Nyhed

Statens logning kan fortsat krænke borgernes ret til privatliv

Række af personer med telefoner i hånden
Selvom politiets adgang til oplysninger om borgernes telefonopkald og sms’er bliver begrænset, går logning af teledata stadig for vidt i forhold til menneskeretten, vurderer Institut for Menneskerettigheder.

Siden 2007 har danske teleselskaber været pålagt at gemme oplysninger om telefonopkald og sms’er, såkaldt logning, til brug i politiets efterforskning. Under efterforskningen af terror og grov kriminalitet skal politiet have de fornødne redskaber til sit arbejde, så længe det lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

En kommende ændring af loven om logning vil ifølge oplysninger fra Justitsministeriet begrænse politiets adgang til loggede teledata, som er indsamlet af hensyn til terrorbekæmpelse.
Politiet får herefter kun adgang til oplysningerne, når de efterforsker terror. Lovændringen, der endnu ikke er fremsat, sker i lyset af en EU-dom fra april sidste år.

Logning skal være undtagelsen og ikke hovedreglen, som det fortsat er i Danmark.
Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder

I en ny analyse gennemgår Institut for Menneskerettigheder de menneskeretlige problemer med logning og vurderer, at de bebudede begrænsninger på logning af teledata ikke er nok til at sikre borgernes ret til privatliv og databeskyttelse.

Staten pålægger stadig teleselskaberne at gemme oplysninger om alle borgeres opkald og sms’er. Faktisk logges der i dag mere end nogensinde før.

”Logning af hele befolkningen går for vidt i forhold til retten til privatliv. Logning skal være undtagelsen og ikke hovedreglen, som det fortsat er i Danmark. Vi har ret til et privatliv, og det betyder, at staten ikke må pålægge teleselskaberne at gemme flere oplysninger om os end højst nødvendigt,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Mulig overtrædelse af EU-ret

Danmark risikerer at overtræde EU-retten, idet logning af hele befolkningen bliver iværksat og opretholdt for et år ad gangen, og siden 2007 har teleselskaberne haft en pligt til at logge hele befolkningen.

”Logning må ifølge EU-Domstolen ikke være systematisk og skal være tidsmæssigt begrænset til det strengt nødvendige,” fastslår Louise Holck.

Samtidig kan såkaldt geografisk logning, hvor logning foretages i afgrænsede geografiske områder for at opklare grov kriminalitet, risikere at omfatte så mange danskere, at det overtræder EU-retten.

Institut for Menneskerettigheder finder det afgørende, at den kommende lov om logning lever op til EU-retten.

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

  • regeringen og Folketinget i den kommende lov sikrer, at logning af alle borgere alene tillades i ekstraordinære undtagelsessituationer som fastsat af EU-Domstolen.
  • regeringen og Folketinget i den kommende lov sikrer, at logning af borgerne inden for afgrænsede geografiske områder ikke i praksis kommer til at omfatte så godt som alle borgere i Danmark.