Politi og efterretningstjenester
Politi og efterretningstjenester er centrale byggesten i et demokrati. Det er dog afgørende, at deres beføjelser er præcist beskrevet og underlagt tilsyn og kontrol.
Politiet og efterretningstjenesterne er med til at opretholde den offentlige orden og sørge for borgernes og statens sikkerhed. De har brug for stærke beføjelser for effektivt at kunne udføre deres arbejde. Men med stærke beføjelser følger en forhøjet risiko for magtmisbrug.
Derfor er det nødvendigt, at politi og efterretningstjenester opererer indenfor et klart mandat, og at der bliver ført kontrol med, at de ikke overskrider deres beføjelser.
I de senere år har den teknologiske udvikling givet politiet og efterretningstjenesterne mulighed for at indsamle flere oplysninger om borgere og virksomheder. Brugen af omsiggribende overvågningsteknologier risikerer dog at overtræde den enkeltes ret til privatliv. Fra et menneskeretligt perspektiv er det betænkeligt.
På baggrund af nye domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderer Institut for Menneskerettigheder, at der er behov for at indføre en række retsgarantier i forbindelse med efterretningstjenesterne masseindsamling af oplysninger.
De danske logningsregler begrænser også borgernes ret til privatliv og databeskyttelse. Selvom Justitsministeriet i et lovudkast foreslår at justere en del af logningsreglerne efter en dom fra EU-Domstolen fra 2022, vurderer Institut for Menneskerettigheder fortsat, at der er risiko for, at reglerne er i strid med EU-retten.
Politiet sørger for tryghed, sikkerhed og orden og beskytter borgernes grundlæggende rettigheder. Derfor har politiet fået tildelt særlige magtbeføjelser. Politiet håndhæver lov og ret og kan på statens vegne foretage fysisk magtudøvelse over for borgerne. Med disse magtbeføjelser følger imidlertid et stort ansvar for at forvalte magten på en betryggende måde.
Når en person klager over politiets brug af magt, sker det til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Klager behandles ud fra, om der er grundlag for at indlede en straffesag mod eller udtale kritik af den eller de involverede politibetjente. De borgere, der har klaget over politiet, får ikke svar på, om de har været udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Det falder nemlig udenfor politiklagesystemet at tage stilling til, om de hændelser, der er klaget over, udgør en menneskeretlig krænkelse.
Indhold på siden
- Den Uafhængige Politiklagemyndighed får udvidet sit mandat, så myndigheden ved behandlingen af klager over politiet vurderer og træffer afgørelse om, hvorvidt klager er blevet udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
- Folketinget ændrer lovgivningen om, at teleselskaber skal gemme oplysninger om telefonopkald og sms (logning), så generel og udifferentieret logning begrænses.
- Regeringen og Folketinget fastsætter krav om retskendelse når efterretningstjenester anvender søgeord til at filtrere i masseindsamlede oplysninger.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. marts 2024.
Politiklagemyndighed skal have fokus på umenneskelig eller nedværdigende behandling
I 2023 er politiet blevet forbundet med flere alvorlige sager om blandt narkotikahandel, unødig magtanvendelse og bestikkelse. Flere sager er indklaget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der behandler adfærdsklager og efterforsker straffesager om politiet.
Staten har pligt til at sætte en effektiv undersøgelse i værk, hvis en borger indgiver en rimeligt begrundet klage om, at vedkommende har været udsat for behandling, der strider mod menneskeretten.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har imidlertid ikke mandat til at undersøge eller træffe afgørelse om, hvorvidt en borger har været udsat for eksempelvis umenneskelig eller nedværdigende behandling af politiet i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3.
Det, der er i fokus for behandling af klager over politiet, er, om der er grundlag for at indlede en straffesag eller udtale kritik af involverede politibetjente. Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal altså udelukkende afgøre, om den enkelte politibetjent kan kritiseres eller indstilles til anklagemyndigheden i en given sag.
Beviskravene i både straffesager og adfærdsklagesager mod politiet er høje; enhver rimeligt begrundet tvivl skal komme den tiltalte/indklagede politibetjent til gode. Der bør naturligvis være en høj grad af retssikkerhed for den involverede politibetjent. Det betyder imidlertid også, at sagen ofte vil blive afsluttet uden kritik af politiet, hvis klager og politibetjent i den konkrete sag har afgivet forskellige forklaringer, og der ikke kan fremskaffes andet bevismateriale.
