Diskrimination og had
NØGLETAL
Diskrimination
38 % af homo- og biseksuelle ...
64 % af transkønnede og nonbinære ...
16-17 % af heteroseksuelle og ciskønnede ...
... har oplevet forskelsbehandling på grund af deres køn, seksuelle orientering eller udseende.
Kilde: Greve m.fl. (2022)
Hadforbrydelser
2.000-3.000 LGBT+-personer ...
... oplever årligt at blive udsat for en voldelig hadforbrydelse.
Hadefulde ytringer
Uvist.
Antal personer, der årligt bliver udsat for hadefulde ytringer målrettet deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
- LGBT+-personer er lovmæssigt godt beskyttet mod for eksempel diskrimination, chikane og hadforbrydelser i Danmark.
- LGBT+-personer møder ofte diskrimination, der er målrettet deres seksuelle orientering, køn eller udseende. Særligt slemt står det til blandt transpersoner.
- Mellem 2.000 og 3.000 LGBT+-personer oplever årligt hadmotiveret vold. Alligevel ender få hadforbrydelser i politiets søgelys, og vi ved meget lidt om hvorfor. Politiet har ikke pligt til at vurdere, om en forbrydelse er motiveret af had på anmeldelsestidspunktet.
- Det præcise omfang af hadefulde ytringer målrettet LGBT+-personer er uvist. Flere undersøgelser peger på at den hårde tone i den offentlige debat online særligt rammer LGBT+-personer. I perioden 2000 til 2021 var der alene 7 domme, der angik hadefulde ytringer målrettet seksuel orientering.
Redaktion afsluttet august 2023
Det er diskrimination, når en person bliver dårligere behandlet eller dårligere beskyttet end andre uden en saglig eller lovlig grund. Diskrimination kan føre til, at en person enten udelukkes eller begrænses i sin deltagelse i samfundet.
LGBT+-personer er beskyttet mod diskrimination i loven (forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 2, og ligestillingsloven § 2, stk. 2). Det er nemlig ulovligt at diskriminere folk på baggrund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønskarakteristika eller kønsudtryk, race, hudfarve, religion, politiske anskuelse, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse.
På trods af lovens beskyttelse har mere end hver tredje homo- og biseksuelle og to ud af tre transkønnede oplevet at blive forskelsbehandlet på grund af deres køn, seksuelle orientering eller udseende. Til sammenligning gælder det blot hver tiende heteroseksuelle mand.
Hvis man har oplevet diskrimination, har man ret til at klage til Ligebehandlingsnævnet, der træffer afgørelser i sager om diskrimination. Man kan også være berettiget til økonomisk godtgørelse, hvis det bliver vurderet, at man har været udsat for diskrimination.
Her er tre eksempler på sager, hvor Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at LGBT+-personer er blevet udsat for diskrimination:
- I forbindelse med et afslag på en jobansøgning blev der henvist til klagers seksuelle orientering (2012).
- En transkvinde blev omtalt som ’ham’ og ved sit tidligere navn af en kommunal familievejleder (2017).
- En transkvinde fik afslag på at få foretaget en stemmebåndsoperation, som ellers blev tilbudt til ciskvinder (2022).
Diskrimination
"Jeg har oplevet ubehagelige tilråb på gaden og i offentlig transport. Derfor tager jeg sjældent bus eller metro. Jeg har flere gange prøvet, at nogen kommer med en provokerende kommentar, eller de spytter, skubber og sparker efter mig."
- Frederik (LGBT+-person)
Hadforbrydelser er forbrydelser, der helt eller delvist er motiveret af fordomme og had overfor en bestemt gruppe, som offeret tilhører eller formodes at tilhøre. En hadforbrydelse kan for eksempel være vold begået på grund offerets etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende. Hvis det kan bevises, at der er tale om en hadforbrydelse, vil hadmotivet indgå som en skærpende omstændighed ved udmåling af straffen for den kriminelle handling (straffelovens § 81, nr. 6). Se eksempler på afsagte domme efter straffelovens § 81, nr. 6 målrettet seksuel orientering i Rigsadvokatens praksisoversigt.
Hadforbrydelser har store konsekvenser for ofrene og skaber frygt og ubehag i gruppen af LGBT+- personer generelt. I en rundspørge foretaget af Institut for Menneskerettigheder svarer 45 % af de adspurgte LGBT+-personer, at de tilpasser deres adfærd i det offentlige rum eller undgår at færdes bestemte steder eller på bestemte tidspunkter i det offentlige rum.
Omtrent hvert femte offer for vold angiver i Justitsministeriets årlige offerundersøgelse, at forbrydelsen mod dem var motiveret af racisme eller had til deres formodede seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning.
