Statusrapport
Statsborgerskab - status 2018

Statsborgerskab - status 2018

Denne rapport giver en status på menneskeretten og statsborgerskab anno 2018.

I denne rapport giver vi et overblik over menneskeretten og udviklingen vedrørende statsborgerskab. Vi ser derefter nærmere på otte temaer med anbefalinger til forbedringer af den menneskeretlige beskyttelse i Danmark:

  • Nedsættelse af en statsborgerskabskommission
  • Beskyttelse mod statsløshed fra fødslen
  • Efterkommeres adgang til dansk statsborgerskab
  • Statsborgerskab til flygtninge og statsløse
  • Dispensation fra krav til statsborgerskab
  • Fortabelse af statsborgerskab
  • Kvasi-tab af statsborgerskab
  • Generhvervelse af statsborgerskab

Rapportens væsentligste anbefalinger

Vi anbefaler, at regeringen:

  • nedsætter en lovforberedende indfødsretskommission, der skal komme med forslag til en reform af lovgivningen om statsborgerskab.
  • tager initiativ til at ændre indfødsretsloven, så børn, som er født i Danmark, automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis de ikke får – eller ved registrering eller erklæring kan få – statsborgerskab i et andet land.
  • indtil en lovændring kan gennemføres, giver individuel vejledning, så forældre til et herfødt statsløst barn straks ved barnets fødsel orienteres om barnets ret til indfødsret og om, hvordan forældrene ansøger herom, og så en herfødt statsløs ung modtager tilsvarende information ved det fyldte 18. år.
  • fremsætter forslag om ændring af indfødsretslovgivningen, så erhvervelsen af dansk indfødsret lettes for alle ansøgere, som enten er født her eller har haft fast og lovligt ophold her i landet i en nærmere fastsat periode, før de er fyldt 18 år
Instituttets statusrapporter

Rapporten er en af fem rapporter, hvori Institut for Menneskerettigheder i juni 2018 gør status over menneskerettighedssituationen på udlændingeområdet. De andre rapporter omhandler asyl, familiesammenføring, udvisning og udlevering og uregistrerede migranter. Instituttet udgiver lignende rapporter inden for en række andre emner.

Se mere på menneskeret.dk/status


Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk