LGBT+ Hvad og hvor mange?
NØGLETAL
Seksuel orientering
Ca. 6,5 % identificerer sig som homoseksuelle, biseksuelle, aseksuelle eller har en anden seksuel orientering.
Kilde: Institut for Menneskerettigheders egne beregninger på baggrund af SHILD (2020).
Kønsidentitet
0,5 - 1,4 % identificerer sig som transkønnede eller nonbinære.
Kilde: Institut for Menneskerettigheders egne beregninger på baggrund af SHILD (2020) og Frisch m.fl. (2019).
Interkøn
1,7 % er født med variationer i kønskarakteristika.
Interkøn dækker over variationer, der er konstateret i kønsorganer, kromosomer eller hormoner, så de ikke svarer til det typiske for han- eller hunkøn. Kilde: Blackless m.fl. (2000).
Redaktionen er afsluttet september 2023
LGBT+ er den internationale fællesbetegnelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. Plusset signalerer, at flere grupper som for eksempel nonbinære, interkønnede, queerpersoner og aseksuelle også er inkluderet. LGBT+ omfatter altså både aspekter af seksuel orientering og kønsidentitet.
LGBT+-personer i Danmark udgør en betydelig del af befolkningen, ca. 8 % svarende til 1 ud af 13 og ca. 275.000 personer i alderen 16-64 år (baseret på Danmarks Statistiks befolkningstal fra 2020). Det er flere personer, end der er indbyggere i Danmarks tredjestørste kommune, Aalborg Kommune, og lige så mange, som der bor i landets 17 mindste kommuner. Omtrent lige mange mænd og kvinder identificerer sig som LGBT+-personer.
Andelen af LGBT+-personer i Danmark er en smule højere end tilsvarende tal fra udlandet.
En stor minoritet i befolkningen
Samlet set identificerer ca. 6,5 % af befolkningen sig som homoseksuelle, biseksuelle, aseksuelle eller angiver, at de har en anden seksuel orientering. Der er stort set lige mange mænd og kvinder i gruppen. Lidt flere kvinder identificerer sig som biseksuelle, og lidt flere mænd identificerer sig som homoseksuelle.
Betydeligt flere yngre identificerer sig som LGBT+-personer. Læs mere på siden 'LGBT+ Hvem og hvor?'.
Nogle personer oplever ikke seksuel tiltrækning eller oplever kun meget lidt seksuel tiltrækning. At være aseksuel betyder ikke nødvendigvis, at man lever i cølibat. Nogle ser aseksualitet som en seksuel orientering, mens andre ser det som et spektrum.
Internationale undersøgelser peger på, at op mod 1 % af befolkningen er aseksuel. Fordi gruppen af aseksuelle er så lille og overset, findes der ingen danske undersøgelser af aseksuelles levevilkår. Der er ikke separate tal for aseksuelle i LGBT+-barometeret, fordi gruppen er for lille i datakilderne.
Seksuel orientering kan både være en identitet, udgøre erfaring og/eller handle om tiltrækning.
Selvom lige mange mænd og kvinder identificerer sig som enten homo-, bi- eller aseksuelle, svarer flere kvinder end mænd, at de er tiltrukket af eller har seksuel erfaring med det samme køn.
1 af 4 kvinder og 1 af 8 mænd føler sig for eksempel i en eller anden udstrækning tiltrukket af det samme køn. Der er også flere, der har seksuelle erfaringer med en person af samme køn, end der er personer, der identificerer sig som homo- eller biseksuelle. 4,9 % kvinder identificerer sig som homo- eller biseksuelle, mens 8 % har seksuel erfaring med en anden kvinde. Derfor skelner man også nogle gange mellem kvinder, der identificerer sig som homoseksuelle, og kvinder, der har sex med kvinder (KSK). Tilsvarende benyttes forkortelsen MSM om mænd, der har sex med mænd.
Tallene viser, at seksuel orientering ikke er én fast form, men både kan bestå af identitet, tiltrækning eller erfaring, hvilket også kan udvikle sig i løbet af livet. Langt størstedelen af homo- og biseksuelle har ofte allerede i deres barndom og ungdom haft tanker om deres seksuelle orientering.
Seksuel orientering
Ciskønnet er en betegnelse for personer, der oplever, at deres kønsidentitet svarer til det køn, de er blevet tildelt ved fødslen. Transkønnet er en fællesbetegnelse for personer med en kønsidentitet eller et kønsudtryk, som i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen. En transkvinde er en person med en kvindelig kønsidentitet, som ved fødslen blev tildelt et mandligt køn, og en transmand er en person med mandlig kønsidentitet, som ved fødslen blev tildelt et kvindeligt køn.
