Statsborgerskab og statsløshed
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne slår fast, at alle har ret til et statsborgerskab.
Stramninger har gjort det sværere at blive dansk statsborger. De danske regler for tildeling af statsborgerskab er i en årrække blevet strammet så meget, at mange udlændinge enten helt eller i lange perioder udelukkes fra at opnå dansk statsborgerskab.
Reglerne betyder, at over 11 procent af den voksne befolkning i Danmark ikke har dansk statsborgerskab. Den gennemsnitligt beregnede opholdstid, før voksne indvandrere opnår dansk statsborgerskab, er på omkring 19 år.
Reglerne rammer særligt unge, som er født og/eller opvokset i Danmark. For denne gruppe kan reglerne opleves som ekskluderende og fremmedgørende, fordi vurderingen af statsborgerskab ikke tager højde for den særlige tilknytning, som de har fået gennem deres opvækst i Danmark. De skal derimod igennem samme proces som personer, der indvandrer til Danmark som voksne.
Mennesker med en funktionsnedsættelse kan søge Folketingets Indfødsretsudvalg om dispensation fra et eller flere af kravene til statsborgerskab. I 2022 gav Indfødsretsudvalget dispensation til omkring ti procent af ansøgerne med en langvarig funktionsnedsættelse. I 2014 var det cirka 97 procent af ansøgerne, som fik dispensation. Det lave antal dispensationer tyder på, at der er ansøgere, der bliver diskrimineret på grund af handicap, hvilket er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Danmark er også forpligtet til at give statsborgerskab til statsløse, der fødes i Danmark. Ikke desto mindre er der i 2023 i alt 502 statsløse børn, unge og voksne, der er født i Danmark, som altså ikke har dansk statsborgerskab.
Indhold på siden
- Regeringen tager initiativ til at ændre indfødsretsloven, så alle unge, som er født og/eller opvokset i Danmark, igen får mulighed for at få dansk statsborgerskab ved erklæring.
- Regeringen tager initiativ til at ændre indfødsretsloven, så børn, som er født statsløse i Danmark, automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis de ikke har ret til statsborgerskab i et andet land.
- Regeringen og Folketingets Indfødsretsudvalg sikrer, at Handicapkonventionen overholdes, så ansøgere om statsborgerskab kan få dispensation, hvis de har en funktionsnedsættelse, som forhindrer, at de kan opfylde et eller flere af de almindelige krav til statsborgerskab.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. marts 2024
Unge bør igen kunne opnå statsborgerskab ved erklæring
Indfødsretslovgivningen har traditionelt givet unge udlændinge, som er opvokset her i landet, lettere adgang til dansk statsborgerskab.
En lovændring i 2004 bevirkede, at unge mellem 18 og 23 år, som ikke var nordiske statsborgere, ikke længere kunne opnå dansk statsborgerskab ved den lempeligere erklæringsregel. Reglen gav mulighed for at erhverve statsborgerskab ved at indgive en skriftlig erklæring til myndighederne med dokumentation for, at de få fastsatte betingelser var opfyldt. Med en lovændring i 2021 blev erklæringsreglen helt fjernet.
Tilbage står en generel regel om, at nordiske statsborgere, der ikke har opnået statsborgerskab ved lov, på visse betingelser efter syv års ophold kan opnå dansk statsborgerskab ved erklæring.
Alle andre unge, der er født eller opvokset i Danmark, skal igennem en langvarig proces for at kunne opnå statsborgerskab. Det kan opleves ekskluderende og fremmedgørende, fordi reglerne ikke tager højde for den særlige tilknytning, som de har fået gennem deres opvækst i Danmark – ofte uden at have nærmere tilknytning til et andet land. De stramme regler betyder, at den gennemsnitlige unge ansøger er omkring 28 år, når de opnår dansk statsborgerskab.
Retten til dansk statsborgerskab og betingelser for at opnå statsborgerskab er som udgangspunkt et nationalt anliggende, der i begrænset omfang er reguleret af menneskerettighederne. Den Europæiske Konvention om Statsborgerret pålægger dog deltagerstaterne at lette erhvervelsen af statsborgerskab for særlige grupper, herunder unge, som er født og/eller opvokset i Danmark.
Den danske ordning om statsborgerskab ved lov for unge, der er vokset op i Danmark, giver imidlertid ingen lempelse. Danmarks internationale forpligtelser til at lette adgangen til statsborgerskab for unge, der er vokset op i landet, vil kunne gennemføres ved at genindføre erklæringsordningen for de unge.
Statsløse født i Danmark bør få dansk statsborgerskab ved fødslen
Inden udgangen af 2024 skal der være gjort en ende på statsløshed. Sådan lyder målsætningen i en handlingsplan fra FN’s Flygtningeorganisation, som Danmark officielt bakker op om. Der er dog fortsat problemer med statsløshed i Danmark.
På nuværende tidspunkt bor der i alt 8.480 statsløse personer i Danmark. 1.708 af de statsløse er børn, hvoraf 461 er født her i landet.
