Udsathed
NØGLETAL
Asylansøgere og flygtninge
Uvist.
Antal ansøgninger (og afslag) på asyl der angår forfølgelse i udlandet på grund af LGBT+-tilhørsforhold.
Hjemløshed og usikre boligforhold
Uvist, hvor mange LGBT+-personer, der er hjemløse i Danmark.
6,7 % af LGBT+-personer ...
3,6 % af den øvrige befolkning ...
... i alderen 21-40 år angiver, at de har usikre boligforhold.
Kilde: Institut for Menneskerettigheders egne beregninger på baggrund af SHILD (2020).
Partnervold
Homoseksuelle mænd, biseksuelle og transkønnede har 2–7 gange oftere været udsat for partnervold end den øvrige befolkning.
Kilde: Frisch m.fl. (2019)
- I sommeren 2022 åbnede Danmarks første krisecenter målrettet LGBT+-personer, som har været udsat for vold i nære relationer.
- LGBT+-hjemløse er en særligt udsat gruppe, som kan opleve social eksklusion fra eksisterende tilbud. Der er ingen tal for omfanget af hjemløse LGBT+-personer, men de 21-40-årige i gruppen har ca. dobbelt så hyppigt usikre boligforhold.
- På trods af de særlige udfordringer, som LGBT+-asylansøgere og -flygtninge oplever, kender vi ikke omfanget af ansøgninger om og afslag på asyl. Vi ved også meget lidt om mødet med asylsystemet, som eksempelvis oplevelser med at skulle dokumentere og bevise sin seksuelle orientering eller kønsidentitet over for asylsystemet.
- Mange flere LGBT+-personer - med undtagelse af homoseksuelle kvinder - har været udsat for vold af deres partner sammenlignet med den øvrige befolkning. Hver fjerde biseksuelle kvinde og hver tredje nonbinære kvinde har været i et voldeligt parforhold.
Redaktion afsluttet august 2023
Det er uvist, hvor mange LGBT+-asylansøgere og -flygtninge, der findes på verdensplan og i Danmark. Én af grundene hertil er, at det i en lang række lande kan medføre risiko for forfølgelse at være LGBT+-person. I næsten 70 lande, hvilket svarer til mere end hvert tredje land i verden, er det strafbart at være LGBT+-person.
Man har i Danmark ret til beskyttelse, hvis man risikerer forfølgelse på grund af sin seksuelle orientering eller kønsidentitet i sit hjemland. I praksis er det dog svært at opnå asyl i Danmark. Det kræver, dels at man kan bevise sin LGBT+-status, og dels at man ved tilbagevenden til sit land vil blive udsat for forfølgelse.
Institut for Menneskerettigheder har anmodet Udlændingestyrelsen om at få oplyst antallet af personer, der årligt anmoder om asyl med baggrund i LGBT+-status. Styrelsen har svaret, at de ikke kan oplyse dette, da oplysningerne ikke registreres centralt og derfor skal indhentes manuelt. Afviste asylansøgere har mulighed for at klage til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet offentliggører deres afgørelser, kategoriseret efter asylmotiv, herunder ansøgers LGBT+-status. Disse sager udgør dog kun et begrænset udsnit af det samlede antal asylsager med baggrund i ansøgers LGBT+-status. Der er med andre ord ikke et samlet overblik over, hvor mange der søger beskyttelse for forfølgelse på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Det vides heller ikke, hvor mange der får afslag.
Som LGBT+-person i asylsystemet er man ofte særligt udsat. Man kan for eksempel komme i klemme imellem at forsøge at skjule sin seksuelle orientering eller kønsidentitet af frygt for chikane eller trusler fra medbeboere på asylcentrene, samtidig med at det forventes, at man er åben om sin seksuelle orientering eller kønsidentitet og skal ’bevise’ rigtigheden heraf over for myndighederne. En undersøgelse udført af LGBT Asylum i 2017, baseret på svar fra 40 LGBT+-asylansøgere, viser, at omkring halvdelen har oplevet verbale overfald, trusler eller vold målrettet deres seksuelle orientering eller kønsidentitet på de danske asylcentre.
LGBT+-flygtninge er oftest flygtet alene og kan opleve særlige udfordringer efter opnået asyl i Danmark. For eksempel kan praksis med at fordele flygtninge i kommuner over hele lander betyde, at LGBT+-flygtninge er i øget risiko for social isolation og ensomhed, hvis de boligplaceres langt fra eksisterende LGBT+-miljøer i de større byer.
Asylansøgere og flygtninge
"Over the years I've been through a lot of pain. I still have some work to do in order to accept myself. I had to leave my home country, because I am seen as an evil child. Being open about my sexuality would mean either dying or more than 10 years in prison."
- Anonym, der har fået tildelt asyl (LGBT+-person)
Internationale undersøgelser peger på, at yngre LGBT+-personer er overrepræsenterede blandt hjemløse, og at LGBT+-personer i begrænset omfang søger hjælp af frygt for diskrimination. Blandt dem, der opsøger hjælp, oplever mange chikane eller vold, for eksempel på herberger eller opholdssteder.
Undersøgelser fra udlandet peger også på, at LGBT+-personer er særligt udsat for hjemløshed, da mange oplever familiekonflikter og i nogle tilfælde at blive udstødt af deres familie på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Hvorvidt det også er tilfældet i Danmark, vides ikke.
