Familie og nære relationer
NØGLETAL
Ikke-anerkendt forældreskab
Antal børn: Uvist.
Antal familier: Estimeret ca. 4.000
Antal børn og familier, hvor mindst én forælder angiver, at de har et barn, men ikke er registreret som forælder. 2020. Tallet er behæftet med usikkerhed. Konfidensinterval (1.800-6.200). Kilde: Greve m.fl. (2023).
Barnløse
29 % af LGBT+-personer ...
15 % af den øvrige befolkning ...
... i alderen 45-64 år har ikke børn.
Kilde: Institut for Menneskerettigheders egne beregninger på baggrund af SHILD (2020).
Familie og venner
LGBT+-personer har lidt sjældnere kontakt til familie ...
LGBT+-personer har lidt oftere kontakt til venner og bekendte ...
... sammenlignet med den øvrige befolkning.
Kilde: Greve m.fl. (2022)
- Der er sket nybrud og fremskridt de senere år på dele af LGBT+-familieområdet. Flere lovforslag, der vil styrke eller lette LGBT+-personers muligheder for at få familie, er enten på vej, er blevet vedtaget eller er trådt i kraft.
- Der er en svag tendens til, at LGBT+-personer har mere kontakt ugentligt med venner og bekendte. Tætte relationer til venner kan kompensere for den mindre kontakt til den nære og fjerne familie.
- Regnbuefamilier med tre eller flere forældre oplever særlige udfordringer. Et ukendt antal børn i Danmark lever i én af de estimerede ca. 4.000 familier, hvor en forælder ikke er juridisk anerkendt. Det har konsekvenser for eksempelvis barsel og ret til samvær med sin forælder i tilfælde af brud eller konflikter.
- Andelen af enlige uden børn er cirka dobbelt så stor blandt LGBT+-personer som i den øvrige befolkning. Det vides ikke, hvor stor en del af forskellen der skyldes barrierer for familiedannelse og dermed ufrivillig barnløshed.
-
Der er en svag tendens til, at LGBT+-personer har mindre kontakt ugentligt med nær og fjern familie. Den svagere kontakt til nær familie og en større andel af enlige LGBT+-personer uden børn kan få konsekvenser i alderdommen, når der opstår pleje- og støttebehov.
Redaktion afsluttet august 2023
Regnbuefamilier eller LGBT+-familier er familier, hvor mindst én af forældrene identificerer sig som LGBT+-person. Det kan være familier med en far og en mor, det kan være familier med to fædre eller to mødre, og det kan være familier med tre eller flere forældre. En undersøgelse af LGBT+-familier fra 2023 lavet af VIVE estimerer, at der i Danmark er ca. 95.000 LGBT+-familier i 2023, og at der i hver af disse familier er gennemsnitligt 2,3 børn.
Dansk lovgivning anerkender kun to juridiske forældre, hvoraf den ene automatisk er den fødende. Det betyder i praksis, at der i familier med flere end to forældre altid vil være en part, der står uden for. Der er ingen præcise tal for, hvor mange børn der lever i familier, hvor mindst én forælder ikke er juridisk anerkendt. Tidligere nævnte undersøgelse estimerer, at der i 2020 var ca. 4.000 familier, hvor mindst én forælder ikke er registreret som forælder. Tallet er behæftet med en vis usikkerhed, og det er ikke til at vide, hvorfor forældreskabet ikke er registreret.
Selvom det ikke er en menneskeret at få børn, er det vigtigt juridisk at sikre relationen mellem børn og forældre, når børnene er kommet til verden. Regnbuefamilier oplever juridiske udfordringer, især dem med to mænd eller mere end to forældre. De nuværende regler kan skabe et hierarki mellem de to juridiske forældre og den eller de sociale forældre. VIVE's undersøgelse finder, at de juridiske barrierer både har menneskelige og økonomiske omkostninger for LGBT+-familier. Det går ud over relationen mellem barnet og den ikkeanerkendte forældre, når det angår barsel, barnets sygedage, digitale offentlige systemer, arveret og særligt samvær i de tilfælde, hvor der sker brud i familierne. Der er i 2023 blevet nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på muligheder for at skabe bedre rammer for LGBT+-familier med tre eller flere forældre skal tildeles flere rettigheder.
