Nyhed

Notat: Kontrollen med efterretningstjenesterne lever ikke op til menneskeretlige standarder

Sillouette foran LED lys
Det danske tilsyn med efterretningstjenester er spinkelt og lemfældigt sammenlignet med tilsynet i vores nabolande. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) styrkes.

I et nyt notat gennemgår Institut for Menneskerettigheder de menneskeretlige forpligtelser for tilsyn med de to danske efterretningstjenester, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvaret Efterretningstjeneste (FE).

Institut for Menneskerettigheder retter særligt kritik mod lovgrundlaget for efterretningstjenesternes virksomhed, fordi bestemmelserne er for upræcise og uspecifikke.

”Efterretningstjenesternes hemmelige overvågning risikerer at føre til vilkårlige og meget intensive indgreb i borgernes ret til privatliv. Når efterretningstjenesternes beføjelser er fastsat i generelle og vage vendinger, er det desuden vanskeligt for tilsynet at kontrollere, om efterretningstjenesterne rent faktiske holder sig inden for stregerne,” siger Pernille Boye Koch, der er forskningschef på Institut for Menneskerettigheder og ekspert i kontrol med efterretningstjenester.

Efterretningstjenesternes hemmelige overvågning risikerer at føre til vilkårlige og meget intensive indgreb i borgernes ret til privatliv.
Pernille Boye Koch, forskningschef, Institut for Menneskerettigheder

Tidligere domme ved Menneskerettighedsdomstolen fastslår, at lovgivningen skal være både præcis og detaljeret, når efterretningstjenester gør indgreb i borgernes privatliv.

Bredere mandat vil give styrket kontrol

I notatet sammenligner Institut for Menneskerettigheder også reglerne for tilsyn med efterretningstjenester med regler i andre europæiske lande.

Kun Frankrig og Danmark har indskrænket tilsynets mandat til at holde øje med håndteringen af persondata. Og det er for snævert, vurderer Institut for Menneskerettigheder.

”Vi anbefaler, at tilsynet skal kunne kontrollere efterretningstjenesternes samlede virksomhed, ligesom man kan i Norge, Sverige og Nederlandene,” siger Pernille Boye Koch.

Desuden bør tilsynet ifølge Institut for Menneskerettigheder kunne træffe bindende afgørelser og ikke blot komme med udtalelser.

”I deres daglige arbejde har Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke beføjelser til at pålægge efterretningstjenesterne at slette oplysninger, som de behandler i strid med lovgivningen. Hvis tjenesterne ser stort på tilsynets udtalelser, lander udtalelserne hos justitsministeren, hvor kritikken risikerer at strande,” siger Pernille Boye Koch.

Justitsministeriet offentliggjorde 8. juni 2022 en evaluering af PET-loven, hvoraf det fremgår, at ministeriet vil se nærmere på rammerne for tilsynet med PET. Forsvarsministeriet har også oplyst, at en revision af FE-loven er på tale