Der er ikke tal på, hvor mange LGBT+-personer, der lever i hjemløshed i Danmark. I den årlige kortlægning af hjemløshed vurderes det, at op mod 6.000 personer årligt lever i hjemløshed. Næsten halvdelen af disse bor på herberg, mens ca. 20 % bor hos familie og venner. Særligt blandt unge er de såkaldte sofa-surfere udbredt. Hjemløsetællingen baserer sig på optællinger blandt herberger og opholdssteder, hvor LGBT+-status ikke indgår. En undersøgelse foretaget blandt europæiske LGBT+-organisationer viser, at udfordringerne særligt er manglende viden, data og politiske initiativer.
I forskning af hjemløshed inkluderes også personer, der bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte som hjemløse. Der er dog en række undtagelser, som for eksempel studerende, der flytter til en by ved studiestart eller personer, der bor varigt hos familie og venner. Da vi ikke har yderligere oplysninger om boligsituationen, benytter vi her begrebet usikre boligforhold om det at bo gratis hos familie eller venner eller ikke at have en bolig. At have en usikker boligsituation er ikke i sig selv udtryk for hjemløshed, men øger risikoen for, at man pludselig står uden tag over hovedet.
Der er lidt flere unge voksne LGBT+-personer (6,7 %), der oplever usikre boligforhold, sammenlignet med den øvrige befolkning (3,6 %). Unge under 21 år er ikke medtaget, da hoveddelen af dem stadig bor hjemme.
Transkønnede, der oplever hjemløshed, er særligt udsatte. De kan for eksempel have udfordringer med at få adgang til vigtige behandlingstilbud såsom hormonbehandling og få information fra sundhedsvæsenet. En europæisk undersøgelse fra EU’s Fundamental Rights Agency viser, at op mod en ud af fire transkønnede personer på tværs af de europæiske lande oplever hjemløshed – også i Danmark. Undersøgelsen baserer sig på et åbent web-survey, og tallene er derfor forbundet med usikkerhed.
Hjemløshed og usikre boligforhold
"Staying at the asylum center has been hectic. Nothing is fun about the experience. My two contact persons used to give me emotional support. That's what held my strength, my confidence and my mental health together."
- Anonym, der har fået tildelt asyl (LGBT+-person)
Alle LGBT+-grupper, med undtagelse af homoseksuelle kvinder, har signifikant øget sandsynlighed for at have været i et voldeligt parforhold, selv når der tages højde for køn og alder.
Biseksuelle kvinder, nonbinære og transkønnede er særligt udsat for partnervold. Blandt biseksuelle kvinder er det hver fjerde kvinde, der har været i et voldeligt parforhold. Forekomsten af vold i parforhold er også højere blandt homoseksuelle mænd og transmænd sammenlignet med heteroseksuelle mænd og cis-mænd. Ca. hver 10. homoseksuelle mand har været udsat for partnervold, hvilket er på niveau med omfanget blandt heteroseksuelle kvinder.
Karakteren af partnervold i LGBT+-parforhold er ikke nødvendigvis anderledes end i øvrige forhold. En dansk undersøgelse af partnervold i LGBT+-forhold viser dog, at volden kan være målrettet for eksempel at styre eller kontrollere ens seksuelle orientering, kønsidentitet- eller kønsudtryk, eller der kan være tale om trusler om for eksempel at afsløre ens seksuelle orientering (’outing’).
Internationale studier peger på, at der eksisterer udbredte fordomme om biseksuelle, også hos deres partnere. Fordommene inkluderer en opfattelse af biseksualitet som en midlertidig fase og en mistro til biseksuelles evne til at fastholde monogame forhold. Herunder en fejlagtig antagelse om, at biseksuelle uundgåeligt savner noget fra det andet køn, end partnerens. Det kan nære jalousi og dermed øge risikoen for partnervold, hvor særligt biseksuelle kvinder er udsatte.
Erfaringer med og frygten for diskrimination og stigmatisering kan føre til, at LGBT+-personer sjældnere får rakt ud efter den nødvendige hjælp til at bryde ud af et voldeligt parforhold og bearbejde de voldelige oplevelser. Det afspejler sig også i rækken af tilbud målrettet LGBT+-personer i voldelige forhold. I dag eksisterer der kun ét krisecentertilbud målrettet LGBT+-personer i Danmark. Homo- og biseksuelle mænd bliver også ramt af, at der i Danmark ikke eksisterer samme muligheder for hjælp for mænd, der oplever partnervold, som der gør for kvinder.
I 2022 åbnede Danmarks første krisecenter i Tårnby, som specifikt henvender sig til LGBT+-personer og de særlige udfordringer, de kan stå over for i en samlivskrise.
Partnervold
- LGBTQI+ Refugees and Asylum Seekers. A Review of Research and Data Needs. June 2022. UCLA. School of Law, Williams Institute.
- ILGA-Europe (2022). Addressing LGBTI Youth Homelessness in Europe and Central Asia: Findings from a Survey of LGBTI Organisations.
-
European Union Agency for Fundamental Rights (FRA). LGBTI Survey Data Explorer. Country: Denmark.