Statsborgerskab og statsløshed

^{Redaktion afsluttet 1. marts 2024}

Unge bør igen kunne opnå statsborgerskab ved erklæring

Indfødsretslovgivningen har traditionelt givet unge udlændinge, som er opvokset her i landet, lettere adgang til dansk statsborgerskab. 

En lovændring i 2004 bevirkede, at unge mellem 18 og 23 år, som ikke var nordiske statsborgere, ikke længere kunne opnå dansk statsborgerskab ved den lempeligere erklæringsregel. Reglen gav mulighed for at erhverve statsborgerskab ved at indgive en skriftlig erklæring til myndighederne med dokumentation for, at de få fastsatte betingelser var opfyldt. Med en lovændring i 2021 blev erklæringsreglen helt fjernet.

Tilbage står en generel regel om, at nordiske statsborgere, der ikke har opnået statsborgerskab ved lov, på visse betingelser efter syv års ophold kan opnå dansk statsborgerskab ved erklæring. 

Alle andre unge, der er født eller opvokset i Danmark, skal igennem en langvarig proces for at kunne opnå statsborgerskab. Det kan opleves ekskluderende og fremmedgørende, fordi reglerne ikke tager højde for den særlige tilknytning, som de har fået gennem deres opvækst i Danmark – ofte uden at have nærmere tilknytning til et andet land. De stramme regler betyder, at den gennemsnitlige unge ansøger er omkring 28 år, når de opnår dansk statsborgerskab.

Retten til dansk statsborgerskab og betingelser for at opnå statsborgerskab er som udgangspunkt et nationalt anliggende, der i begrænset omfang er reguleret af menneskerettighederne. Den Europæiske Konvention om Statsborgerret pålægger dog deltagerstaterne at lette erhvervelsen af statsborgerskab for særlige grupper, herunder unge, som er født og/eller opvokset i Danmark. 

Den danske ordning om statsborgerskab ved lov for unge, der er vokset op i Danmark, giver imidlertid ingen lempelse. Danmarks internationale forpligtelser til at lette adgangen til statsborgerskab for unge, der er vokset op i landet, vil kunne gennemføres ved at genindføre erklæringsordningen for de unge.

Statsløse født i Danmark bør få dansk statsborgerskab ved fødslen

Inden udgangen af 2024 skal der være gjort en ende på statsløshed. Sådan lyder målsætningen i en handlingsplan fra FN’s Flygtningeorganisation, som Danmark officielt bakker op om. Der er dog fortsat problemer med statsløshed i Danmark.

På nuværende tidspunkt bor der i alt 8.480 statsløse personer i Danmark. 1.708 af de statsløse er børn, hvoraf 461 er født her i landet.

FN’s Børnekonvention og FN’s Konvention om Begrænsning af Statsløshed forpligter Danmark til at give statsborgerskab til statsløse, der fødes i Danmark. De danske regler giver derfor mulighed for, at personer, som er født statsløse i Danmark, kan opnå dansk statsborgerskab.

Alligevel bor der i Danmark 502 statsløse børn, unge og voksne, som er født her i landet. Der er derfor behov for at ændre den danske tilgang på området.

Det høje antal statsløse børn, der er født i Danmark, kan skyldes, at de selv og/eller deres forældre ikke ved, at de ifølge konventionen har krav på dansk statsborgerskab. 

Ifølge Danmarks internationale forpligtelser skal børn, som fødes statsløse i en stat, have statsborgerskab ved eller snarest muligt efter fødslen. Ifølge Institut for Menneskerettigheder kan denne forpligtelse til at undgå statsløshed mest effektivt efterleves gennem lovgivning, som sikrer, at børn, der er født statsløse i Danmark, automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen. Den ordning har både FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR), FN’s Børnekomité og Europarådets Menneskerettighedskommissær anbefalet Danmark at indføre. 

Dispensation for krav til statsborgerskab ved funktionsnedsættelse

Mennesker med handicap har ret til statsborgerskab på lige fod med andre. Danmark er efter FN’s Handicapkonvention forpligtet til at sikre, at personer med handicap kan få tildelt og skifte statsborgerskab, ligesom Danmark skal fremme lighed og afskaffe diskrimination gennem rimelig tilpasning. 

Mennesker, som har en længerevarende funktionsnedsættelse, kan således have krav på dispensation fra et eller flere af de almindelige krav til statsborgerskab, for eksempel sprogkrav og krav om selvforsørgelse. Alligevel viste tal fra 2022, at kun omkring 10 procent af de ansøgere med langvarig funktionsnedsættelse, hvis sag blev forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg, fik dispensation, så de kunne opnå statsborgerskab. I 2014 var det cirka 97 procent af ansøgere med langvarig funktionsnedsættelse, som fik dispensation af Indfødsretsudvalget.

Det meget lave antal dispensationer i de sager, som Udlændinge- og Integrationsministeriet forelægger Folketingets Indfødsretsudvalg, tyder på, at der er ansøgere, der bliver diskrimineret på grund af handicap – og det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. 

Det meget lave antal dispensationer i de sager, som Udlændinge- og Integrationsministeriet forelægger Folketingets Indfødsretsudvalg, tyder på, at der er ansøgere, der bliver diskrimineret på grund af handicap – og det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Samtidig får ansøgeren ikke nogen begrundelse, når Folketingets Indfødsretsudvalg giver afslag på dispensation. Det gør det svært for ansøgeren at klage eller genansøge, når personen ikke ved, hvorfor der er givet afslag.