Nyhed

Lovudkast fjerner ikke risiko for brud på EU-ret: Danmark logger fortsat for meget

Mand holder telefon i hånden
Lovudkast vil begrænse politiets adgang til oplysninger om opkald og sms’er. Men logning af teledata går stadig for vidt i forhold til menneskeretten, vurderer Institut for Menneskerettigheder i høringssvar.

Staten har siden 2007 pålagt danske teleselskaber at gemme oplysninger om alle borgeres opkald og sms’er. De loggede teledata kan senere bruges af politiet til efterforskning af terror og grov kriminalitet.

Justitsministeriet lægger i lyset af en EU-dom op til at begrænse politiets adgang til teledata, så politiet ikke længere i sager om grov kriminalitet kan bruge teledata, som er indsamlet med henblik på terrorbekæmpelse. I sit høringssvar skriver Institut for Menneskerettigheder, at der efter EU-retten er behov for at begrænse politiets adgang til teledata, sådan som Justitsministeriet lægger op til i lovudkastet.

Samtidig bør lovudkastet ifølge Institut for Menneskerettigheder begrænse logning yderligere. Der er nemlig risiko for, at der i Danmark fortsat indsamles for mange oplysninger om for mange mennesker, i forhold til hvad EU-retten tillader.

”Hvis lovudkastet vedtages i sin nuværende form, risikerer logningen at være så omfattende, at den er i strid med EU-retten,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

I Danmark bliver logning af hele befolkningen iværksat og opretholdt for et år ad gangen, og siden 2007 har teleselskaberne haft en pligt til at logge hele befolkningen.

Logning skal være undtagelsen og ikke hovedreglen.
Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder

Teleselskabernes pligt til at logge risikerer dermed at gælde for længe og antage systematisk karakter. Begge dele er i strid med EU-retten.

Såkaldt geografisk logning, hvor logning foretages i afgrænsede geografiske områder for at opklare grov kriminalitet, kan også omfatte så mange danskere, at det overtræder EU-retten.

”Logning skal være undtagelsen og ikke hovedreglen. Retten til privatliv betyder konkret, at staten ikke må gemme flere oplysninger om os end højst nødvendigt,” siger Louise Holck.

Institut for Menneskerettigheder finder det afgørende, at de danske logningsregler lever op til EU-retten.

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at:

  • Justitsministeriet i lovudkastet tilføjer en ændring af retsplejelovens § 786 e, så det sikres, at logning af alle borgere alene kan iværksættes i ekstraordinære undtagelsessituationer som fastsat af EU-Domstolen.
     
  • Justitsministeriet i lovudkastet tilføjer en ændring af retsplejelovens § 786 c, så det sikres, at logning af borgerne inden for afgrænsede geografiske områder ikke i praksis kommer til at omfatte så godt som alle borgere i Danmark.
Institut for Menneskerettigheders høringssvar om ændringer for reglerne af logning, januar 2024