Nogle personer forstår desuden deres køn ud fra en ikkebinær kønsopfattelse og identificerer sig som nonbinære. Det vil sige, at de hverken identificerer sig som mænd eller kvinder – men derimod som noget, der ligger uden for det at være mand eller kvinde. Nonbinær er en fællesbetegnelse for personer, der ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde og dermed heller ikke med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Nonbinæres kønsidentitet kan være en blanding af mand og kvinde, hverken/eller eller noget tredje. Det er individuelt, hvordan nonbinære oplever deres køn. Fælles er dog, at de har en ikkebinær kønsidentitet.
Personer, der oplever uoverensstemmelse mellem deres tildelte køn og deres kønsidentitet, kan opleve et ønske om at blive bekræftet i det køn, de identificerer sig som. Nogle transkønnede vælger at skifte navn og CPR-nummer. I perioden 1. september 2014 til og med 31. august 2022 har 1.920 personer fået tildelt nyt personnummer. Nogle vælger at opsøge kønsbekræftende behandlinger i sundhedsvæsenet som for eksempel hormoner og kirurgi. Andre ønsker et androgynt udtryk, der ikke nødvendigvis passer ind i de traditionelle mande- eller kvindekategorier. Du kan læse mere på siden 'Behandling i sundhedsvæsenet'.
Undersøgelser tyder på, at transkønnede - ligesom de øvrige LGBT+-personer - allerede i børne- og teenageårene har tanker om deres kønsidentitet, men at de først langt senere taler med deres familie eller venner om det.
Transkønnede og nonbinære udgør en relativt lille gruppe i befolkningen. Alligevel har op mod hver sjette danske heteroseksuelle og ciskønnede oplevet, at de i opvæksten har haft svært ved at leve op til de forventninger, der er til at være en "rigtig" dreng eller pige. Særligt mange homoseksuelle, nonbinære og transpersoner har oplevelser med manglende kønskonformitet.
Tallene viser, at graden af kønskonformitet – det at leve op til forventningerne for ens køn – er særligt fremtrædende for LGBT+-befolkningen. Homoseksuelle angiver også oftere, at de føler sig ude af trit med andres forventninger.
Kønsidentitet og kønsudtryk
Interkønnede personer er født med variationer i deres fysiske kønskarakteristika, hvor kønsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosommønstre ikke passer med den typiske medicinske definition af hunkøn og hankøn. Det kan være tydeligt ved fødslen eller først blive det senere i livet.
En international videnskabelig artikel peger på, at op mod 2 % af en fødselsårgang fødes med variationer i kønskarakteristika. I en dansk undersøgelse svarer ca. 1 % af den danske befolkning, at de er født med variationer i kønskarakteristika. Tallet afhænger af, hvilke tilstande, der inkluderes.
En kvalitativ undersøgelse af erfaringer med at leve med variationer i kønskarakteristika fra 2021 finder, at langt fra alle, der er født med variationer i kønskarakteristika, identificerer sig med termen interkønnet eller LGBT+-spektret. Nogle ser deres variationer som en tilstand, der kan sidestilles med en kronisk sygdom. Der er også forskel på, om variationen i kromosomsammensætning er mindre og ubetydelig for personens liv, eller om den er mere omfattende og kræver behandling. Nogle ved ikke, at de er født med variationer i kønskarakteristika, da diagnosticering kan være svær og komme sent, og flere interkønnede har oplevet, at deres interkønstatus er blevet holdt hemmelig for dem.
I Danmark og udlandet er der uenighed både i og mellem lægefaglige organisationer og organisationer, der arbejder for interkønnedes rettigheder, når det kommer til at definere og afgrænse gruppen. I Danmark benytter Sundhedsstyrelsen begrebet ”disorders or differences in sex characteristics” (DSD), der er blevet kritiseret for at være både snæver og sygeliggørende. Du kan læse mere om behandling af interkønnede i sundhedsvæsenet på temasiden 'Behandling i sundhedsvæsenet'.
Nogle af de hyppigst forekommende interkønsvariationer er:
- Klinefelters syndrom
- Turners syndrom
- Adrenogenitalt syndrom
- Androgent insensitivitets syndrom
- Morris syndrom
- Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser syndrom
- 45X/46XY / X0/XY, X/XY mosaicisme.
Interkønnede personer har de samme variationer af seksuel orientering og kønsidentitet som resten af befolkningen. Nogle vil dog opleve at føle sig begrænset af den binære kønsforståelse og oplever diskrimination og mistrivsel i deres hverdag.
Interkøn
- Blackless, M., Charuvastra, A., Derryck, A., Fausto-Sterling, A., Lauzanne, K.& Lee, E. (2000), How sexually dimorphic are we? Review and synthesis. Am. J. Hum. Biol., 12: 151-166.
- Greve, J., Østergaard, S. V., Andersen, M. & Thomsen, M. K. (2022). Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Frisch, M., Moseholm, E., Andersson, M., Andresen, J. B. & Graugaard, C. (2019). Sex i Danmark - Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut & Aalborg Universitet.