Chikane og trusler i lokalpolitik
Chikane og trusler er blevet en del af nutidens valgkampe. 45 procent af kandidaterne til kommunalvalget 2021 svarer i vores undersøgelse, at de har oplevet chikane eller trusler. Det gælder blandt andet hærværk mod valgplakater, hadefulde kommentarer på sociale medier eller chikanerende tilråb.
Det er i høj grad kvinder, unge og etniske minoriteter, der rammes af chikane og trusler, når de stiller op i lokalpolitik. 26 procent af de kvindelige byrådskandidater i alderen 18-39 år har oplevet seksuel chikane under valgkampen. Samtidig har 21 procent af alle kandidater, der tilhører en etnisk minoritet, oplevet chikane og trusler, som går på deres etnicitet og/eller hudfarve.
Både når der skal rekrutteres og fastholdes kandidater til politiske poster, er det vigtigt, at kandidaterne ikke oplever for store personlige konsekvenser. Men chikane og trusler kan være grund til, at flere potentielle kandidater ændrer deres adfærd eller politiske karriere.
46 procent af de kandidater, der har oplevet chikane og trusler, svarer i denne undersøgelse, at det har haft negative konsekvenser for deres adfærd. Det svarer til, at hver femte af samtlige opstillede kandidater har oplevet chikane eller trusler, og dette har haft direkte negative konsekvenser for deres adfærd i valgkampen.
I yderste konsekvens kan chikane og trusler påvirke kandidaternes lyst til at genopstille. Samtidig er det også en bekymrende påvirkning af den demokratiske tale, hvis et stort antal kandidater holder sig fra debatter i frygt for chikane og trusler.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Partierne etablerer en rådgivningsfunktion, der giver politiske kandidater vejledning om, hvordan hændelser med trusler og chikane håndteres og anmeldes til politiet og de sociale medier.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk
