Samfunds-deltagelse
NØGLETAL
Foreningsliv
16 % af homo- og biseksuelle ...
14 % af transkønnede og nonbinære ...
14-15 % af heteroseksuelle og ciskønnede ...
... har deltaget i forenings- og organisationsmøder på månedlig basis i det seneste år.
Kilde: Greve m.fl. (2022)
Medlem af politisk parti
7 % af homo- og biseksuelle ...
7 % af transkønnede og nonbinære ...
4 % af heteroseksuelle og ciskønnede ...
... er medlem af et politisk parti.
Kilde: Greve m.fl. (2022)
Foreningsidræt
32 % af homo- og biseksuelle ...
15 % af transkønnede og nonbinære ...
37 % af heteroseksuelle og ciskønnede ...
... dyrker idræt ugentligt eller månedligt i en idrætsforening.
Kilde: Greve m.fl. (2022)
- LGBT+-personer er engageret i foreningsliv på linje med den øvrige befolkning.
- LGBT+-personer er mere politisk aktive end den øvrige befolkning. De er næsten dobbelt så hyppigt medlem af et politisk parti. Blandt transkønnede kvinder og biseksuelle mænd er op mod 10 % medlem af et politisk parti.
- Særligt transkønnede og nonbinære personer har dårlige vilkår og oplever eksklusion i foreningsidræt. Under halvt så mange i denne gruppe deltager i foreningsidræt, sammenlignet med den øvrige befolkning.
Redaktion afsluttet august 2023
Danmark har historisk set haft tradition for et rigt foreningsliv med en høj grad af deltagelse og en bred medlemsskare. I 2020 var ca. 40 % af danskerne frivillig i en forening. Hertil kommer alle dem, der er medlemmer og dagligt gør brug af lokale idrætsforeninger, seniorklubber, aftenskoler mv.
LGBT+-personer er foreningsaktive i lige så høj grad som den øvrige befolkning. Der er i tabellen medtaget alle former for foreninger. At være frivillig i en forening er ikke kun et gode for foreningen. Et studie finder for eksempel, at frivillighed på ugentlig basis hænger stærkt sammen med god mental trivsel. Med andre ord giver det at være aktiv i en forening mening på flere måder.
Som den eneste gruppe under LGBT+-paraplyen har transkønnede mænd en lavere foreningsdeltagelse sammenlignet med ciskønnede mænd.
For aktivitet i idrætsforeninger ser tendensen dog anderledes ud; her er transkønnede og nonbinære personer stærkt underrepræsenteret. Se nederst på temasiden.
Foreningsliv
"Det, at jeg fandt et fællesskab i Sabaah, har betydet, at en ny verden åbnede sig for mig. En verden jeg ikke vidste fandtes. Det betyder, at jeg har fundet mig til rette med at være, den jeg er."
- Maria (LGBT+-person)
En måde at udøve politisk indflydelse på er at være aktiv eller medlem af et politisk parti. I 1955 toppede partimedlemskab i Danmark, hvor 28 % af danskerne var medlem af et parti. Over de seneste årtier har tilslutningen været stødt faldende. I dag er ca. 4 % af danskerne medlem af et politisk parti. Partimedlemmer er dog stadig afgørende for dansk politik, da de både er med til at forme partiets interne linje, men også udgør en vigtig pulje for mulige opstillede kandidater til politiske valg (kommunal-, regions- og folketingsvalg).
LGBT+-personer er i markant højere grad medlem af politiske partier end den øvrige befolkning. Særligt homo- og biseksuelle mænd samt transkønnede kvinder er oftere medlem af et politisk parti. Samlet set har ca. 7 % af homo- og biseksuelle et partimedlemskab sammenlignet med 4 % af heteroseksuelle.
Blandt transkønnede kvinder og biseksuelle mænd er op mod 10 % medlem af et politisk parti.