I 2022 traf Den Uafhængige Politiklagemyndighed afgørelse i 612 adfærdsklagesager. I 30 af disse sager blev der udtalt kritik af politiet. I 561 af sagerne blev der ikke fundet grundlag for kritik, blandt andet med henvisning til, at der var modstridende forklaringer i sagen (”påstand mod påstand”).
Høje beviskrav er en retssikkerhedsmæssig grundsten i straffe- eller disciplinærsager mod for eksempel politibetjente. De høje beviskrav kan dog gøre det uforholdsmæssigt svært for borgere at få anerkendt, at myndigheder bærer ansvar for en krænkelse af deres menneskerettigheder, for eksempel i sager, hvor borgeren har været udsat for nedværdigende behandling i politiets varetægt. Det skyldes, at det ofte er være meget svært for borgeren på egen hånd at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation for, at vedkommende er blevet udsat for magtmisbrug af politiet.
Derfor har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udtalt, at hvis en klager er blevet pågrebet af politiet i en god helbredstilstand, men er skadet på løsladelsestidspunktet, skal der anvendes omvendt bevisbyrde i sager om krænkelser af menneskerettighedskonventionens artikel 3.
I de tilfælde påhviler det altså myndighederne at komme med en acceptabel forklaring på hændelsesforløbet og at dokumentere, at klagers skader skyldes en lovlig magtanvendelse, som har været ”strengt nødvendig” på grund af klagers egne handlinger. Hvis myndighederne ikke kan løfte den bevisbyrde, vil der være en formodning for, at klager er blevet udsat for ulovlig magtanvendelse i strid med artikel 3.
Institut for Menneskerettigheders vurderer, at borgere i flere tilfælde kan være blevet udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med menneskeretten, uden at hændelserne er blevet identificeret eller tilstrækkeligt undersøgt, fordi de falder udenfor det eksisterende politiklagesystem, og fordi beviskravene i klagesystemet er så høje.
På den baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed gives et udvidet mandat til at undersøge og træffe afgørelse i sager om myndighedsansvar for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med artikel 3.
Efterretningstjenester dataindsamling skal overholde menneskeretten
Når en person søger på internettet, besøger hjemmesider, skriver et opslag på Facebook eller lægger et billede op på Instagram, efterlader vedkommende digitale fodspor, synlige såvel som usynlige. Synlige digitale fodspor kan for eksempel være kommentarer eller deling af billeder på sociale medier som Facebook, Instagram, Tiktok og LinkedIn. De usynlige digitale fodspor kan for eksempel være cookies eller lokationsdata, som en udbyder af en hjemmeside eller app lagrer om en bruger.
I et gennemdigitaliseret samfund som det danske, hvor brugen af internettet er blevet en uomgængelig del af hverdagen, registreres og lagres borgernes adfærd i et stadig større omfang.
Oplysninger om borgernes digitale færden fortæller noget om den berørte persons interesser og handlinger og kan sammenlagt tegne meget præcise profiler af folk.
De digitale fodspor kan blandt andet bruges til at kortlægge en persons bevægelsesmønstre, relationer, interesser, drømme og store livsændringer. Desuden kan de blotlægge oplysninger om for eksempel helbred, seksualitet, fagforening, politisk overbevisning og etnisk oprindelse, der i databeskyttelsesretten er klassificeret som følsomme personoplysninger.
Oplysninger om borgernes digitale færden kan i dag masseindsamles af avancerede digitale værktøjer, som private virksomheder stiller til rådighed for efterretningstjenesterne mod betaling, såkaldt open-source intelligence. Der er ikke noget krav om retskendelse til at bruge de indsamlede data i efterretningstjenesternes arbejde, fordi oplysningerne anses for at være anskaffet via frit tilgængelig kilder.
Når efterretningstjenester masseindsamler oplysninger fra såkaldt open-source intelligence, har det menneskeretlige konsekvenser. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at der er behov for at indføre en række retsgarantier i forbindelse med efterretningstjenesterne masseindsamling af oplysninger. Folketinget bør for eksempel indskærpe, at der skal være forudgående uafhængig kontrol, når efterretningstjenesterne vil filtrere masseindsamlede oplysninger.