Der er også tegn på, at det i fremtiden bliver nemmere at stifte familie som LGBT+-person. De seneste år har budt på nybrud og fremskridt.
I 2022 blev det vedtaget, at medmoderskab automatisk registreres ved insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson. Herudover får transpersoner ret til forældreskab fastsat ud fra deres juridiske køn. Fra 1. januar 2024 styrkes LGBT+-familiers rettigheder på barselsområdet, da op til fire forældre har mulighed for at dele 13 ugers overførbar barsel.
I 2022 blev et beslutningsforslag vedtaget om anerkendelse af medfaderskab for børn født ved hjælp af en altruistisk surrogataftale – aftaler hvor der ikke er betaling involveret. Det forventes, at der bliver fremsat et lovforslag om anerkendelse af medfaderskab i løbet af 2024. Selvom homoseksuelle har haft ret til at adoptere siden 2010, er det alene Sydafrika, der tilbyder adoption til homoseksuelle. Fra 2014 og 2020 er det anslået, at 10-15 børn er blevet adopteret af danske homoseksuelle. Homoseksuelle mænd, der får barn ved hjælp af surrogataftaler, kan derimod ikke få anerkendt medfaderskab ved fødslen, men kan, som det er i dag, først efter 2,5 år adoptere sin ægtefælles eller samlevers barn, også kaldet stedbarnsadoption.
I begyndelsen af 2024 blev der indgået en politisk aftale, der skal sikre stabilitet for børn, som kommer til Danmark gennem udenlandske surrogataftaler. Aftalen lægger særligt vægt på barnets ret til familieliv og sikrer, at lovgivningen ændres i tråd med en dom mod Danmark ved Menneskerettighedsdomstolen. Det var nemlig i strid med to børns ret til privatliv, at deres danske ikkebiologiske mor fik afslag på adoption af børnene. Den politiske aftale lægger op til en såkaldt børnelovsmodel, der skal sikre en hurtig og smidig måde at træffe afgørelse om forældreskab, hvis det er til barnets bedste. Modellen er en af de tre modeller, som regeringens ekspertgruppe i 2023 foreslog i forhold til anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler.
Ikke-anerkendt forældreskab
"Det er vildt vigtigt, at vi begge rent juridisk kan anerkendes som forældre til barnet. Særligt for mig, fordi jeg ikke er biologisk forbundet til Mollie. Det er virkelig rart, at der er en kontrakt på, at jeg er forælder på lige fod."
- Maria (gift med Lærke)
Som beskrevet ovenfor eksisterer der en række juridiske barrierer for at stifte familie som LGBT+-person. Ud over juridiske barrierer er der for mange også mere praktiske og økonomiske udfordringer forbundet med at skabe en familie og være i fertilitetsbehandling.
VIVE's undersøgelse af LGBT+-familiers møde med sundhedssystemet i forbindelse med familiedannelse fra 2023 finder, at flere interviewpersoner giver udtryk for usikkerhed om regler og oplever manglende rådgivning fra fagprofessionelle. Flere har også følt sig nødsaget til at lyve om, at de er et par, hvis de egentlig er to venner, for at få adgang til fertilitetsbehandling i det offentlige. Det er lige nu alene enlige, lesbiske og par, der har adgang til behandling i det offentlige system.
Nogle vælger ikke at få børn; andre kan ikke få børn. Hvor mange LGBT+-personer, der ikke får børn på grund af enten juridiske, økonomiske eller praktiske barrierer, er uvist.
