Børn
Børn har menneskerettigheder som alle andre. Samtidig er børn særligt beskyttet af en række regler, der kun gælder for dem.
Langt de fleste børn, der vokser op i Danmark, lever et trygt liv med omsorg, skolegang, fritidsliv og lægehjælp. Det offentlige har pligt til at hjælpe børn, der lever under svære forhold, og børn skal høres, når myndighederne behandler deres sag.
Forpligtelserne udspringer af FN’s Børnekonvention, som Danmark tiltrådte i 1991. Børnekonventionen er dog ikke inkorporeret i dansk lovgivning, og det kan svække børns retsstilling og retsbeskyttelse, for eksempel på det sociale område, hvor barnets bedste ikke altid tænkes ind i sagsbehandling og afgørelser.
I juni 2023 vedtog Folketinget så Barnets lov, der fra januar 2024 regulerer den sociale støtte til børn og unge. Barnets lov skal styrke barnets rettigheder, især i forbindelse med anbringelser uden for hjemmet. Loven åbner samtidig for yderligere brug af tvangsbortadoption, hvilket risikerer at gå ud over børns og forældres ret til familieliv.
Børn og unge, der kommer i konflikt med loven, udgør en særlig sårbar gruppe, som også finder beskyttelse i menneskeretten. I Danmark blev Ungdomskriminalitetsnævnet oprettet i 2019 for at forebygge kriminalitet blandt børn og unge i alderen 10-17 år. Senest er det blevet foreslået, at Ungdomskriminalitetsnævnet bliver yderligere anvendt i forhold til børn og unge, som er i fødekæden til bander.
Børn og unge må ikke placeres i egentlige fængsler, hvis anbringelsen skyldes et socialt behandlingsmæssigt hensyn. Børn og unge kan i stedet anbringes på såkaldt sikrede døgninstitutioner af strafferetlige, socialretlige eller udlændingeretlige årsager. Selvom de sikrede døgninstitutioner formelt og juridisk set ikke er fængsler, og det ikke i sig selv er i strid med menneskeretten at anvende sikrede institutioner til børn og unge, udfordrer det den effektive beskyttelse af retten til personlig frihed. Socialt anbragte børn og unge bliver nemlig frihedsberøvet i et miljø og under vilkår, der i flere henseender har fængselslignende træk.
Indhold på siden
- Regeringen og Folketinget bør ændre adoptionsloven, så det ikke er muligt at tvangsbortadoptere et barn før fødslen.
- Folketinget ændrer ungdomskriminalitetsloven, så de 10-14-årige alene indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering. Samtidig udvides muligheden for at blive undtaget for nævnsbehandling, så undtagelsen gælder alle børn og unge med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser.
- Social- og Boligministeriet tager initiativ til at ændre serviceloven mv., så børn og unge ikke kan anbringes under fængselslignende forhold, når anbringelsen er begrundet i sociale årsager.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. marts 2024
Tvangsbortadoption
Tvangsbortadoption bliver stadigt mere brugt som en social foranstaltning, der skal sikre børn i meget udsatte familier et stabilt og trygt liv. Regeringen og en række partier i Folketinget har med Barnets lov lagt op til, at der skal ske flere tvangsadoptioner.
Adoptionsloven giver adgang til at bortadoptere et barn, også før fødslen. Men en afgørelse om tvangsbortadoption før fødslen sker på et ufuldstændigt grundlag, idet der både mangler viden om barnet og barnets relation til sine forældre. Desuden har kommunerne alternative muligheder for at skabe tryghed og stabilitet omkring barnet fra fødslen.
Efter afgørelse om tvangsbortadoption kan de biologiske forældre søge om samvær med barnet efter forældreansvarsloven § 20 a. Loven er imidlertid blevet tolket yderst restriktivt i praksis. Myndighederne har i praksis (per 19. juni 2023) aldrig fastsat samvær efter adoption. Højesteret har i to afgørelser, senest 21. februar 2023, peget på, at det næppe er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og FN’s Børnekonvention at afvise samvær mellem biologiske forældre og deres barn.
Social- og Ældreministeriet har som følge af Højesterets dom foreslået en række ændringer i forældreansvarsvejledningen. Ændringsforslagene afspejler imidlertid fortsat, at samvær efter en tvangsbortadoption generelt anses for at være i modstrid med barnets tarv. Denne tilgang afspejler ikke de rettigheder, som er sikret barnet i FN’s Børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og er heller ikke på linje med den eksisterende forskning på feltet.
Tvangsbortadoption af børn udgør det mest vidtgående og definitive indgreb i barnets og forældrenes ret til familieliv. Derfor bør myndighederne kun bruge dette indgreb, når de er sikre på, at mindre indgribende alternativer ikke vil være nok til at skabe stabilitet og tryghed i barnets opvækst. Det kaldes det mindste middels princip, og det afspejles ikke i dag i lovgivningen om adoption uden samtykke.
