Privatliv og databeskyttelse

^{Redaktion afsluttet 1. marts 2024}

Techgiganter skal overholde GDPR

Techgiganter som Google, Meta og TikTok har de seneste år modtaget flere domme for at overtræde databeskyttelsesreglerne. Der er derfor behov for et vedvarende fokus på, at techgiganterne efterlever deres forpligtelser i forhold til at beskytte brugeres data. 

Da de fleste tech-giganter i Europa har etableret sig i Irland, bliver tilsynet i mange tilfælde varetaget af irske myndigheder. Det danske datatilsyn skal således anmode det irske datatilsyn om at håndhæve reglerne over for techgiganterne, når sagerne vedrører danske borgere.

Der har de senere år været flere afgørelser fra det irske datatilsyn mod Meta og Tiktok. Dommene er fulgt op på bindende afgørelser fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd. Sagerne viser, at techgiganternes adfærd har betydning for databeskyttelsen i hele Europa, og at det i flere sager har været nødvendigt at anvende en tvistbilæggelsesmekanisme i GDPR, hvor Det Europæiske Databeskyttelsesråd pålægger et nationalt datatilsyn at træffe en bestemt afgørelse. 

For at styrke håndhævelsen af GDPR overfor techgiganterne foreslår Institut for Menneskerettigheder, at tilsynet med techgiganterne placeres hos EU-Kommissionen. Samme tilsynsmodel er valgt i de nye EU-forordninger om digitale tjenester (DSA’en) og digitale markeder (DMA’en). Tilsynsopgaven med de store techvirksomheder kræver nemlig betydelige ressourcer, og virksomhedernes praksis påvirker borgere i samtlige EU-lande. 

Et centralt tilsyn af GDPR-reglerne hos EU-Kommissionen kan være med til at sikre, at der gribes hurtigt og effektivt ind i konkrete sager, og kan sikre, at reglerne fortolkes og håndhæves ens på tværs af EU-landene. Idet tilsynet fortolker for eksempel dataminimeringsprincippet eller vilkår for samtykke i én enkelt sag, kan det få virkning for alle relevante EU-borgere. Det er dog helt afgørende, at tilsynet sikres tilstrækkelige ressourcer og den nødvendig faglighed til at løfte opgaven.

Forslaget er i tråd med anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om techgiganter. Ekspertgruppens delrapportering fra juni 2023 foreslår, at håndhævelse af GDPR overfor techgiganterne styrkes ved blandt andet at placere tilsynet hos EU-Kommissionen.

Politiets brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum bør lovreguleres

I Danmark har politiet mulighed for at anvende ansigtsgenkendelsesteknologier og derigennem identificere danskere, der færdes i det offentlige rum eller samles til demonstrationer.

Ansigtsgenkendelse kan både bruges til at gennemse materiale på nettet eller andet billedmateriale og til at overvåge borgere i det offentlige rum via kameraer, der er placeret på for eksempel offentlige pladser og trafikknudepunkter. Teknologien kan anvendes i realtid med ingen eller minimal forsinkelse – eller efterfølgende.

Ligesom andre teknologiske værktøjer, som bruges i politiarbejdet – for eksempel DNA-analyser – er der også i selv den mest avancerede ansigtsgenkendelsesteknologi visse fejlmarginer. Teknologien er blandt andet blevet kritiseret for at identificere særligt kvinder og personer med et ikkevestligt udseende forkert.

Hverken politiloven eller retsplejeloven indeholder klare regler om, hvordan og hvornår politiet må bruge ansigtsgenkendelse på offentlige steder.

Manglen på lovhjemmel er ifølge Institut for Menneskerettigheder betænkelig, fordi politiets brug af ansigtsgenkendelse er et alvorligt indgreb i retten til privatliv og kan have konsekvenser for ytrings- og forsamlingsfriheden. Myndighedernes overvågning i form af for eksempel billedidentifikation af politiet kan nemlig lægge en dæmper på borgernes lyst til at deltage i offentlige møder og demonstrationer. Det fremgår af data fra en kommende undersøgelse, hvor 12 procent af de adspurgte gav udtryk for, at de afholder sig fra at deltage i debat i det offentlige rum af frygt for myndighedernes overvågning.

Ansigtsgenkendelse på offentlige steder bør derfor kun anvendes, når det er strengt nødvendigt, og når det står mål med alvoren af den kriminalitet, der efterforskes. Politiet bør i udgangspunktet ikke kunne bruge ansigtsgenkendelse uden en retskendelse, og der bør være effektivt tilsyn og klageadgang for at beskytte borgere, som er blevet genstand for ansigtsgenkendelse.

EU’s kommende forordning om kunstig intelligens regulerer i et vist omfang brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum til kriminalitetsbekæmpelse. EU-forordningen er omfattet af det danske retsforbehold og kommer ikke til at gælde i Danmark.  

Logning af teledata kan (fortsat) være i strid med menneskeretten

Staten har siden 2007 pålagt danske teleselskaber at gemme oplysninger om alle borgeres opkald og sms’er. De loggede teledata kan senere bruges af politiet til efterforskning af terror og grov kriminalitet. Teleselskaberne er forpligtet til at gemme oplysningerne om al kommunikation fra deres kunder i et år.

I lyset af en EU-dom fra 2022 lagde Justitsministeriet i 2023 op til at begrænse politiets adgang til teledata, så politiet ikke længere i sager om grov kriminalitet kan bruge teledata, som er indsamlet med henblik på terrorbekæmpelse. Det fremgår af et lovudkast, som blev sendt i høring i december 2023.

Justitsministeriet anerkender, at politiet ikke kan få adgang til loggede teledata, der er indsamlet for at beskytte statens sikkerhed, i deres efterforskning af grov kriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at Justitsministeriet bør foretage yderligere justeringer af reglerne, end lovudkastet lægger op til. De danske logningsregler risikerer nemlig på flere områder at være i strid med EU-retten. 

Teleselskaberne risikerer at blive pålagt at foretage logning af alle danskere i længere tid, end hvad der må anses for ekstraordinære undtagelsessituationer af hensyn til statens sikkerhed. Samtidig risikerer logning af større geografiske områder i praksis at blive så indgribende, at der reelt bliver tale om logning af alle personer, hvilket som udgangspunkt er forbudt. 

Institut for Menneskerettigheder har gjort opmærksom på disse forhold i et analysenotat fra september 2023 og i et høringssvar over lovudkastet fra januar 2024.