Baggrund og datagrundlag
Redaktionen er afsluttet august 2023
LGBT+-barometeret samler for første gang tilgængelig viden og data om levevilkårene for LGBT+-personer i Danmark. Institut for Menneskerettigheder står bag LGBT+-barometeret, der giver et overblik over trivsel og rettigheder på 10 udvalgte samfundstemaer. Hvert tema indeholder tre indikatorer, der med tal fortæller, hvordan LGBT+-personer trives.
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution, som har mandat af Folketinget til at arbejde for at fremme, evaluere og overvåge LGBT+-personers rettigheder og levevilkår i Danmark og bekæmpe diskrimination på baggrund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Formålet med LGBT+-barometeret er at samle den tilgængelige viden i ét samlet overblik, der giver et billede af, hvordan det går med trivsel og levevilkår for LGBT+-personer i Danmark. Barometeret er altså målrettet både interesseorganisationer, studerende og undervisere på uddannelsesinstitutioner, beslutningstagere og fagpersoner.
På tværs af de 10 temaer er det muligt at se, hvor den største mistrivsel findes, hvilke grupper der er mest udsatte, og dermed også, hvor der er størst behov for forandring. Det er håbet, at barometeret kan skabe grobund for målrettede politiske tiltag på LGBT+-området ved at systematisere og formidle den vigtige viden, der allerede findes.
I forbindelse med udviklingen af barometeret er der afholdt et rundbordsmøde med 20 deltagere fra 15 forskellige LGBT+-organisationer i civilsamfundet, hvor repræsentanterne kom med vigtig input til temaer og indikatorer. Vi har i høringsrunden modtaget vigtige kommentarer fra LGBT+ Danmark, LGBT Asylum, LGBT komiteen, Intersex Danmark, Foreningen for Aseksuelle, Ligestillingsministeriet, Projekt SEXUS samt VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Der skal også lyde en stor tak til de LGBT+-personer, der står frem med deres fortællinger, og som dermed giver liv og stemme til de mange tal i barometeret.
LGBT+-barometeret er udarbejdet af Tinne Steffensen og Johannes Kroustrup med bidrag af Nina Theodora Vester-Andersen, Institut for Menneskerettigheder. Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du skrive til projektleder for LGBT+-barometeret, Tinne Steffensen, tins@humanrights.dk.
Ved henvisninger til barometeret kan du bruge følgende henvisning:
Institut for Menneskerettigheder (2023). LGBT+-barometer. Tilgængelig via: www.lgbtbarometer.dk.
Alle fotos på siden er taget af fotograf, Mads Frost. Citater fra interviewpersoner er indhentet af Mads Frost.
Formål og baggrund
LGBT+ barometeret bygger på tilgængelig viden og data fra en række undersøgelser og forskning. Af de større datakilder er levevilkårsundersøgelsen blandt LGBT+-personer fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Greve m.fl. 2022), den store undersøgelse om danskernes trivsel, sundhed og seksualitet, Projekt SEXUS, fra Aalborg Universitet og Statens Serums Institut (Frisch m.fl. 2019) og Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse 2021 (SUSY-2021) fra Statens Institut for Folkesundhed ved SDU. Herudover inkluderer vi tal fra Danmarks Statistik, ALS Research, Justitsministeriets Forskningskontor, Rigspolitiet mv.
Nedenfor beskrives kort de tre store undersøgelser, som en del af indikatorerne i barometeret bygger på.
Selv i større befolkningsundersøgelser kan andelen af respondenter fra LGBT+-gruppen være lille. For hver indikator vil det være angivet i figuren, hvilke forskelle der er statistisk signifikante, som det fremgår af datakilden. Der er tale om deskriptive sammenhænge; vi kan derfor ikke alene ud fra tallene sige noget om årsagssammenhænge.
Forbehold og begrænsninger
På grund af de mange forskellige datakilder varierer måden, hvorpå LGBT+-gruppen og sammenligningsgrundlaget (øvrige befolkning, heteroseksuelle eller ciskønnede) angives, en del fra indikator til indikator. I hver figur er der noteret kilde og eventuelle opmærksomhedspunkter.
De eksisterende kilder skaber også nogle begrænsninger. For Projekt SEXUS-undersøgelsen (Frisch m.fl. 2019) gælder for eksempel, at den opgør nonbinære personer efter fødselstildelt køn. For gennemsigtighedens skyld vil den kategorisering også fremgå i barometeret. Herudover angiver Projekt SEXUS-undersøgelsen ikke tal for LGBT+-gruppen samlet set. Ligesom VIVE's levevilkårsundersøgelse (Greve m.fl. 2022) angiver tal for homo-og biseksuelle separat og transkønnede og nonbinære separat. Det har den konsekvens, at det for de fleste indikatorer ikke er muligt at få ét enkelt tal for LGBT+-gruppens trivsel samlet set.
Levevilkårsundersøgelsen fra VIVE (Greve m.fl. 2022) baserer sig på to spørgeskemaundersøgelser jf. faktaboksen ovenfor. Det betyder, at i indikatorer, der baserer sig på Greve m.fl. (2022), vil kategorien 'transkønnede kvinder' og 'transkønnede mænd' alene udgøre personer, der har skiftet juridisk køn, mens der i den samlede kategori 'transpersoner inkl. nonbinære' også vil indgå personer, der identificerer sig som nonbinære.
Der er også forskelle i måden, hvorpå man spørger ind til seksuel orientering eller kønsidentitet. Det kan have betydning for undersøgelsernes resultater. Der er ikke én standard for, hvordan man bedst spørger ind til seksuel orientering eller kønsidentitet, og vi kan ikke afgøre, hvilke konsekvenser de forskellige metoder har.
Det har været sigtet med barometeret at sikre intersektionalitet i indikatorerne og have et blik for betydningen af alder, etnicitet, køn og handicap. Desværre sætter datagrundlaget en del begrænsninger. Få af datakilderne har et intersektionelt perspektiv. Det kan skyldes, at der selv i de større befolkningsundersøgelser vil være for få observationer til at lave tal på tværs af kategorierne; for eksempel er det ikke muligt at 'zoome' ind på ensomhed blandt LGBT+-personer med handicap i alderen 18-25 år eller ensomhed blandt unge i alderen 18-25 år med indvandrer- eller efterkommerbaggrund. Der findes dog enkelte undersøgelser, der omhandler LGBT+-personer med etnisk minoritetsbaggrund. Disse inddrages løbende.
Institut for Menneskerettigheders egne beregninger på baggrund af datavideregivelsesaftaler
Institut for Menneskerettigheder har indgået en datavideregivelsesaftale med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Statens Institut for Folkesundhed, hvilket har gjort det muligt at lave egne beregninger på de to datasæt SHILD (2020) og SUSY (2021). Det gælder tal for omfanget af LGBT+-gruppen, gruppens alder, bopæl og herkomst, samt indikatorerne fysisk handicap, stoffer, ensomhed, uddannelsesniveau, enlige og barnløse og usikre boligforhold. Her er kilden angivet som ”Institut for Menneskerettigheders egne beregninger”. Det har ikke været muligt at få adgang til SHILD-TRALE datasættet, hvilket betyder, at vi for de indikatorer ikke har tal for gruppen af transkønnede og nonbinære separat. Vi inkluderer dog i den samlede LGBT+-gruppe de respondenter, der har svaret "nej" til at identificere sig med det køn, som de blev tildelt ved fødslen.
Alle tal, der baserer sig på Institut for Menneskerettigheders egne beregninger, er vægtet, som det fremgår af undersøgelsesbeskrivelserne i faktaboksene ovenfor.