Huse med vajende vinpel Foto: Colourbox

Ejendomsret og skat

Retten til ejendom er en menneskeret, og der stilles høje krav til retssikkerheden ved indgreb i ejendomsretten.

Retten til ejendom er en menneskeret. Ejendomsretten er beskyttet af artikel 1 i den første tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundlovens § 73.

Ejendomsretten indebærer blandt andet, at hverken borgere eller virksomheder kan forpligtes til at afstå deres ejendom, medmindre det er nødvendigt af hensyn til en almen interesse og sker med lovhjemmel og mod fuldstændig erstatning. Når borgere eller virksomheder forpligtes til at afstå deres ejendom, er der tale om ekspropriation.

Ekspropriationsudvalget, der blev nedsat af Erhvervsministeriet i 2017, har fremhævet en række retssikkerhedsmæssige udfordringer ved det eksisterende system. Udvalget har foreslået, at der bliver indført en ny og samlet lov for ekspropriationsprocesser. Loven skal blandt andet sikre et enkelt klagesystem og gøre det lettere for borgere og virksomheder at forstå deres rettigheder ved ekspropriation.

Bøder og konfiskation af ejendele samt skatter og afgifter falder uden for ekspropriationsbegrebet, men hænger sammen med ejendomsretten. Når man ser på beskyttelsen af ejendomsretten i Danmark, er det derfor vigtigt at se på retssikkerheden på området.

Siden de foreløbige ejendomsvurderinger blev offentliggjort i efteråret 2023, er der i medierne blevet afdækket alvorlige fejl og mangler. De fejlagtige vurderinger udgør et retssikkerhedsmæssigt problem, og det svækker borgeres tillid til myndighederne og demokratiet, når borgere og offentlighed ikke kan få indsigt i grundlaget for skattemyndighedernes afgørelser. Skatteministeriet bør derfor sikre, at der er fuld gennemsigtighed om de algoritmer og vurderingsmodeller, der er anvendt til de foreløbige offentlige ejendomsvurderinger.

I januar 2023 opfordrede Højesteret Folketinget til at se på, hvordan der pålægges renter på skattekrav mod borgere og virksomheder. Hvis en tvist om et skattekrav ender ved domstolene, pålægges der renter på skattekravet under hele sagens behandling. Borgere eller virksomheder, der har en retssag mod skattemyndighederne, kan nemlig ikke under sagsbehandlingen deponere eller indbetale skattekravet, hvis det er skattemyndighederne, der har indbragt sagen for domstolene. Hvis skatteyderen ender med at tabe sagen ved domstolene, kan det ende med meget høje rentekrav. Det kan have en negativ indvirkning på borgeres og virksomheders adgang til at føre sager mod skattemyndighederne.

Indhold på siden

  1. Transportministeriet udarbejder en samlet ekspropriationsproceslov med et enkelt klagesystem. Samtidig bør transportministeren sikre en ensartet og konsekvent vejledning til alle borgere og virksomheder, der berøres af ekspropriation.
  2. Skatteministeriet bør sikre, at der er fuld gennemsigtighed i de algoritmiske modeller, der er anvendt til de foreløbige ejendomsvurderinger, herunder ved at offentliggøre oplysninger om modellens træning, kvalitet og løbende tilpasning.
     
  3. Skatteministeriet sikrer, at forrentningen af skattekrav ikke fører til, at skatteyderne afskæres fra at føre sag mod skattemyndighederne.

Vores
vigtigste
anbefalinger

Redaktion afsluttet 1. marts 2024

Behov for ny ekspropriationsproceslov og bedre vejledning

Ekspropriationsudvalget anbefalede i 2018, at en ny og samlet ekspropriationsproceslov, som skal regulere ekspropriationsområdet fremover. I den forbindelse anbefalede udvalget, at der indføres et enkelt klagesystem for spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om ekspropriation og i bekræftende fald erstatningens størrelse. 

Når myndigheder planlægger offentlige infrastrukturprojekter, er hovedreglen, at der ikke udbetales erstatning, før der træffes endelig beslutning om ekspropriation. Planlægningen, eksempelvis i form af reservationer af arealer til brug for transportkorridorer, kan dog få karakter af ekspropriation, hvis de har betydning for, hvilke (fremtidige) udnyttelsesmuligheder ejeren har, eller hvis en ejendom bliver usælgelig som følge af en forventet (fremtidig) ekspropriation. Hvis selve planlægningen får karakter af ekspropriation, skal myndighederne betale erstatning til de berørte borgere og virksomheder, allerede inden de pågældende infrastrukturprojekter gennemføres.

Hvis planlægningsforløbene for infrastrukturprojekter bliver meget langstrakte, kan det være meget indgribende over for de berørte borgere og virksomheder. Det bør myndighederne være særligt opmærksomme på. I nogle tilfælde har arealreservationerne varet i årtier, uden at der er blevet taget politisk stilling til, om de bagvedlæggende infrastrukturprojekter skal gennemføres eller ej.

Det er derfor vigtigt, at Transportministeriet i forbindelse med den kommende ekspropriationsproceslov sikrer, at myndighederne konsekvent og løbende vejleder berørte borgere og virksomheder, når staten planlægger store infrastrukturprojekter, der kan få karakter af ekspropriation.

Det er samtidig vigtigt for retssikkerheden, at beslutningstagerne har fokus på, at planlagte infrastrukturprojekter gennemføres hurtigst muligt, så de berørte borgere og virksomheder, ikke skal leve med en uvis retsstilling i flere år.

Anbefaling

Transportministeriet udarbejder en samlet ekspropriationsproceslov med et enkelt klagesystem. Samtidig bør transportministeren sikre en ensartet og konsekvent vejledning til alle borgere og virksomheder, der berøres af ekspropriation.

Fejlagtige ejendomsvurderinger er et retssikkerhedsmæssigt problem

Danske boligejere modtog i løbet af efteråret 2023 de foreløbige offentlige vurderinger, der danner grundlag for deres ejendomsskat og grundskyld i 2024 og 2025. Vurderingerne er beregnet automatisk på baggrund af tilgængelige data, og de er fastsat af en algoritmisk model uden manuel kontrol.

I efteråret 2023 kunne medierne berette, at rigtig mange boligejere modtog fejlagtige vurderinger, der af forskellige årsager afveg markant fra den reelle værdi af deres ejendom. Mediernes afdækning har vist, at op mod hver tredje ejendomsvurdering var fejlbehæftet.

Sagen om ejendomsvurderingerne illustrerer nogle af de risici, der er forbundet med at overlade sagsbehandlingen til algoritmiske modeller. Samtidig er problemerne blevet forstærket, fordi beslutningstagere ikke har haft tilstrækkeligt blik for borgernes rettigheder, men tværtimod har fraveget en række grundlæggende retssikkerhedsgarantier.

Det er afgørende, at myndighederne sikrer en høj grad af transparens og har klart fokus på borgernes retssikkerhed, når de bruger algoritmer eller automatiserer forvaltning. Dette gælder i særlig grad på områder, der griber afgørende ind i borgerens menneskerettigheder.

Institut for Menneskerettigheder har tidligere fremhævet, at det er behov for at skærpe de krav, der stilles til de offentlige myndigheder, når de digitaliserer og automatiserer forvaltningen. Automatisering bør ske med udgangspunkt i den enkeltes rettigheder og retssikkerhed - ikke på bekostning heraf.

Når algoritmiske modeller udfører komplekse analyser, er det afgørende for retssikkerheden, at det er gennemsigtigt, hvordan de når frem til deres afgørelser.

Grundlæggende rettigheder og principper stiller nemlig krav om, at borgerne og offentligheden kan få indblik i modellerne. Det har blandt andet til formål at sikre en demokratisk kontrol med forvaltningen, og at de borgere, der er genstand for myndighedernes afgørelser, kan afdække eventuelle fejl eller uregelmæssigheder.

Disse formål er særligt relevante på skatteområdet, hvor forkerte afgørelser kan have store økonomiske og personlige konsekvenser for de berørte borgerne, og hvor borgerne kan have et særligt behov for hjælp og bistand til at forstå de afgørelser, de modtager, og til at varetage sine interesser.

