Dansk tiggersag får støtte fra europæisk sammenslutning
Den europæiske sammenslutning af nationale menneskerettighedsinstitutioner, ENNHRI, går ind i en dansk sag, der behandles af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Sagen er blevet bragt for Domstolen af en rumænsk mand, der blev idømt 20 dages ubetinget fængselsstraf for at tigge på en gågade i København.
I sin første sag om tiggeri i det offentlige rum, Lăcătuş mod Schweiz, vurderede Menneskerettighedsdomstolen, at det var en overtrædelse af retten til respekt for privatlivet, at en rumænsk kvinde blev idømt fem dages fængsel for at tigge på gaden i Génève.
Det var i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for privatliv, da en rumænsk kvinde i Schweiz fik fem dages fængselsstraf for at tigge. Det fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i januar 2021, da dommen faldt i sagen Lăcătuş mod Schweiz.
Ved at fratage Lăcătuş muligheden for at kunne forsørge sig selv havde man ifølge Domstolen krænket hendes ”menneskelige værdighed”, der er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Menneskerettighedsdomstolen henviste til, at man har ret til at søge bistand fra andre, hvilket et generelt forbud mod tiggeri forhindrer. I Schweiz straffes tiggeri generelt uden at tage hensyn til, hvor sårbar personen er, hvor generende vedkommende har været, og hvor tiggeriet fandt sted.
I lyset af den schweiziske sag har Institut for Menneskerettigheder ad flere omgange gjort opmærksom på, at reglerne om tiggeri i Danmark kan være i strid med menneskerettighederne.
”Da Schweiz blev dømt ved Menneskerettighedsdomstolen, forventede jeg, at Danmark ville ændre den lovgivning, der kriminaliserer tiggeri. Det er ikke sket, og derfor har vi nu en dansk sag for Menneskerettighedsdomstolen, som forhåbentlig afklarer eventuelle udestående spørgsmål,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Justitsministeriet vurderede i maj 2021, at tiggeribestemmelsen ikke skal ændres efter Lăcătuș-dommen. Ministeriet bemærkede dog, at ”det må antages, at der vil være en risiko for, at Danmark vil tabe en eventuel fremtidig sag” ved Menneskerettighedsdomstolen.
Institut for Menneskerettigheder bidrager til ENNHRI’s arbejde med at samle viden og stille ekspertise til rådighed for Menneskerettighedsdomstolen i den pågældende sag.
I sit indlæg anmoder ENNHRI blandt andet om, at Menneskerettighedsdomstolen bekræfter sin tidligere position i forhold til tiggeri i det offentlige rum og skaber klarhed over en række aspekter.
Desuden opfordrer ENNHRI til, at Domstolen i sin vurdering af den danske sag afklarer, i hvilke tilfælde stater kan kriminalisere tiggeri.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler fortsat, at Folketinget begrænser straffen for tiggeri til de situationer, hvor tiggeriet er aggressivt, eller hvor personen, der tigger, er en del af et kriminelt netværk.
I Danmark er det efter straffelovens § 197 forbudt og pålagt med fængselsstraf i op til seks måneder at tigge i det offentlige rum. Forbuddet er todelt.
Efter straffelovens § 197, stk. 1, kræver straf for tiggeri, at personen, der tigger, tidligere har modtaget en advarsel fra politiet for at tigge. I de situationer er straffen syv dages betinget fængsel for at overtræde forbuddet første gang.
Efter straffelovens § 197, stk. 2, kræves der ikke advarsel for at straffe for tiggeri, når en person tigger på en gågade, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler. Samtidig er straffen for at tigge sådanne steder skærpet. Her er straffen 14 dages ubetinget fængsel første gang, forbuddet overtrædes.
Hvis der er formildende omstændigheder, for eksempel at personen er blevet tvunget til at tigge eller er blevet udnyttet, kan straffen bortfalde. Der er ikke mulighed for at give en bødestraf.