Mellem 2.000 og 3.000 LGBT+-personer udsættes årligt for hadmotiveret vold. Det svarer til mellem fem og otte personer om dagen hele året rundt. Rigspolitiet registrerede i 2021 kun 104 sager mod LGBT+-personer. Af disse omhandlede 29 sager vold mod LGBT+-personer. Det svarer til, at for hver ca. 100 LGBT+-personer, der udsættes for hadmotiveret vold, ender én sag med at blive registreret af politiet. Der er altså stor forskel på antallet af oplevede hadforbrydelser og antallet af registrerede hadforbrydelser hos politiet.
Årsagerne kan blandt andet være ofre, der ikke anmelder til politiet, fordi de enten oplever hadforbrydelser ofte eller tvivler på, at det nytter at anmelde hændelsen. Manglende tillid til politiet kan imidlertid også spille en rolle. Der kan også være anmeldte hændelser, der ikke bliver registreret som hadforbrydelser hos politiet. Der er nemlig ikke krav om, at politiet ved anmeldelsen afdækker, om der er et hadmotiv til stede.
Had-forbrydelser
"Jeg har oplevet at modtage hadbeskeder på nettet, da jeg begyndte at være åben om min seksualitet. Jeg fik beskeder både fra folk jeg kendte, og folk jeg ikke kendte, med trusler, også dødstrusler."
- Frederik (LGBT+-person)
Hadefulde ytringer er en særlig form for hadforbrydelse knyttet til straffelovens § 266 b. Denne bestemmelse kriminaliserer ytringer, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Straffen kan være bøde eller fængsel op til to år.
I Justitsministeriet offerundersøgelser rapporterer 21.000 (16.000 - 26.000) danskere i 2020 at have været udsat for hadefulde ytringer på internettet, der har racistisk karakter eller er rettet mod ens etnicitet, religion, seksualitet eller kønsidentitet. Samme år var der 122 registrerede sager hos politiet for overtrædelse af § 266 b – uagtet, om den hadefulde ytring fandt sted online eller i det offentlige rum. I 56 sager blev der rejst sigtelser, og i 11 sager blev der fældet en dom. Der er dog ingen tal for omfanget af LGBT+-personer, der bliver udsat for hadtale.
At få sager ender hos politiet kan blandt andet skyldes, at det for mange er uklart, hvad der udgør en hadefuld ytring, der er strafbar. Rigsadvokaten udgiver en oversigt over domme i sager om hadtale. Fra 2000 til 2021 blev 147 hadefulde ytringer dømt. Kun syv domme vedrørte seksuel orientering. En udvidelse af loven trådte i kraft i 2022 for at inkludere handicap og kønsidentitet-, udtryk og -karakteristika, men der er endnu ingen domme baseret på disse kriterier.
Selv ikke-strafbare ytringer kan have konsekvenser for den enkelte. En offentlig debat præget af en grov og nedværdigende tone mod LGBT+-personer, kan virke afskrækkende. Det kan resultere i, at LGBT+-personer undgår at deltage i den offentlig debat af frygt for personangreb. En undersøgelse foretaget af Instituttet i maj 2021, baseret på et webspørgeskema fra YouGov, finder at LGBT+-personer er op til fire gange mere tilbøjelige til at have oplevet trusler på Facebook sammenlignet med resten af befolkningen. Mens 39 % af de adspurgte LGBT+-personer har modtaget trusler på Facebook inden for det seneste år, er det 9 % i den øvrige befolkning.
Emner som ligestilling og LGBT+, særligt artikler eller omtale af transkønnede, tiltrækker mere had i kommentarsporene. En norsk undersøgelse fra Analyse&Tal (2023) af ca. en halv million tweets og facebook-posts og -kommentarer i perioden 2018 til 2022, finder en kraftig stigning i opslag om queer-emner. Undersøgelsen finder desuden, at debatten om transpersoner på Twitter er meget polariseret, og at Pride omtales stadig mere kritisk i perioden. Blandt andet som en " farlig og radikal ideologi, særligt rettet mod børn og unge". Der er ikke lavet lignende undersøgelser af tonen i den offentlige debat i et dansk LGBT+-perspektiv.
Hadefulde ytringer
- Rigspolitiet (2021). Hadforbrydelser i 2020. Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser. Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter.
- Greve, J., Østergaard, S. V., Andersen, M. & Thomsen, M. K. (2022). Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Institut for Menneskerettigheder (2022). Den offentlige debat på Facebook. En undersøgelse af danskernes debatadfærd. Institut for Menneskerettigheder.
- Justitsministeriet Forskningskontor (2022). Udsathed for vold og andre former for kriminialitet - Offerundersøgelserne 2005-2020.
- Analyse & Tal (2023). Ytringsklimaet for skeive på Twitter og Facebook.