred.
Kilde: Greve m.fl. (2022)
Fysisk handicap
9 % af homo- og biseksuelle ...
9 % af heteroseksuelle ...
... angiver at have et større fysisk handicap.
Kilde: Institut for Menneskerettigheders egne beregninger på baggrund af SHILD (2020).
Rygning, alkohol og stoffer
Ingen betydelig forskel i rygning og alkoholforbrug.
Bi- og homoseksuelle har 3 x øget forbrug af stoffer.
Kilde: Greve m.fl. (2022) og Institut for Menneskerettigheders egne beregninger på baggrund af SUSY (2021).
- Homoseksuelle kvinder vurderer deres helbred til at være godt sammenlignet med den øvrige LGBT+-gruppe. Det kan blandt andet skyldes bedre mental trivsel.
- Transkønnede og nonbinære drikker mindre alkohol på ugentlig basis sammenlignet med ciskønnede. 10 % af transkønnede inkl. nonbinære drikker ugentligt, mens det blandt ciskønnede er 27 %.
- Biseksuelle og særligt transkønnede personer vurderer deres generelle helbred til at være betydeligt ringere end den øvrige befolkning. Det kan blandt andet skyldes dårligere mental trivsel.
- LGBT+-personer med handicap kan opleve særlige udfordringer med tilgængelighed, der kan resultere i eksklusion fra uddannelse, arbejde eller deltagelse i forenings- og kulturliv. Vi ved dog meget lidt om LGBT+-personer med handicap, og hvordan det at være dobbeltminoritet har indflydelse på deres liv.
- Homo- og biseksuelle har et større forbrug af stoffer. 5,1 % af homo- og biseksuelle har taget stoffer inden for det seneste år sammenlignet med 1,8 % i den øvrige befolkning.
Redakton afsluttet august 2023
Fysisk sundhed udgøres af mange faktorer og hænger i høj grad sammen med mental sundhed. Udover den mentale sundhed betyder adfærd og livsstil i form af arbejdsliv, kost, rygning, alkohol og motion også meget for fysisk sundhed.
Ser vi nærmere på LGBT+-gruppens selvrapporterede helbred, giver gruppen – med undtagelse af homoseksuelle kvinder – i lidt lavere grad udtryk for at have et godt helbred sammenlignet med den øvrige befolkning. Særligt transkønnede kvinder, transkønnede mænd og biseksuelle mænd vurderer i lavere grad deres helbred til at være godt.
Du kan læse mere om LGBT+-gruppens mentale sundhed og seksuelle sundhed på temasiderne. En undersøgelse fra 2019 finder, at der eksisterer særlige udfordringer i mødet mellem LGBT+-personer og sundhedsvæsenet eller egen læge. Det kan for eksempel være, at nogle sundhedsprofessionelle er 'blinde' over for LGBT+-gruppen, mens nogle LGBT+-personer omvendt vælger at undlade at oplyse om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. I nogle tilfælde har det ingen betydning, men i andre kan det gøre, at man ikke tilbydes den rette behandling.
En kvalitativ undersøgelse af tilværelsen for interkønnede i Danmark finder, at flere af de interviewede har haft hyppige hospitalskontakter gennem deres barn- og ungdom og lever med både fysiske og ofte også mentale helbredsudfordringer. Du kan læse mere om interkønnede og deres møde med sundhedsvæsenet på siden "Behandling i sundhedsvæsenet".
Helbred
"Fysisk sundhed hænger for mig meget sammen med mental sundhed. Det hele påvirker hinanden. Jeg kan se, hvor meget godt det gør for mig som menneske at bruge min krop og være aktiv."
- Nevan (LGBT+-person)
I den danske befolkning angiver ca. 9 % i alderen 18-64 år, at de har et større fysisk handicap eller længerevarende helbredsproblem. Et handicap opstår, når mennesker med funktionsnedsættelse møder barrierer i hverdagen for eksempel på grund af dårlig fysisk tilgængelighed. Det kan betyde begrænset mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre, for eksempel at tage en uddannelse, arbejde eller deltage i forenings- og kulturliv.
Der er ingen betydelige forskelle i andelen af LGBT+-personer, der rapporterer at have et større fysisk handicap, sammenlignet med den øvrige befolkning.
LGBT+-personer med handicap udgør en minoritet i minoriteten, der gør dem sårbare over for dobbeltdiskrimination, hvor en person for eksempel udsættes for diskrimination eller chikane, der både er målrettet personens seksuelle orientering og handicap. En anden konsekvens kan være, at fællesskaber, der er målrettet LGBT+-personer, er indrettet på en måde, hvor mennesker med handicap ikke kan deltage og derfor oplever eksklusion eller ensomhed. Der findes ingen undersøgelser, der omhandler levevilkår for LGBT+-personer med handicap i Danmark.
Fysisk handicap
"Jeg mener virkelig, at det er meget individuelt, hvad vores kroppe har brug for. Man skal prøve at lytte til kroppen og tage afsæt i sin lyst, og det der fungerer for en selv, uanset hvad andre siger."
- Nevan (LGBT+-person)
Din sundhed og trivsel er i høj grad påvirket af din livsstil og daglige vaner. Særligt rygning, alkohol og stofbrug kan være indikatorer på ens fysiske sundhedstilstand. Rygning, alkohol og stofbrug kan for mange være associeret med fest og nydelse. Ikke desto mindre kan forhøjet forbrug have negative følger for den enkeltes både fysiske og mentale helbred. Desuden kan misbrug og afhængighed have sociale konsekvenser, der påvirker individets livskvalitet.
Rygning: Transkønnede mænd ryger i lidt højere grad (21 %) end ciskønnede mænd (17 %) på daglig basis. Der er ingen forskel på tværs af seksuel orientering.
Alkohol: Biseksuelle og særligt transkønnede drikker sjældnere ugentligt. 10 % af transkønnede inkl. nonbinære drikker ugentligt, mens det blandt ciskønnede er 27 %.
Stoffer: Flere homo- og biseksuelle mænd og kvinder har erfaring med forbrug af stoffer. 5,1 % af homo- og biseksuelle har inden for det seneste år forbrugt stoffer, mens det blandt heteroseksuelle er 1,8 %.
Tallene ovenfor angår forbrug af alkohol på ugentlig basis, men ikke omfanget. Derudover kan alder også spille en rolle. Forskellen i forbrug af stoffer består, mindskes fra 1:3 til 1:2, når der tages højde for alder, mens transkønnede personers lavere alkoholforbrug også består, når man tager højde for alder. Indsamlingstidspunkt i relation til COVID-19 og restriktioner i natteliv og forsamling kan også spille ind.
Rygning, alkohol og stoffer
- Greve, J., Østergaard, S. V., Andersen, M. & Thomsen, M. K. (2022). Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Frisch, M., Moseholm, E., Andersson, M., Andresen, J. B., & Graugaard, C. (2019). Sex i Danmark - Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut & Aalborg Universitet.
- Egede, S. J., Fouchard, J., Frisch, M. & Graugaard, C. (2019). Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Aalborg Universitet.
- Steffensen, T. & Frandsen, M. (2021). 2012-2020: Otte år uden reelle forbedringer i levevilkår for mennesker med handicap. Institut for Menneskerettigheder.