Fremmed i eget land? Adgang til dansk statsborgerskab for børn og unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
For de unge, der er født og/eller opvokset i Danmark som børn af ikkenordiske forældre, har den danske statsborgerskabslovgivning hårde konsekvenser.
Det viser Institut for Menneskerettigheders rapport ’Fremmed i eget land? Adgang til dansk statsborgerskab for børn og unge, der er født og/eller opvokset i Danmark’.
Rapporten gennemgår blandt andet de krav, som de unge skal opfylde for at blive danske statsborgere, og sammenligner med kravene til forskellige grupper. Gennemgangen viser, at unge mennesker, der er født og/eller opvokset i Danmark, med forældre fra et land uden for Norden, skal ansøge om statsborgerskab på linje med udlændinge, der er kommet til landet som voksne. Det illustreres i figuren herunder:
Rapporten gennemgår retshistorien og den eksisterende lovgivning om statsborgerskab og vurderer blandt andet, i hvilken grad den danske lovgivning er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Unges ret til statsborgerskab fremgik indtil 2004 af indfødsretslovens § 3. Unge mellem 18 og 23 år kunne da ved opfyldelse af ganske få krav opnå dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring til myndighederne om deres ønske om at blive statsborgere.
I 2004 blev reglen i indfødsretslovens § 3 ændret, således at ikkenordiske unge ikke længere kunne opnå dansk indfødsret ved erklæring. På samme måde som personer, der er indvandret til Danmark som voksne, skal de herefter søge om at blive danske statsborgere ved lov.
Danmark har dog en konventionsmæssig forpligtelse til at lette adgangen til dansk statsborgerskab for personer, som er født og/eller opvokset i Danmark, jf. Den europæiske konvention om statsborgerret artikel 6, stk. 4, litra e og f.
Artikel 6, stk. 4. Enhver kontraherende stat skal i sin nationale lovgivning lette erhvervelsen af indfødsret for følgende personer:(…)
e) personer, som er født på det pågældende lands område og har lovligt og fast ophold der
f) personer, som i en periode inden det fyldte 18. år har haft lovligt og fast ophold i det pågældende land, idet varigheden af den pågældendes faste ophold i landet bestemmes ifølge den pågældende kontraherende stats nationale lovgivning.
Med den 100 sider lange rapport undersøger Institut for Menneskerettigheder for første gang konsekvenserne af statsborgerskabslovgivningen for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark, og sætter det ind i en kvalitativ, kvantitativ og juridisk analyse.
Institut for Menneskerettigheder vurderer blandt andet, at Danmark ikke lever op til internationale forpligtelser om, at det skal være lettere for personer, der er født og/eller opvokset i et land, at opnå statsborgerskab.
Mange unge, som er født eller opvokset i Danmark, giver udtryk for, at de finder den danske statsborgerskabslovgivning både ekskluderende og fremmedgørende.
Det drejer sig om unge, der ikke har haft mulighed for at blive danske statsborgere som børn, og som kun kan blive danske statsborgere som voksne ved at gennemgå samme vanskelige proces og opfylde de samme strenge krav, som stilles til personer, der indvandrer til Danmark som voksne.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Regeringen fremsætter lovforslag om ændring af indfødsretslovens § 3, stk. 1 og 2, så bestemmelsen igen kommer til at omfatte alle unge (både nordiske og ikkenordiske), som er opvokset her i landet.
- Regeringen fremsætter lovforslag om ændring af udlændingeloven, så børn, der socialiseres gennem opvækst i Danmark, får ret til selv at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse og statsborgerskab.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk
