I Danmark er der endnu ingen udtrykkelige love eller regler for politiets brug af ansigtsgenkendelse. Et problem for retssikkerheden, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder.
Lovudkast vil begrænse politiets adgang til oplysninger om opkald og sms’er. Men logning af teledata går stadig for vidt i forhold til menneskeretten, vurderer Institut for Menneskerettigheder i høringssvar.
Selvom politiets adgang til oplysninger om borgernes telefonopkald og sms’er bliver begrænset, går logning af teledata stadig for vidt i forhold til menneskeretten, vurderer Institut for Menneskerettigheder.
Institut for Menneskerettigheder udgiver 15. juni bogen ’Menneskerettigheder i modvind’, der tager afsæt i aktuelle menneskeretlige dilemmaer og globale megatrends.
Regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har i dag præsenteret sine første anbefalinger, der lægger op til skærpede krav til tech-giganternes forretningsmodeller.
Institut for Menneskerettigheder er igen i år i Allinge på Bornholm, hvor Menneskerettighedsteltet lægger scene til talks, debatter og quiz på Folkemødet 2023.
Folketinget vedtager i stigende grad love, der er på kant med menneskerettighederne. Det risikerer at underminere den grundlæggende tillid til retsstaten, og det kan give andre lande en undskyldning for at følge trop.
HØRINGSSVAR: Regeringen foreslår, at politiet i op til 20 år skal kunne gemme dna-profiler og fingeraftryk fra sigtede personer, der ikke er dømt. Institut for Menneskerettigheder påpeger i et nyt høringssvar, at forslaget risikerer at krænke retten til privatliv.
Regeringen har netop anerkendt, at nye danske regler om logning skal laves om, fordi de strider imod EU-retten. Logningsreglerne blev vedtaget på trods af advarsler om, at reglerne var i strid med EU-retten.
Regeringen lægger op til at forlænge logning af danskernes teledata frem til december 2022. Det kan være i strid med EU-retten, advarer Institut for Menneskerettigheder i nyt høringssvar.
Nye regler giver politiet mulighed for at gemme nummerpladeoplysninger i 60 dage. Institut for Menneskerettigheder er bekymret og anbefaler at sætte på pause.
Indlægget er skrevet af Louise Holck, direktør i Institut for Menneskerettigheder, og Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør hos DI Digital. Teksten blev bragt i Jyllands-Posten 2. januar 2022.
Der er en væsentlig risiko for, at nye regler for logning, som regeringen foreslår, vil være i strid med EU-retten. Det fremgår af et nyt høringssvar fra instituttet.
Borgernes rettigheder skal beskyttes bedre, når offentlige myndigheder benytter kunstig intelligens. Institut for Menneskerettigheder giver i ny rapport konkrete anvisninger til, hvordan det bør gøres.
To domme om masseovervågning fra Menneskerettighedsdomstolen bør give anledning til, at regeringen ser nærmere på effektiviteten af det danske tilsyn med efterretningstjenesterne, vurderer instituttet.
Justitsministeriet har fremlagt en lovskitse til nye logningsregler. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at lovskitsen på nogle områder kan risikere at stride mod EU-retten.
Herhjemme har vi haft digitaliseringsstrategier de seneste 20 år, men ingen af strategierne har fokuseret på, hvordan teknologien skal bruges til at sikre og styrke borgernes grundlæggende rettigheder.