FN’s Børnekonvention og FN’s Konvention om Begrænsning af Statsløshed forpligter Danmark til at give statsborgerskab til statsløse, der fødes i Danmark. De danske regler giver derfor mulighed for, at personer, som er født statsløse i Danmark, kan opnå dansk statsborgerskab.
Alligevel bor der i Danmark 502 statsløse børn, unge og voksne, som er født her i landet. Der er derfor behov for at ændre den danske tilgang på området.
Det høje antal statsløse børn, der er født i Danmark, kan skyldes, at de selv og/eller deres forældre ikke ved, at de ifølge konventionen har krav på dansk statsborgerskab.
Ifølge Danmarks internationale forpligtelser skal børn, som fødes statsløse i en stat, have statsborgerskab ved eller snarest muligt efter fødslen. Ifølge Institut for Menneskerettigheder kan denne forpligtelse til at undgå statsløshed mest effektivt efterleves gennem lovgivning, som sikrer, at børn, der er født statsløse i Danmark, automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen. Den ordning har både FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR), FN’s Børnekomité og Europarådets Menneskerettighedskommissær anbefalet Danmark at indføre.
Dispensation for krav til statsborgerskab ved funktionsnedsættelse
Mennesker med handicap har ret til statsborgerskab på lige fod med andre. Danmark er efter FN’s Handicapkonvention forpligtet til at sikre, at personer med handicap kan få tildelt og skifte statsborgerskab, ligesom Danmark skal fremme lighed og afskaffe diskrimination gennem rimelig tilpasning.
Mennesker, som har en længerevarende funktionsnedsættelse, kan således have krav på dispensation fra et eller flere af de almindelige krav til statsborgerskab, for eksempel sprogkrav og krav om selvforsørgelse. Alligevel viste tal fra 2022, at kun omkring 10 procent af de ansøgere med langvarig funktionsnedsættelse, hvis sag blev forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg, fik dispensation, så de kunne opnå statsborgerskab. I 2014 var det cirka 97 procent af ansøgere med langvarig funktionsnedsættelse, som fik dispensation af Indfødsretsudvalget.
Det meget lave antal dispensationer i de sager, som Udlændinge- og Integrationsministeriet forelægger Folketingets Indfødsretsudvalg, tyder på, at der er ansøgere, der bliver diskrimineret på grund af handicap – og det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det meget lave antal dispensationer i de sager, som Udlændinge- og Integrationsministeriet forelægger Folketingets Indfødsretsudvalg, tyder på, at der er ansøgere, der bliver diskrimineret på grund af handicap – og det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Samtidig får ansøgeren ikke nogen begrundelse, når Folketingets Indfødsretsudvalg giver afslag på dispensation. Det gør det svært for ansøgeren at klage eller genansøge, når personen ikke ved, hvorfor der er givet afslag.
Danske og internationale tiltag i 2023
Indfødsretsloven blev ændret
I maj 2023 ændrede Folketinget efter anbefaling fra blandt andre Institut for Menneskerettigheder indfødsretsloven med henblik på at implementere dele af Statsborgerretskonventionen.
Hidtil har en person kunnet miste sit statsborgerskab, hvis betingelserne for automatisk erhvervelse af statsborgerskab ikke længere er opfyldt. Men det er ændret, så unge, der er fyldt 18 år, når det konstateres, at betingelserne ikke var opfyldt, eller som risikerer at blive statsløse, bevarer dansk statsborgerskab.
Ændringerne bringer indfødsretsloven i overensstemmelse med Statsborgerretskonventionen og afbøder statsløshed og skuffelse blandt unge, der gennem et helt liv har opbygget en forventning om, at de er danske statsborgere.Ministeriel arbejdsgruppe skal sikre bedre identificering og registrering af statsløse personer
Det danske CPR-system registrerer automatisk et barns statsborgerskab som det samme som morens, når moren er ugift. Der findes imidlertid lande, hvor et barn ikke automatisk får statsborgerskab efter morens statsborgerskab. Det betyder, at et barn født i Danmark kan være registreret med et udenlandsk statsborgerskab svarende til morens, men reelt være statsløs. Derfor afgav Danmark under et højniveaumøde i FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, 7. oktober 2019 tilsagn om, at Danmark vil styrke samarbejdet mellem danske myndigheder for effektivt at identificere og registrere statsløse personer. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i foråret 2023 nedsat en arbejdsgruppe, der skal følge op på arbejdet.
Statsløse børn og unge, der er født i Danmark, vejledes om statsborgerskab
Udlændingestyrelsen begyndte i sommeren 2023 at vejlede om muligheden for at søge dansk statsborgerskab for børn, der er statsløse og født i Danmark. Retningslinjer fra FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, om statsløshed foreskriver, at vejledning skal gives direkte til dem, hvis børn risikerer statsløshed.
Flygtningeorganisation har sendt anbefalinger til Danmark vedrørende statsløshed
I november 2023 sendte FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, et policy paper med 10 forskellige fakta og anbefalinger til Danmark vedrørende statsløshed. UNHCR anbefaler blandt andet, at Danmark gør det betydeligt nemmere for herboende statsløse personer født udenfor Danmark at opnå statsborgerskab, og at Danmark automatisk giver statsborgerskab til alle statsløse børn født i Danmark.