Institut for Menneskerettigheder vurderer også, at der er behov for at styrke tilsynet med efterretningstjenesterne. Instituttet har blandt andet anbefalet, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne får en generel kompetence til at træffe retligt bindende afgørelser og får kompetence til at føre tilsyn med Politiets Efterretningstjenestes og Forsvarets Efterretningstjenestes samlede virksomhed.
Logning af teledata kan (fortsat) være i strid med menneskeretten
Staten har siden 2007 pålagt danske teleselskaber at gemme oplysninger om alle borgeres opkald og sms’er. De loggede teledata kan senere bruges af politiet til efterforskning af terror og grov kriminalitet. Teleselskaberne er forpligtet til at gemme oplysningerne om al kommunikation fra deres kunder i et år.
I lyset af en EU-dom fra 2022 lagde Justitsministeriet i 2023 op til at begrænse politiets adgang til teledata, så politiet ikke længere i sager om grov kriminalitet kan bruge teledata, som er indsamlet med henblik på terrorbekæmpelse. Det fremgår af et lovudkast, som blev sendt i høring i december 2023.
Justitsministeriet anerkender, at politiet ikke kan få adgang til loggede teledata, der er indsamlet for at beskytte statens sikkerhed, i deres efterforskning af grov kriminalitet.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at Justitsministeriet bør foretage yderligere justeringer af reglerne, end lovudkastet lægger op til. De danske logningsregler risikerer nemlig på flere områder at være i strid med EU-retten.
Teleselskaberne risikerer at blive pålagt at foretage logning af alle danskere i længere tid, end hvad der må anses for ekstraordinære undtagelsessituationer af hensyn til statens sikkerhed. Samtidig risikerer logning af større geografiske områder i praksis at blive så indgribende, at der reelt bliver tale om logning af alle personer, hvilket som udgangspunkt er forbudt.
Institut for Menneskerettigheder har gjort opmærksom på disse forhold i et analysenotat fra september 2023 og i et høringssvar over lovudkastet fra januar 2024.
Danske og internationale tiltag i 2023
Tilsynet med Efterretningstjenester reformeres
Regeringen og en række af Folketingets partier indgik i februar 2024 en politisk aftale om at justere reglerne for Tilsynet med Efterretningstjenester. Partierne er blevet enige om, at udvide tilsynets mandat til, at der fremover skal kunne føres kontrol med, om efterretningstjenesterne efterlever regler og retningslinjer vedrørende kilder og civile agenter. Der lægges også op til, Tilsynet med Efterretningstjenester skal kunne anmode ledende medarbejde i PET om en mundtlig redegørelse.
Partierne vil imidlertid også give PET adgang til helt undtagelsesvist at nægte oplysninger i en konkret sag, hvis PET mener, at oplysningerne ikke kan deles uden risiko for statens sikkerhed, forholdet til fremmede magter eller fare for enkeltpersoners helbred. Derudover lægges der op til at udskifte alle medlemmerne af tilsynet, og at nye medlemmer skal udpeges af regeringen efter drøftelse med Folketingets Udvalg for Efterretningstjenester. Desuden vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne skulle orientere justitsministeren og Udvalget vedrørende Efterretningstjenester forud for kommunikation til offentligheden.
Endelig fremhæves, at Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenester udvides, så det udgøres af et folketingsmedlem fra hver af de partier, der ved folketingsårets start er repræsenteret i Folketinget med mindst 10 mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer.
Udvalg gransker selvstændig kriminalisering af krigsforbrydelser
Regeringen nedsatte i juni 2023 et udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan en selvstændig kriminalisering af tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden kan indføres i dansk straffelovgivning. Derudover skal udvalget komme med forslag til dansk tiltrædelse af aggressionsforbrydelsen. Institut for Menneskerettigheder deltager sammen med myndigheder og civilsamfund i udvalgsarbejdet. Folketinget forventes at behandle udvalgets forslag i foråret 2024.
