Mental sundhed
NØGLETAL
Indflydelse på eget liv
41 % af transpersoner ...
52 % af homo- og biseksuelle ...
59-60 % af heteroseksuelle/ciskønnede ...
... oplever at have høj grad af indflydelse på eget liv.
Kilde: Greve m.fl. (2022)
Ensomhed
29% af 16-24-årige LGBT+-personer ...
13% af 16-24-årige i den øvrige befolkning ...
... føler sig ensomme, udenfor eller savner nogen at være sammen med.
Kilde: Institut for Menneskerettigheders egne beregninger på baggrund af SHILD (2020).
Selvmordstanker
2 gange flere homoseksuelle ...
2-3 gange flere biseksuelle ...
3-4 gange flere transkønnede/nonbinære ...
... har haft selvmordstanker, sammenlignet med den øvrige befolkning.
Kilde: Frisch m.fl. (2019).
Redaktion afsluttet august 2023
Generel trivsel eller livstilfredshed kan blandt andet vurderes ud fra, om man føler, at man har indflydelse på eget liv. Overordnet set oplever homoseksuelle kvinder og mænd en høj grad af indflydelse på eget liv. Anderledes ser det ud for grupperne af biseksuelle og transpersoner. Blandt transkønnede kvinder er det bekymrende få, ca. hver tredje, der vurderer, at de har høj grad af indflydelse på eget liv, sammenlignet med to ud af tre blandt ciskønnede.
Mange forhold kan have betydning for, om man synes, at man har indflydelse på eget liv. Både det mentale og fysiske helbred og den generelle livssituation, såsom uddannelse, job og socialt netværk, kan have stor betydning for, hvordan man vurderer indflydelsen på eget liv.
Indflydelse på eget liv
"Den ensomhed, jeg oplevede som ung, handlede om, at jeg ikke havde nogen at spejle mig i. At gå med noget alene bygger ensomhed og angst i én, det er ikke godt for ens mentale helbred. Så ræk ud!"
- Maria (LGBT+-person)
Ensomhed er et udbredt problem i Danmark og kan have både mentale og fysiske følger for den, der oplever ensomhed. Ensomhed opstår særligt i overgange i livet, for eksempel i forbindelse med skole- eller uddannelsesstart, jobskifte eller tab af nære relationer. En kort og forbigående følelse af ensomhed er en del af det at være menneske, men længere og vedvarende ensomhed og isolation kan have både mentale og fysiske konsekvenser for den, der føler sig ensom.
29 % af LGBT+-personer i alderen 16-34 år oplever ofte ensomhed eller social isolation. Det er op mod hver tredje unge og mere end dobbelt så mange som i den øvrige befolkning. Særligt transkønnede, nonbinære og biseksuelle scorer højt på ensomhedsskalaen.
Ensomhed kan blandt andet skyldes manglende inklusion og adgang til fællesskaber i netværk som eksempelvis fritidsliv, skole og uddannelse og på arbejdspladsen. LGBT+-personer dyrker for eksempel sjældnere foreningsidræt, og hver femte LGBTI+-person føler sig ikke inkluderet i det sociale fællesskab, når de dyrker idræt. Læs mere under temaet ”Samfundsdeltagelse og foreningsliv”. Dårlige oplevelser med at kunne være åben om sin kønsidentitet eller seksuelle orientering kan også bidrage til hemmeligholdelse af ens seksuelle orientering eller kønsidentitet og forstærke en følelse af isolation.
Undersøgelser peger på, at interkønnede i særlig høj grad oplever ensomhed og at der er udbredte erfaringer med chikane og mobning i både skole, uddannelse og på arbejdspladsen rettet mod deres køn, krop eller udseende.
Ensomhed
"Man putter den her slags oplevelser med tilråb og overfald ned i en lille glemmebog. Jeg gik hele tiden og frygtede, at folk ville gøre mig ondt. Jeg begyndte at skrue ned for mig selv, gøre mig usynlig. Med hjælp har jeg fundet tilbage til mig selv."
- Frederik (LGBT+-person)
Angst og ringe mental sundhed er generelt i stigning i Danmark og ses ikke mindst blandt unge. En uforholdsvis stor andel af LGBT+-personer har også ringe mental trivsel i Danmark. Andelen af personer, der har taget medicin for psykiske lidelser er ca. dobbelt så stor blandt LGBT+-personer sammenlignet med den øvrige befolkning.
For nogle kan psykisk mistrivsel føre til selvmordstanker. Selvmordstanker er en almindelig reaktion, hvis man har været udsat for en svær belastning eller har en psykisk lidelse, der er ubehandlet. Det kan også være et resultat af ensomhed, depression og en følelse af, at man ikke er noget værd. Tankerne behøver ikke at handle om, at man gerne vil dø, men kan være et råb om hjælp og udtryk for, at man gerne vil væk fra et mentalt sted eller en situation.
Selvmordstanker forekommer ofte i LGBT+-gruppen, idet et sted mellem hver anden og tre ud af fire har haft tanker om selvmord i de respektive undergrupper. Særligt biseksuelle kvinder, transkønnede og nonbinære har høj grad af selvmordstanker.
Forskning baseret på tal for hele den danske befolkning viser, at transkønnede personer otte gange så ofte forsøger at tage deres eget liv sammenlignet med resten af befolkning, og at de 3,5 gange så ofte ender med at dø af selvmord. Problemets alvor skærpes af, at nogle transkønnede undlader at søge behandling for deres lidelser, da det kan have konsekvenser for henvisning og udredning til kønsbekræftende behandling.
En undersøgelse fra Als Research fra 2022 peger på, at særligt minoritetsetniske LGBT+-personer kæmper med dårligt mentalt helbred. Hele 21 % af nydanske LGBT+-personer rapporterer selv, at de har forsøgt at tage deres eget liv inden for det seneste år. I den øvrige LGBT+-befolkning er det 15%. Trusler og vold fra familie samt social kontrol med henblik på at 'rette op' på deres seksuelle orientering eller kønsidentitet kan spille ind.
Der er mange grunde til, at LGBT+-personer har dårligere mental trivsel. På den ene side kan livsstilsfaktorer som motion, øget forbrug af alkohol og euforiserende stoffer og manglende sociale relationer spille ind LGBT+-personers ringere mentale trivsel. På den anden side kan stigmatisering of udsathed over for diskrimination og had spille ind.
Der er med andre ord store psykiske belastninger forbundet med at bryde med normer for seksualitet og kønsidentitet. Det kan være oplevelser med homofobi eller transfobi i form af mobning eller had i barn- og ungdommen, men også den hårde tone over for LGBT+-personer der finder sted blandt andet på sociale medier. En manglende mulighed for at leve, som man ønsker - for eksempel at skulle vente på eller blive nægtet kønsbekræftende behandling som transkønnet person, at skulle ændre adfærd af frygt for overfald eller ikke at have juridisk forældreskab over sit barn - kan spille ind. Det er alt sammen ting, der kan have stor betydning for ens indre selvværd og mentale sundhed. Oplevelserne kan også føre til øget grad af stress, der er særligt koblet til det at skille sig ud fra majoriteten, også kaldet minoritetsstress.
Selvmords-tanker
- Greve, J., Østergaard, S. V., Andersen, M. & Thomsen, M. K. (2022). Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Frisch, M., Moseholm, E., Andersson, M., Andresen, J. B. & Graugaard, C. (2019). Sex i Danmark - Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut & Aalborg Universitet.
- Følner, B., Goor, A. H. & Bjerregaard, A. H. (2022). Nydanske LGBT+-personers levevilkår og støttebehov. Als Research.