Åbenhed om brugen af algoritmer kræver blandt andet, at myndighederne er i stand til at forklare, hvordan modellen er udviklet og trænet, hvad der ligger til grund for dens vurderinger, og hvilken kvalitet og risici, der er forbundet med modellens anvendelse. Myndighederne bør altid sikre sig, at de lever op til disse krav om gennemsigtighed, før de tager en model i brug.

De fejlagtige ejendomsvurderinger har svækket mange borgeres tillid til myndighederne. Hvis de fejl, der er blevet begået, gentager sig, risikerer borgernes tillid til forvaltningen at lide alvorlig skade.

Anbefaling

Skatteministeriet bør sikre, at der er fuld gennemsigtighed i de algoritmiske modeller, der er anvendt til de foreløbige ejendomsvurderinger, herunder ved at offentliggøre oplysninger om modellens træning, kvalitet og løbende tilpasning.

Regler om forrentning af bestridte skattekrav bør ændres

I forbindelse med behandlingen af en skattesag opfordrede Højesteret i januar 2023 Folketinget til at overveje, om den nuværende ordning for forrentning af bestridte skattekrav er ønskelig.

Sagen gik på, om et dansk selskab skulle betale skat af et større beløb, der var udbetalt til et koncernforbundet selskab. Skattekravet udgjorde cirka 160 millioner kroner. Det samlede rentekrav udgjorde cirka 350 millioner kroner og var altså mere end dobbelt så stort som selve skattekravet.

Renterne bliver nemlig pålagt at betale renter fra den seneste rettidige betalingsdag, hvis skatteyderen ender med at tabe en sag ved domstolene. Det skyldes blandt andet, at Skattemyndighederne er af den opfattelse, at en skatteyder, der har fået medhold ved Landsskatteretten, ikke har mulighed for at indbetale (eller deponere) skattekravet, mens sagen prøves ved domstolene.

Rentekravets størrelse er derfor afhængig af, om det er skatteyderen, der har tabt en sag ved Landsskatteretten og selv tager sagen videre til domstolene, eller om det er Skatteministeriet, der har tabt og vælger at indbringe sagen for domstolene.

Hvis skatteyderen taber sagen i Landsskatteretten, beholder Skat det omstridte beløb, og så pålægges der ikke renter. Hvis Skat taber sagen, betaler Skat det omstridte beløb tilbage til skatteyderen. Afhængig af det endelige udfald pålægges der renter under hele retssystemets behandling af tvisten, hvilket i den konkrete sag strakte sig over mere end ti år.

I sagen opfordrede Højesteret Folketinget til at vurdere, om det er en ønskelig ordning, selvom Højesteret vurderede, at der i den konkrete sag ikke var tale om en krænkelse af menneskerettighederne.

De nuværende regler betyder, at skatteydere ikke kan undgå risikoen for at skulle betale renter, der kan ende med at være større end selve skattekravet, mens sagen bliver afgjort ved domstolene. Denne risiko forstærkes desuden af de lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Kombinationen af så store rentekrav, sagsbehandlingstiden og den manglende adgang til at deponere beløbet undervejs kan ifølge Institut for Menneskerettigheder indebære en risiko for, at borgere og virksomheder afstår fra at føre sager mod skattemyndighederne, hvilket udfordrer retssikkerheden.

Anbefaling

Skatteministeriet sikrer, at forrentningen af skattekrav ikke fører til, at skatteyderne afskæres fra at føre sag mod skattemyndighederne.

Danske tiltag i 2023

  • Nye regler for beskatning af fast ejendom

    Folketinget vedtog i maj 2023 en ændring af blandt andet ejendomsvurderingsloven, som gør det muligt at anvende foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift i 2024 og 2025, indtil de almindelige vurderinger for årene foreligger. Borgerne har ikke ret til at klage over de foreløbige vurderinger, som fastsættes, uden at der sker partshøring af borgerne over de oplysninger, som skatteforvaltningen lægger til grund for vurderingerne. Borgerne vil således først blive partshørt og have få adgang til at klage, når de endelige vurderinger er klar.

