Kropskameraer kan beskytte politi og borgere
Politiet bør have mulighed for at optage lyd og video med kropskameraer, når de rykker ud. Sådan lyder det fra Institut for Menneskerettigheder, der i nyt policy brief vurderer, at brugen af kropskameraer vil være til gavn for både politiet og borgerne i Danmark.
”Optagelser fra kropskameraer kan dokumentere hændelser, hvor politiet anvender magt, og indgå som bevis i klager over politiet og deres adfærd. I den henseende vil kropskameraerne beskytte borgernes rettigheder,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Optagelser fra kropskameraer, der er fastgjort på betjentenes krop, hjelm eller biler, kan afsløre, hvilken karakter en magtanvendelse har haft. Det seneste år har politiet i flere tilfælde været under anklage for unødvendig magtanvendelse, og her vil optagelser fra kropskameraer kunne vise, om der er hold i anklagerne.
Også i forhold til anden mistanke kan optagelserne være en hjælp. For eksempel kan de vise, om der er foregået chikane eller diskrimination – enten fra politiets hold eller fra dem, politiet er i kontakt med.
Det bør fremgå klart af lovgivningen, hvordan og hvornår politiet må bruge kropskameraer.
Brugen af kropskameraer skal imidlertid ske inden for rammerne af retten til privatliv og databeskyttelse, understreger Institut for Menneskerettigheder. Derfor bør brugen have hjemmel i både politiloven og retsplejeloven:
”Når ansigter og stemmer kan identificeres på optagelser fra kropskameraer, griber det ind i borgernes ret til privatliv. Det bør derfor fremgå klart af lovgivningen, hvordan og hvornår politiet må bruge kropskameraer,” siger Louise Holck.
Også af hensyn til ytrings- og forsamlingsfriheden bør der skabes rammer for anvendelsen af kropskameraer, vurderer Institut for Menneskerettigheder.
Det kan være uforudsigeligt, hvornår og hvor kameraerne bruges, for ofte vil politiet være i bevægelse, når de bruger dem. Øget og uforudsigelig overvågning af det offentlige rum griber ind i retten til privatliv og risikerer at lægge en dæmper på borgernes brug af ytrings- og forsamlingsfrihed.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Folketinget og regeringen tager initiativ til at indføre en specifik hjemmel i politi- og retsplejelov om politiets brug af kropskameraer og evaluerer brugen efter en årrække
- politi- og retsplejeloven præcist opregner formål, hvortil politiet kan benytte kropskameraer og optagelser, og betingelserne herfor
- optagelser fra kropskameraer stilles uredigeret til rådighed for Den Uafhængige Politiklagemyndighed.