Det kræver et meget sikkert beslutningsgrundlag at foretage et så dybtgående og definitivt indgreb i retten til familieliv, som en adoption uden samtykke er. Myndighedernes beslutning om tvangsbortadoption skal altid træffes efter omhyggelige undersøgelser af både barnets og forældrenes individuelle forhold samt af deres indbyrdes samvær. En tvangsadoption må ikke besluttes, hverken helt eller delvist, på basis af myndighedernes generelle antagelser om denne foranstaltnings særlige fortrin.
Menneskerettighedsdomstolen stiller meget store krav til undersøgelser og dokumentation af de forhold, der begrunder en tvangsadoption. Når myndighederne indstiller til en tvangsbortadoption, før barnet er født, kan der i sagens natur ikke tilvejebringes fyldestgørende information om barnets tilstand og deraf følgende behov, ligesom det ikke er muligt at vurdere barnets samspil med dets forældre. Derfor er den dokumentation, der ligger til grund for afgørelsen, utilstrækkelig.
Ungdomskriminalitetsnævnet
Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager om 10-17-årige børn og unge, der har begået personfarlig kriminalitet. Sådan har det været siden 2019, hvor oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet blev vedtaget for at sætte ind over for den såkaldte hårde kerne af kriminelle børn, der udgør den cirka ene procent, som hverken politiet eller retssystemet kunne straffe.
De nuværende regler giver meget få muligheder for at undtage børn fra, at deres sag kommer for Ungdomskriminalitetsnævnet. Institut for Menneskerettigheder udgav i 2022 rapporten ’Ungdomskriminalitetsnævnet i et menneskeretligt perspektiv’, der undersøger nogle af de menneskeretlige konsekvenser af reglerne. Folketinget ændrede derefter ungdomskriminalitetsloven, så der nu er mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne fra at få behandlet deres sag i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Alligevel er der fortsat et politisk ønske om, at flere børn fremover skal for Ungdomskriminalitetsnævnet for at gøre op med bandernes fødekæde. Institut for Menneskerettigheder finder, at der i ungdomskriminalitetsloven bør lægges mere vægt på det enkeltes barn konkrete situation.
Sociale anbringelser på sikrede institutioner
Når børn og unge i Danmark kommer på en sikret institution, skyldes det som regel, at de enten er dømt eller mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.
Børn og unge kan også anbringes på sikrede institutioner af sociale årsager. Ofte bunder den type anbringelser i sociale udfordringer, misbrug eller psykiatriske diagnoser; for eksempel kan barnet eller den unge være til fare for sig selv eller andre.
Antallet af anbringelser af sociale årsager er mere end tredoblet de seneste ti år. Dermed sidder flere og flere børn og unge, der er anbragt af sociale årsager, side om side med børn og unge, der er anbragt på grund af kriminalitet.
Netop sammenblandingen af socialt anbragte med de strafferetligt anbragte blev kritiseret af FN’s Torturkomité, da komitéen eksaminerede Danmark i november 2023.
Sikret anbringelse af børn og unge er den mest indgribende foranstaltning efter serviceloven. Selvom sikrede institutioner ikke er fængsler, så er institutionerne kendetegnet ved flere fængselslignende træk og fungerer i flere tilfælde som alternativ til fængsel eller arresthus.
Antallet af sociale anbringelser på sikrede institutioner er stigende, hvilket er bemærkelsesværdigt i en periode, hvor det samlede antal anbringelser på sikrede institutioner falder. Både antal og andel af sociale anbringelser stiger, samtidig med at andelen af anbragte barn i alderen 10-14 år næsten er firedoblet.
I 2020 dokumenterede Institut for Menneskerettigheder den varierende praksis blandt sikrede institutioner, og rapporten dokumenterede, at det i et vist omfang er tilfældigt, hvilke indgreb socialt anbragte børn og unge underlægges. Dertil er flere indgreb en konsekvens af, at de anbringes sammen med strafferetligt anbragte, hvorfor indgrebene ikke er individuelt begrundede.
Danske og internationale tiltag i 2023
- Børnekomite: Klimaforandringer rammer børns rettigheder
FN’s Børnekomité understreger det presserende behov for at imødegå de negative virkninger af klimaforandringer i forhold til børns rettigheder. Komitéen præciserer staternes menneskeretlige forpligtelser til at sikre børn ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø. - Kommission arbejder med at forebygge børns mistrivsel
Flere tal og undersøgelser viser mistrivsel blandt børn og unge i Danmark. Regeringen nedsatte i august 2023 en Trivselskommission, der har til opgave at komme med anbefalinger til forebyggelse af mistrivsel og sårbarhed. Kommissionens skal blandt andet belyse udfordringer for børn og unge indenfor temaerne: fællesskaber og relationer, tidlig indsats og forebyggelse, livsmod og robusthed samt det gode digitale liv. - Fængselstilsyn anbefaler bedre forhold for børn
Folketingets Ombudsmand, Dignity – Dansk Institut mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder besøgte i februar 2023 Jyderup Fængsel for at se forholdene for børn, der opholdt sig i fængslet hos deres mødre. Besøget viste behov for at styrke rammer for og tiltag til sikring af omsorg for børnene samt for at sikre børnenes adgang til alderssvarende faciliteter både indendørs og udendørs. - Initiativer skal skærme børn mod krænkelser online
I 2023 trådte en selvstændig kriminalisering af grooming i kraft, og reglerne mod sextortion blev strammet. Det var et par af de initiativer, som Folketinget fik gennemført mod digitale krænkelser, der særligt rammer børn og unge. - Ny politisk aftale om surrogataftaler
I begyndelsen af 2024 blev der indgået en politisk aftale, der skal sikre stabilitet for børn, som kommer til Danmark gennem udenlandske surrogataftaler. Også forholdene for de borgere, der stifter familie gennem nationale surrogataftaler, skal forbedres. Aftalen lægger særligt vægt på barnets ret til familieliv og sikrer, at lovgivningen ændres i tråd med en dom med Danmark ved Menneskerettighedsdomstolen. Det var nemlig i strid med to børns ret til privatliv, at deres danske ikkebiologiske mor fik afslag på adoption af børnene. Den politiske aftale lægger op til en såkaldt børnelovsmodel, som er en af de tre modeller, som regeringens ekspertgruppe i 2023 foreslog i forhold til anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler.