Folketinget indgår aftale om bandepakke IV
Et bredt flertal i Folketinget har indgået en politisk aftale om en fjerde bandepakke. Aftalen indeholder en lang række initiativer med fokus på blandet andet rekruttering af børn og unge til bander, øgede beføjelser hos politi og myndigheder samt hårde sanktioner for personer, der dømmes for banderelateret kriminalitet.
Som en del af aftalen vedtog Folketinget i december 2023 en lov om skærpet straf for overtrædelse af et zoneforbud. Under den offentlige høring af lovforslaget bemærkede Institut for Menneskerettigheder blandt andet, at den retlige regulering af zoneforbudet bør præciseres.
FE indhenter og videregiver rådata uden tilsyn
Et centralt spørgsmål i FE-sagen har været, i hvilket omfang Tilsynet med Efterretningstjenester (TET) kan føre tilsyn med Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af meget store datamængder, såkaldt rådata. Forsvarsministeren afgjorde i januar 2023, at TET’s kompetence ikke omfatter kontrol med FE’s indhentning og videregivelse rådata, hvilket var i modsætning til TET’s egen forståelse og praksis.
Afgørelsen er problematisk, da Menneskerettighedsdomstolen har udtalt, at der skal være et retligt tilsyn, fra efterretningstjenesterne begynder, til de afslutter deres behandling af masseindsamlede data, herunder rådata.Kommission undersøger hjemsendelser i FE
I oktober 2023 nedsatte justitsministeren en undersøgelseskommission, der skal undersøge beslutningen om at hjemsende ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, Undersøgelseskommissionen om hjemsendelser i FE. Kommissionen skal undersøge forløbet om de fem medarbejdere, der blev fritaget fra tjeneste på baggrund af den kritik, der blev rejst af Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020. Kommissionen skal undersøge, om der i forbindelse med tjenestefritagelsen blev taget usaglige hensyn.
Regeringen og SF indgik 6. december 2023 en politisk aftale om at udvide undersøgelsen til også at omfatte, om der er varetaget usaglige hensyn i forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens arbejde i straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen.
Principielle afgørelser i 2023
Menneskerettighedsdomstolen: Masseindhentede oplysninger krænkede borgeres ret til privatliv
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en dom 12. september 2023 fastlagt, at der gælder en menneskeretlig beskyttelse, når efterretningstjenesternes masseindhenter oplysninger om personer i udlandet.
Menneskerettighedsdomstolen havde i en tidligere sag konkluderet, at Storbritanniens masseindhentning af oplysninger havde krænket britiske borgeres ret til privatliv efter konventionens artikel 8. En amerikansk og italiensk statsborger klagede over, at den samme masseindhentning krænkede deres ret til privatliv, selvom de ikke opholdt sig på britisk territorium, mens indsamlingen fandt sted. Menneskerettighedsdomstolen gav klagerne medhold.
Højesteret: Lars Findsen havde ret til udlevering af anklageskrift
Anklagemyndigheden havde tiltalt tidligere FE-chef Lars Findsen for at overtræde tavshedspligten, da han i flere tilfælde angiveligt røbede hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed. Under retssagen ville anklagemyndigheden ikke udlevere anklageskriftet til ham, ligesom de heller ikke ville lade hans forsvarere udlevere retsbogen til ham efter retssagens afslutning.
I en kendelse afsagt 12. oktober 2023 udtalte Højesteret, at anklagemyndigheden ikke havde fremlagt konkrete oplysninger, som gav grund til at frygte, at Lars Findsen ville overtræde sin tavshedspligt i forhold til indholdet i anklageskriftet eller retsbogen. På den baggrund fandt Højesteret, at Lars Findsen havde ret til at få udleveret anklageskriftet, og at hans forsvarere måtte udlevere ham retsbogen.
Højesteret: Ingen lukkede døre i retssager mod Hjort og Findsen
Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen var ligesom tidligere FE-chef Lars Findsen tiltalt for at overtræde sin tavshedspligt, da han angiveligt i flere tilfælde røbede hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed. Under retssagerne havde anklagemyndigheden påstået, at sagerne skulle foregå for fuld dørlukning, da det ikke kunne lade sig gøre at opdele retssagen i en åben og en lukket del.