Der findes ingen undersøgelser af, hvordan LGBT+-personer er repræsenteret i politik i kommunalbestyrelser og Folketinget. I et spørgeskema udsendt af Institut for Menneskerettigheder til alle kandidater ved folketingsvalget 2022 svarede 11 % af respondenterne, at de identificerede sig som LGBT+-personer. Det tyder på en forholdsvis god repræsentation blandt kandidaterne.
Samlet set tyder tallene på, at LGBT+-befolkningen engagerer sig stærkt politisk. Måske fordi de også i højere grad oplever, at det deres liv formes af politik, og at LGBT+-rettigheder skal sikres og udvikles i politik.
Det siger dog ikke noget om vilkårene for LGBT+-personer i politik, eller hvorvidt de rammes særligt hårdt af trusler og chikane, som det er tilfældet for kvinder, yngre og etniske minoriteter.
Medlem af politisk parti
"Venskaberne og det sociale i at dyrke sport i en forening er det vigtigste for mig. Jeg har flere gange prøvet at gå i fitnesscenter, men det har aldrig rigtig holdt ved. Jeg nyder også, at jeg ikke behøver at forklare mig selv så meget, i og med at jeg spiller basket i en LGBT-idrætsforening."
- Thea (LGBT+-person)
Historisk mange er medlem af en lokal idrætsforening. Idrætsforeningerne under DGI har i 2022 hele 1,77 millioner medlemmer fordelt på 6.660 idrætsforeninger. Aldersgrupperne 7-12-årige og 40-59-årige er de to aldersgrupper, der udgør den største gruppe af medlemmer i idrætsforeningerne.
Langt færre homoseksuelle mænd og transkønnede nyder godt af foreningsidrætten i Danmark. Blot 15 % af transkønnede er aktive i idrætsforeninger sammenlignet med næsten 40 % af den ciskønnede befolkning.
En undersøgelse fra 2020 viser, at mange LGBT+-personer - og i særlig grad transkønnede og nonbinære personer - ikke føler sig socialt inkluderet i foreningsidræt, at de oplever eksklusion gennem nedsættende jargon, tilsvininger og fordomme, og at omklædningsrum udgør en særlig barriere. De finder også, at negative erfaringer blandt LGBT+-personer kan føre til, at de ikke er åbne om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, og at de i sidste ende melder sig ud af foreningen.
44% af homoseksuelle mænd og kvinder, der er aktive i fodboldforeninger rundt om i landet, har jævnligt eller ofte hørt diskriminerende sprogbrug i fodboldsammenhænge. For nogle, der er vokset op i foreningsidræt og for eksempel har levet det meste af deres barndom og ungdom i en håndboldhal eller på en fodboldbane, kan det være et stort tab at sige farvel til det fællesskab, hvis man senere oplever, at der ikke er plads til ens seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Der er helt særlige barrierer for interkønnede og transkønnede, der ønsker at dyrke eliteidræt, da der kan eksistere krav til for eksempel testosteronniveau. Den Internationale Olympiske Komité (IOC) opdaterede i november 2021 deres retningslinjer for inklusion af transpersoner og interkønnede i idrætten ved at fjerne krav om testosteronniveau, medicin og operationer. IOC prioriterer nu inklusion over retfærdighed og lægger bevisbyrden hos dem, der hævder, at transpersoner og interkønnede har en fordel. Danmarks Idrætsforbund (DIF), der udstykker generelle anbefalinger i dansk kontekst, prioriterer i højere grad lige konkurrence for ciskønnede kvinder over inklusion af transpersoner og interkønnede. Det er dog op til hvert forbund at fastsætte deres egne regler for deltagelse.
Foreningsidræt
- Greve, J., Østergaard, S. V., Andersen, M., & Thomsen, M. K. (2022). Kortlægning af homo- og biseksuelles samt trans- personers levevilkår og samfundsdeltagelse - VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Analyse og Tal (2020). Udfordringer og barrierer blandt LGBTI+ personer i idrætsforeninger.
- Bennike, S., Schelde, N. & Porse, R. (2020). Diversiteten i dansk fodbold - en undersøgelse med fokus på alder, køn, indkomst, uddannelseslængde, etnicitet og seksualitet.