  • Ombudsmanden undersøger foreløbige ejendomsvurderinger

    Folketingets Ombudsmand har på baggrund af den offentlige debat bedt Vurderingsstyrelsen redegøre for de processer og den kvalitetssikring, der er gået forud for de modelberegninger, som ligger til grund for de foreløbige ejendomsvurderinger. Vurderingsstyrelsen skal desuden redegøre for, hvilke borgere der kan få ændret deres foreløbige vurdering, hvilken vejledning de har fået, og hvor lang sagsbehandlingstid styrelsen forventer at have for besvarelsen af henvendelser fra borgere, der mener at have modtaget fejlagtige vurderinger.

Principielle domme og afgørelser i 2023

Højesteret: Erstatning for ekspropriation blev ikke forhøjet

En kommune eksproprierede et jordstykke for at udvide en støjvold langs en motorvej. Erstatning var udmålt efter arealets værdi som landbrugsjord. Højesteret tog stilling til, om der var grundlag for at fastsætte en højere erstatning, fordi arealet havde en særlig brugsværdi for ejeren. Ejeren havde nemlig mulighed for selv at etablere støjvolden ved at modtage lettere forurenet jord og derved opnå en større merindtægt. Højesteret fastslog, at erstatning for en særlig brugsværdi forudsætter, at ejeren på ekspropriationstidspunktet udnyttede ejendommens særlige brugsværdi eller havde vilje og evne hertil inden for overskuelig tid, og at ejeren som følge af ekspropriationen blev afskåret herfra. Da ejeren tidligere havde afslået selv at etablere støjvolden, afviste Højesteret, at han havde krav på forhøjet erstatning.

Højesteret: Lovligt at beslaglægge biler efter vanvidskørsel

Højesteret tog i en principiel kendelse fra 2022 stilling til beslaglæggelsen af en leaset bil i en sag om vanvidskørsel. Højesteret fandt i den forbindelse, at den danske ordning, som gør det muligt for politiet at beslaglægge en bil med henblik på konfiskation hos tredjemand (for eksempel et leasingselskab), er forenelig med bestemmelserne om ejendomsretten i EU’s Charter og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret har i løbet af 2023 afsagt en række konkrete kendelser, som på tilsvarende vis tillader beslaglæggelse af blandt andet en udlejningsbil, der alene var udlejet for et døgn, en privatejet bil, som var udlånt til en veninde, der havde ladet sin kæreste føre bilen, og en privatejet bil, der var udlånt til en hjemmeboende søn, med henblik på at denne skulle skifte bilens dæk og hjul.

Ombudsmanden: Vurderingsstyrelsen måtte anvende forældede BBR-oplysninger til ejendomsvurderinger

Ombudsmanden udtalte i oktober 2023, at en lovændring fra 2017 af skatteforvaltningsloven indebærer en lovbestemt fravigelse af dels myndighedernes almindelige forpligtelse til at oplyse en sag tilstrækkeligt (officialprincippet), dels af forvaltningslovens regler om partsinddragelse (forvaltningslovens §§ 19-21) ved blandt andet at fastsætte særlige indsigelsesregler for urigtige BBR-oplysninger og i øvrigt henvise ejerne til at klage eller anmode om genoptagelse. Fravigelsen er begrundet i hensynet til at sikre en enkel masseadministration på baggrund af en digital og automatiseret løsning for de nye ejendomsvurderinger. Udtalelsen er baseret på en egen-drift-undersøgelse af Vurderingsstyrelsens praksis, i tilfælde af at ejendomsejere gør indsigelse om brug af urigtige BBR-oplysninger.

 

Ombudsmanden: Skattemyndigheders digitale løsninger skal sikre borgernes ret til partsrepræsentation

I forlængelse af en udtalelse fra 2021 udtalte ombudsmanden i november 2023 igen alvorlig kritik af, at en lang række it-systemer i Skatteforvaltningen (herunder den digitale forskuds- og årsopgørelse og Vurderingsportalen) ikke understøtter retten til partsrepræsentation. Ombudsmanden fremhævede i udtalelsen, at retten til partsrepræsentation er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, og at en sag hos en offentlig myndighed – ikke mindst hos Skatteforvaltningen – kan have store økonomiske og personlige konsekvenser for borgerne, og at borgerne derfor kan have et særligt behov for hjælp og bistand for at kunne varetage sine interesser.

Kontakt