Nye domme understreger behovet for et stærkt tilsyn med efterretningstjenester
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har for nylig taget stilling til to principielle sager om efterretningstjenesters overvågning af borgerne. I de to sager kiggede domstolen nærmere på masseovervågning i Storbritannien og Sverige.
Begge lande blev dømt for at krænke borgernes rettigheder, da dele af landenes overvågningssystemer er i modstrid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om blandt andet retten til privatliv.
Dommene bør give anledning til styrke tilsynet med efterretningstjenesterne i Danmark og indføre flere retsgarantier for borgere, der rammes af masseovervågning, vurderer Institut for Menneskerettigheder.
Det danske tilsyn er begrænset sammenlignet med andre europæiske tilsyn
Menneskerettighedsdomstolen oplister i de to domme en række generelle betingelser for, hvornår masseovervågning og udveksling af oplysninger med andre landes efterretningstjenester kan anses for at være i strid med menneskerettighederne. Domstolen stiller desuden en række krav til kontrol og tilsyn med tjenesterne. Især denne del af dommene er relevant for den danske regering at se nærmere på, vurderer Pernille Boye Koch, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder.
”De to domme understreger behovet for, at der er et effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne, så de kan sikre retssikkerhedsmæssige garantier for de borgere, der kommer i efterretningstjenesternes søgelys. Sammenlignet med andre europæiske lande er det danske tilsyn mere begrænset i sine beføjelser og har færre ressourcer, så dommene bør give anledning til overvejelser af det danske tilsyns mandat og rammer,” siger hun og tilføjer:
”Det er ikke nyt, at det danske kontrolsystem er utilstrækkeligt. Det vidste vi allerede. Men med de nye domme er det nu skåret helt ud i pap, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stiller høje krav til beskyttelsen af borgernes retssikkerhed, når efterretningstjenester masseovervåger, og vi har fået flere præciseringer af, hvilke konkrete elementer et kontrolsystem bør indeholde.”
Efterretningstjeneste fulgte ikke op på advarsler om spionage
Det danske tilsyn med efterretningstjenesterne kom i august 2020 med en alvorlig kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste baseret på en undersøgelse, som de havde iværksat på baggrund af en henvendelse fra en whistleblower. Tilsynet konkluderede blandt andet, at efterretningstjenesten havde tilbageholdt en række centrale og afgørende oplysninger og vildledt tilsynet. Med kritikken satte tilsynet spørgsmålstegn ved, om tilsynet overhovedet var i stand til at udøve sin tilsynsopgave, som rammerne er i dag.
Tilsynet kritiserede også Forsvarets Efterretningstjeneste for at have undladt at følge op på og undersøge tegn på spionage inden for forsvarets område. Senere har danske og internationale medier afdækket, at efterretningstjenesten efter alt at dømme har givet den amerikanske efterretningstjeneste NSA adgang til at tappe store mængder data fra danske kabler, så de kunne aflytte europæiske toppolitikere.
”Det er netop et eksempel på kontroversielle aktiviteter, som det danske tilsyn burde have mulighed for at få viden om og undersøge til bunds. I stedet blev det afdækket af en whistleblower og af journalister,” siger Pernille Boye Koch.
Hun understreger, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anerkender, at masseovervågning kan være nødvendigt, og at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester er en uomgængelig del af moderne efterretningsarbejde. Det kræver dog, at der er et stærkt uafhængigt tilsyn både under og efter indsamlingen og udvekslingen af oplysninger, der skal være med til at sikre borgernes retssikkerhed, og også efterfølgende skal der kunne føres tilsyn med forløbet.