Menneskerettighedskommissær besøgte Danmark
Europarådets menneskerettighedskommissær besøgte i maj-juni 2023 Danmark og udgav i november 2023 en rapport i forlængelse af besøget. Kommissæren udtrykker i rapporten blandt andet bekymring over det høje antal statsløse i Danmark; at det er svært og tager mange år for børn og unge af forældre uden dansk statsborgerskab at blive danske statsborgere, på trods af at de er født og opvokset her; og at de strenge krav til opnåelse af statsborgerskab ikke i tilstrækkelig grad imødekommer mennesker med handicap, der risikerer at blive udsat for forskelsbehandling.
Principielle afgørelser i 2023
Højesteret: Ulovligt at fratage dansk-iransk kvinde statsborgerskab
Højesteret ophævede en afgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om at tage dansk statsborgerskab fra en kvinde. Kvinden, som havde både dansk og iransk statsborgerskab, var født i Danmark af forældre af iransk afstamning og opvokset her, indtil hun i 2015 rejste til Syrien og tilsluttede sig Islamisk Stat. Højesteret lagde vægt på, at kvinden alene havde en meget ringe tilknytning til Iran. En afgørelse om at fratage hendes danske statsborgerskab var derfor ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Landsret: Voldsdømt mor undgik udvisning
En kvinde, der havde både pakistansk og dansk statsborgerskab, blev efter at være idømt fængsel for mishandling og frihedsberøvelse af sin datter frakendt dansk statsborgerskab. Landsretten lagde især vægt på grovheden af den begåede vold, og at kvinden havde fortiet det i sin ansøgning om dansk indfødsret. Landsretten lagde videre vægt på kvindens tilknytning til Pakistan. Kvinden var samtidig primær omsorgsperson for sin herboende mindreårige søn og ville sandsynligvis ikke igen begå vold mod sine børn. Landsretten fandt derfor, at kvinden havde en afledt opholdsret i Danmark og blev derfor frifundet for udvisningspåstanden.
Vestre Landsret: Kvinde, der havde tilsluttet sig IS, bliver i Danmark
En kvinde med dansk og bosnisk statsborgerskab rejste i 2015 sammen med sin mand og deres børn til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. I 2021 blev kvinden og hendes børn evakueret til Danmark. Landsretten besluttede, at kvinden skulle fratages sit danske statsborgerskab, fordi hun var blevet idømt fire års fængsel for sin støtte til Islamisk Stat. Kvinden blev ikke udvist fra Danmark, da landsretten fandt, at hun efter EU-retten havde en ret til ophold i Danmark afledt af hensynet til børnene. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at kvindens otte børn havde dansk statsborgerskab, boede og gik i skole i Danmark, og at de havde et afhængighedsforhold til deres mor.
EU-Domstolen: Dansk-amerikansk kvinde mistede stats- og unionsborgerskab i strid med EU-ret
En kvinde med amerikansk og dansk statsborgerskab mistede automatisk sit danske statsborgerskab, da hun fyldte 22 år, fordi hun var født i udlandet, aldrig havde boet i Danmark og heller ikke havde opholdt sig her under forhold, som tydede på samhørighed med Danmark. Kvinden mistede samtidig sit unionsborgerskab. EU-Domstolen skulle vurdere, om fratagelsen af kvindens stats- og unionsborgerskab var i overensstemmelse med EU-retten. EU-Domstolen lagde vægt på, at den danske ordning kun gav mulighed for at søge om bevarelse af statsborgerskab i en kort periode mellem det 21. og 22. år, og at der ikke blev givet nogen underretning om risikoen for fortabelse af statsborgerskab eller om muligheden for at søge om bevarelse. Den danske ordning var derfor samlet set ikke i overensstemmelse med EU-retten.
Seneste nyt om statsborgerskab og statsløshed
-
NyhedAfgørelserne bekræfter, at Menneskerettighedsdomstolen ikke vil gå imod nationale domstole, hvis de har været grundige i deres vurdering af de menneskeretlige perspektiver i udvisningssager.
-
NyhedKvinder, der er blevet ægtefællesammenført, risikerer at miste deres opholdstilladelse, hvis de forlader manden på grund af vold. Bevisbyrden er for tung for ofrene, vurderer Institut for Menneskerettigheder i ny analyse.
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder udgiver 15. juni bogen ’Menneskerettigheder i modvind’, der tager afsæt i aktuelle menneskeretlige dilemmaer og globale megatrends.
Udgivelser om statsborgerskab og statsløshed
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders beretning for 2023 beskriver udviklingen for menneskerettigheder i Danmark med fokus på fire områder.
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders udgiver sin årlige beretning til Folketinget om udviklingen for menneskerettigheder i Danmark. Beretningen giver et overblik over fremskridt og tilbageskridt for menneskerettigheder i det forgangne år.