Højesteret udtalte i kendelserne af 27. oktober 2023, at anklagemyndigheden ikke i fornødent omfang havde fremlagt konkrete argumenter, der kunne begrunde, at sagerne skulle foregå helt bag lukkede døre. Højesteret udtalte desuden, at straffesagen angik oplysninger om et kabelsamarbejde mellem FE og NSA, som på daværende tidspunkt måtte anses for offentligt kendt. Dørene kunne kun lukkes i de dele af retssagerne, som ikke i forvejen var offentligt kendt.
På baggrund af Højesterets kendelser opgav anklagemyndigheden tiltalerne mod Hjort og Findsen. FE vurderede, at behovet for at fremlægge klassificerede oplysninger medførte, at straffesagerne ikke kunne gennemføres på betryggende vis.
Østre Landsret: PET og Rigsarkivet skulle ikke destruere dagbog
I en dom 6. september 2023 tog landsretten stilling til, om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigsarkivet skulle udlevere eller destruere kopier fra en forfatters dagbog. Landsretten nåede frem til, at der skulle ske arkivering af dele af dagbogen, som utvivlsomt havde historisk interesse.
Landsretten fandt dog også, at PET i forbindelse med arkivering af forfatterens dagbog havde krænket artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ret til respekt for privatliv. PET havde ikke vurderet, om det var nødvendigt og proportionalt at arkivere de dele af dagbogskopien, som ikke havde haft betydning for efterretningstjenestens arbejde.
Dagbogen blev ikke fremlagt under retssagen, og landsretten kunne derfor ikke vurdere, hvilke dele af dagbogen, myndighederne fortsat kunne opbevare. PET og Rigsarkivet blev derfor frifundet. Sagen er anket til Højesteret.
Højesteret: Agentvirksomhed overtrådte ikke provokationsforbud
Agenter fra amerikanske Homeland Security Investigations havde som led i deres efterforskning af våbenkriminalitet sat våben til salg på Dark Web. Efterfølgende havde agenterne kontaktet dansk politi og indledt et samarbejde. Det førte til, at fire blev tiltalt for forsøg på besiddelse af våben. Højesteret fandt, at fremgangsmåden ikke var i strid med provokationsforbuddet i retsplejelovens regler og i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retten til retfærdig rettergang. Højesteret lagde vægt på, at agenterne ikke havde tilskyndet tiltalte til at købe våben, som han ellers ikke ville have købt, eller til at gøre det i større omfang, end han ellers ville have gjort.
Østre Landsret tillod lydoptagelser som bevis
I sagen om drabet i Elverparken tillod Østre Landsret, at anklagemyndigheden som bevis i sagen brugte lydoptagelser foretaget af en infiltrator, som politiet havde indsat i Enner Mark Fængsel. Landsretten fandt, at dele af beviserne tilsidesatte retten til ikke at udtale sig og forbuddet mod selvinkriminering i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1. Efter en samlet vurdering fandt landsretten dog, at beviserne kunne føres, blandt andet fordi der ikke var tvivl om lydoptagelsernes ægthed, fordi de relevante dele af lydoptagelserne ikke var eneste eller afgørende bevis i sagen, og fordi sagen var af særdeles alvorlig karakter.
Seneste nyt om politi og efterretningstjenester
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder og talerskolen Røst søger ti talere i alderen 18-30 år, der gerne vil styrke deres retoriske talent og sætte menneskerettighederne på dagsordenen i Operaen i København.
-
NyhedIndførelse af kropskameraer hos politiet kan beskytte både politi og borgere. Men af hensyn til borgernes rettigheder bør lovgivningen sætte klare rammer for brugen, påpeger Institut for Menneskerettigheder.
-
NyhedHØRINGSSVAR: Udkast til ændringer af, hvordan der udnævnes medlemmer til Tilsynet med Efterretningstjenester, går ud over uafhængigheden. Det vurderer Institut for Menneskerettigheder og kritiserer samtidig, at lovudkastet ikke forholder sig til menneskerettighederne.
Udgivelser om politi og efterretningstjenester
-
Policy briefUdgivelseInstitut for Menneskerettigheder anbefaler i nyt policy brief, at kropskameraer reguleres af lovgivning, der præciserer formål og betingelser for anvendelsen.
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders beretning for 2023 beskriver udviklingen for menneskerettigheder i Danmark med fokus på fire områder.