Overordnet set svarer dobbelt så mange LGBT+-personer (29 %) i alderen 45-64 år, at de ikke har barn, mens det for den øvrige befolkning er 15 %. Der er omtrent dobbelt så mange LGBT+-personer i samme aldersgruppe, der hverken partner eller barn har (7 % versus 13 % i den øvrige befolkning). Tallene er baseret på selvrapporteret forældreskab og kan derfor også inkludere forældreskab, der ikke er juridisk anerkendt.
I perioden 1997-2007, hvor en stor del af de 45-64-årige har fået børn, var der også forbud mod behandling af enlige og lesbiske i offentligt regi. Læs mere på siden "Tidslinje og beskyttelse i loven". Vi har ikke tal for gruppen af LGBT+-personer i alderen 65+ år. På grund af den historiske kontekst må vi formode, at endnu færre ældre LGBT+-personer har stiftet familie. For dem, der har familie og først er 'sprunget ud' senere i livet, kan der også være sket et brud i kontakten til den nære familie.
Barnløse
"På fertilitetsklinikkerne har vi oplevet, at den anden forælder er ‘far’ til barnet og ikke eksempelvis medmor. Så Maria har skullet skrive under som far til barnet. Det er bare lidt gammeldags."
- Lærke (gift med Maria)
Kontakt til familie, venskaber og gode sociale relationer til andre mennesker er en vigtig del af livet. Det har betydning for ens livskvalitet og giver mulighed for udfoldelse og samvær med andre. At have venner, som man kan dele ting med, forebygger også ensomhed og isolation.
Homoseksuelle og transkønnede ser sjældnere deres udeboende børn, forældre og øvrige familie sammenlignet med heteroseksuelle og ciskønnede. Dog har homo-, biseksuelle og transkønnede oftere ugentlig kontakt med venner og bekendte, end heteroseksuelle og ciskønnede har.
Disse mønstre illustrerer den afgørende rolle, som stærke sociale netværk og venskaber spiller for LGBT+-personers trivsel. For nogle LGBT+-personer fører åbenhed omkring deres seksuelle orientering eller kønsidentitet til brud eller distance til familien, hvilket øger afhængigheden af venner for social støtte. Selvom stærke venskaber kan være berigende, kan det også skabe usikkerhed, da venskaber kan være lettere at bryde end familiebånd. Denne situation kan potentielt forhøje risikoen for hjemløshed og mentale sundhedsproblemer, som depression og angst, især under udfordrende livsomstændigheder.
I en undersøgelse af minoritetsetniske LGBT+-personer levevilkår svarer en højere andel af de minoritetsetniske LGBT+-personer, at de har oplevet negative reaktioner fra deres familie på deres seksuelle orientering eller kønsidentitet sammenlignet med øvrige LGBT+-personer. Desuden har en langt større andel af de minoritetsetniske LGBT+-personer angivet, at de har haft behov for et andet sted at bo på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Partner og familie kan spille en vigtig rolle i alderdommen, særligt i de tilfælde, hvor der opstår helbredsproblemer og behov for støtte og pleje i hverdagen. En kvalitativ undersøgelse blandt ældre LGBT+-borgere finder, at flere ældre LGBT+-personer føler sig fremmedgjort i de eksisterende tilbud rettet mod ældre, og at et flertal af ældre LGBT+-personer modtager vigtig omsorg af jævnaldrende venner. Risikoen for at miste dette mere uformelle støttenetværk stiger dog i takt med alderen, og ældre mænd uden partner og børn oplever oftere mangel på støtte og pleje i hverdagen, når helbredet svigter. For eksempel hjælp til at komme til lægen, til daglige måltider eller til rengøring i hjemmet.
Familie og venner
- Greve, J., Frøslev-Thomsen, J. og Andersen, M. (2023). LGBT+-familier med tre eller fire forældre. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Greve, J., Østergaard, S. V., Andersen, M., & Thomsen, M. K. (2022). Kortlægning af homo- og biseksuelles samt trans- personers levevilkår og samfundsdeltagelse. VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Meggers Matthiesen, S. (2019). Seksuel identitet sent i livet. Ældre homo- og biseksuelles sociale vilkår i Danmark. Ensomme Gamles Værn.