Rapport: Ungdomskriminalitetsnævn tager ikke nok hensyn til sårbare børn og unge

En dreng, der er diagnosticeret med OCD, må sidde på toilettet i over 20 timer af frygt for sit kommende møde med Ungdomskriminalitetsnævnet. En anden dreng med en psykiatrisk diagnose begynder at rive hår ud af sit hoved under et møde i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Sådan lyder nogle af de beretninger, der bliver gengivet i Institut for Menneskerettigheders nye rapport ’Ungdomskriminalitetsnævnet i et menneskeretligt perspektiv’.

Børnene er per automatik blevet indstillet til Ungdomskriminalitetsnævnet, fordi de er i alderen 10-17 år og enten er mistænkt for eller har begået personfarlig kriminalitet. De nuværende regler giver nemlig meget få muligheder for at undtage børn fra, at deres sag kommer for nævnet.

Automatiske indstillinger tager ikke hensyn til barnets bedste

De yngste børn mellem 10 og 14 år eller børn og unge med psykiske og kognitive funktionsnedsættelser kan være særligt sårbare. Det bør reglerne om Ungdomskriminalitetsnævnet tage højde for, så den gruppe børn ikke automatisk henvises til en proces, der ikke er til barnets bedste:

”Nævnsmøderne kan forløbe med tavse, angste børn, og nogle af dem vil slet ikke være i stand til at se sammenhængen med den kriminalitet, som de er indstillet for. Derfor anbefaler vi, at flere bliver undtaget og vurderet individuelt i stedet for automatisk at skulle møde i Ungdomskriminalitetsnævnet,” siger Nikolaj Nielsen, der er ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder.

Hvert barn bør vurderes individuelt

De børn, der kommer for Ungdomskriminalitetsnævnet, har meget forskellige behov og ressourcer. Flere af børnene er allerede anbragt uden for hjemmet, mens andre ikke er i fare for at begå ny kriminalitet.

”En sag ved Ungdomskriminalitetsnævnet bør altid tage udgangspunkt i det enkelte barn: Tjener det et formål at sende barnet for nævnet? Den tilgang vil stemme bedre overens med princippet om barnets bedste,” fastslår Nikolaj Nielsen.

Da Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet i 2019, var det for at vise konsekvens over for børn med kurs mod en kriminel løbebane. Men lovgivningen er urimelig byrdefuld for nogle børn, og Ungdomskriminalitetsnævnet tager ikke tilstrækkeligt hensyn til barnets bedste, vurderer Institut for Menneskerettigheder.

I rapporten anbefaler Institut for Menneskerettigheder derfor, at alle børn og unge med psykiske handicap bliver beskyttet af en undtagelsesordning, og at der bliver foretaget individuelle vurderinger af alle børn i alderen 10-14 år.

Nævnsmøderne bør tilpasses barnets behov og forudsætninger

Retsmøder med børn skal ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen foregå på en måde, som reelt gør, det muligt for barnet at blive hørt og at deltage i sagen.

For børn med handicap gælder en særlig forpligtelse til at foretage justeringer og tilpasninger, såkaldt rimelig tilpasning, af tilrettelæggelsen af nævnsmødet. Børnene skal kunne deltage på lige fod med andre børn, der ikke har et handicap.

”Det er problematisk, at reglerne om nævnet ikke gør det klart, at nævnsmødet skal tilpasses det enkelte barns behov, og at børn skal undtages fra mødepligten, hvis deltagelse ikke er til barnets bedste,” siger Nikolaj Nielsen og påpeger, at loven er for uklar om mulighederne for at undtage børnene fra at møde op.

Der gælder som hovedregel en mødepligt for Ungdomskriminalitetsnævnet, så alle indstillede børn og unge uanset alder eller handicap skal møde op i retslokalerne. Men der er behov for, at pligten til rimelig tilpasning bliver tydeliggjort i ungdomskriminalitetsloven, vurderer Institut for Menneskerettigheder.