Dom

Dansk nej til adoption var i strid med surrogatbørns ret til privatliv

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Ny dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol går i rette med et flertal i Højesteret. ”Surrogatbørns retsstilling står nu stærkere,” siger Louise Holck.

Danmark skal ændre sin adoptionslovgivning og praksis for stedbarnsadoption. Det er konsekvensen af en ny dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag mod Danmark

Med stemmerne fire mod tre har Menneskerettighedsdomstolen afgjort, at det er i strid med to børns ret til privatliv, at de ikke kan blive stedbarnsadopteret af en dansk kvinde, som har fået børnene gennem en aftale med en ukrainsk surrogatmor.

Dermed må Danmark ændre lovens absolutte forbud mod stedbarnsadoption ved surrogataftaler, der involverer betaling.

”Et flertal i Menneskerettighedsdomstolen fastslår i den konkrete sag børnenes ret til at få anerkendt forældre-barn-relationen for at undgå retlig usikkerhed om deres identitet. Surrogataftaler må altså ikke automatisk blokere for stedbarnsadoption – for børnenes skyld,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Menneskerettighedsdomstolen vurderer, at det er til børnenes bedste, at kvinden, der allerede har forældremyndighed og fungerer som mor for børnene, også i retlig forstand bliver anerkendt som deres mor på linje med deres biologiske far.

Dermed flugter dommen med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols udtalelse fra 2019, der lægger vægt på, at barnets bedste fordrer et retligt forhold til forældrene. Forældremyndigheden er ifølge dagens dom ikke nok til at sikre forældrerelationen.

Danmarks Højesteret lagde med sin dom i sagen i 2020 op til, at § 15 i adoptionsloven bliver revideret. Det er nemlig den bestemmelse, der forbyder adoption, hvis der er penge involveret. Efter Menneskerettighedsdomstolens dom til fordel for de to surrogatbørn er en revision af loven uomgængelig.

Flertallet ved Menneskerettighedsdomstolen underkender flertallet ved Højesteret. Menneskerettighedsdomstolen fastslår, at hensynet til børnene i den konkrete sag vejer tungere end det generelle hensyn til beskyttelse af handel med børn og udnyttelse af sårbare kvinder.

Børnene får med dommen 5.000 euro, cirka 37.000 kroner, i godtgørelse.