Principielle afgørelser i 2023
Østre Landsret: Staten har ikke pligt til at evakuere dansk dreng og hans mor fra syrisk fangelejr
Det danske barn, der befinder sig i den kurdisk kontrollerede al-Roj-fangelejr i Syrien, skal ikke evakueres til Danmark sammen med sin mor. Det følger af Østre Landsret dom i sagen, som foreningen Repatriate the Children har anlagt mod den danske stat. Landsretten stadfæster byrettens dom.
Østre Landsret lægger i dommen vægt på, at Udenrigsministeriet har foretaget en afvejning af barnets behov overfor sikkerhedsvurderingen af moren og hendes tilknytning til Danmark. Derfor finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte Udenrigsministeriets beslutning.
Udenrigsministeriet har ifølge dommen en pligt til at sikre drengens ret til indrejse, men samme pligt kan ikke strækkes til at gælde moren, der ikke har dansk statsborgerskab.
Højesteret: Adoption udelukker ikke samvær med biologiske forældre
Højesteret fastslog i en dom 21. februar 2023, at det var på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, at familieretten og landsretten afslog at tildele samvær mellem et tvangsbortadopteret barn og dets biologiske forældre.
Højesteret bemærkede desuden, at det må sikres, at ”hensynet til, at barnet får mulighed for at kende sine rødder, indgår i den samlede helhedsvurdering efter [adoptionslovens] § 20 a. I sammenhæng med det anførte må der i sager efter forældreansvarslovens § 20 a tilvejebringes et oplysningsgrundlag, som gør det muligt at træffe afgørelse i overensstemmelse med såvel § 20 a som Menneskerettighedskonventionens artikel 8”.
Menneskerettighedsdomstol: Anonyme donorer var ikke brud
I september 2023 vurderede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol to franske sager, Gauvin-Fournis og Silliau mod Frankrig, om donoranonymitet over for børns ret til at kende deres ophav. Domstolen fandt ingen krænkelse. Der havde i Frankrig været en offentlig debat og behørig afvejning af interesser og rettigheder. Domstolen gentog, at der ikke var klar konsensus om adgang til at kende sit ophav, men blot en tendens til at ophæve donoranonymitet.
Europarådet arbejder på et dokument med anbefalinger om donorbørns ret til at kende deres ophav.
Børnekomité advarede mod at udsende pige til Somalia
Efter afslag på asyl klagede en danskfødt somalisk piges forældre til Børnekomitéen over, at udsendelse til Somalia ville være i strid med Børnekonventionens bestemmelser om barnets tarv og ret til beskyttelse mod mishandling. I sagen F.M.A and H.K.A. mod Danmark fandt komitéen, at Flygtningenævnet ikke behørigt havde vurderet, hvordan klagerne kunne modstå et sådant pres i den konkrete og personlige omstændighed vedrørende deres udsendelse til Somalia. Komitéen vurderede, at Flygtningenævnet ikke havde benyttet forsigtighedsprincippet ved vurderingen af risikoen for tvangsomskæring i den konkrete sag.
Seneste nyt om børns rettigheder
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder opfordrer kommuner til at stoppe brugen af forældretests af grønlandske forældre, så længe testene ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur.
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder, Center for Digital Pædagogik og esportsorganisationen Astralis har uddannet de første esportstrænere i at håndtere forskelsbehandling på baggrund af køn
-
NyhedHalvdelen af skoleelever med minoritetsetnisk baggrund udsættes for mobning med deres hudfarve, nationalitet, religion eller kultur. Det fremgår af ny undersøgelse, som Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder står bag.
Udgivelser om børns rettigheder
-
PublikationUdgivelseI samarbejde med Børns Vilkår undersøger Institut for Menneskerettigheder, i hvilket omfang skoleelever oplever mobning relateret til etnicitet.
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders beretning for 2023 beskriver udviklingen for menneskerettigheder i Danmark med fokus på fire områder.