Ungdomskriminalitetsnævnet i et menneskeretligt perspektiv
Institut for Menneskerettigheder undersøger i denne rapport, hvilke menneskeretlige konsekvenser det har for 10-14-årige og for børn og unge med kognitiv og psykisk funktionsnedsættelse, når de mistænkes for eller begår kriminalitet, og deres sag henvises til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.
For at belyse de menneskeretlige konsekvenser har Institut for Menneskerettigheder foretaget retlige analyser af forarbejderne og reglerne, der regulerer Ungdomskriminalitetsnævnet.
Institut for Menneskerettigheder har inddraget en række kilder for at kvalificere de retlige analyser og for i et vist omfang at kunne illustrere de menneskeretlige problemstillinger med eksempler på fagpersoners oplevelser med nævnet.
Rapporten viser, at når barnet eller den unge henvises til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet, kan mødepligten i kombination med rammerne for nævnsmødet indebære en stor belastning for barnet eller den unge. Det kan være skræmmende og uoverskueligt at forholde sig til, hvad der skal ske på mødet, og til mødets mange deltagere.
Samlet set vurderer Institut for Menneskerettigheder, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan forbedres på flere områder, hvis barnets eller den unges rettigheder og retssikkerhed skal sikres.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
Folketinget ændrer ungdomskriminalitetsloven, så de 10-14-årige alene indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering
Folketinget ændrer ungdomskriminalitetsloven, så børn og unge med kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse alene indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering.
Folketinget ændrer ungdomskriminalitetsloven, så der indføres en ret frem for en pligt for de 10-14-årige og for børn og unge med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser til at deltage i nævnsmødet
Folketinget ændrer ungdomskriminalitetsloven, så der indføres alternative muligheder for inddragelse af barnet på nævnsmødet, eksempelvis videomøder, samtaler med barnet, som optages på forhånd, eller særskilt samtale i børnevenligt lokale med få personer til stede.
Folketinget ændrer ungdomskriminalitetsloven, så adgangen til at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser udvides, så den svarer til adgangen til at klage efter serviceloven.
Menneskerettighederne gælder for alle, også for børn. Børnekonventionen slår fast, at børn har ret til omsorg og beskyttelse og til at blive inddraget og hørt i sager vedrørende deres egne forhold.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter blandt andet retten til en retfærdig retssag, retten til personlig frihed og retten til respekt for privatlivet. Det gælder også i sager, der vedrører børn.
Følgende rettigheder er centrale, når børn under 15 år og børn og unge med handicap bliver indstillet automatisk og uden undtagelse til Ungdomskriminalitetsnævnet:
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 om retten til frihed og sikkerhed: "Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i enkelte tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde"
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retten til retfærdig rettergang: " Enhver skal, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse, være berettiget til en retfærdig og offentlig rettergang."
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv: "Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance."
Børnekonventionens artikel 3, stk. 1, om barnets bedste: ”Samfundet skal sikre barnets tarv, når der træffes beslutninger. Staten er forpligtet til at vedtage særlige regler, der beskytter barnet og er nødvendige for barnets trivsel.”
Børnekonventionens artikel 2, stk. 1 om beskyttelse mod diskrimination: "Deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art."
Børnekonventionens artikel 12 om retten til at udtrykke meninger: "Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet."
Handicapkonventionens artikel 2 om retten til rimelig tilpasning: ”De nødvendige og passende ændringer og justeringer, der ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre.”
Handicapkonventionens artikel 5 om lighed og ikke-diskrimination: "Deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap og skal sikre personer med handicap lige og effektiv retlig beskyttelse imod diskrimination af enhver grund."
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk
