Kunstig intelligens skal respektere menneskerettighederne
De seneste par år er brugen af kunstig intelligens steget markant. Kunstig intelligens bliver allerede i dag brugt til at løse opgaver i det offentlige og er en integreret del af sociale medier og platforme.
Samtidig udgør kunstig intelligens en trussel mod troværdigheden af den information, der florerer online; det bliver langt sværere at skelne mellem sandt fra falsk. Og det er noget, der bekymrer danskerne. Over halvdelen af befolkningen er i høj grad bekymret for spredning af misinformation og falske billeder eller videoer på internettet, viser en undersøgelse fra ADD.
Derfor er der behov for at få EU-lovgivning omsat i konkrete retningslinjer for tech-giganterne, der skal sikre, at brugen af kunstig intelligens sker i overensstemmelse med menneskerettighederne.
”Kunstig intelligens i tech-giganternes hænder øger risiciene for misinformation online, fordi tech-giganterne har så stor magt globalt, og fordi vi har begrænset adgang til at se dem efter i sømmene. Med anbefalingerne lægger vi op til ansvarlig brug af kunstig intelligens og bedre beskyttelse af den enkelte borger,” siger Rikke Frank Jørgensen, der er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder og medlem af ekspertgruppen.
De internationale tech-giganter har en meget stor indflydelse på samfundslivet, økonomien og almindelige menneskers hverdag både nationalt og internationalt.
På den baggrund har Regeringen nedsat en ekstern ekspertgruppe, der har til formål at understøtte regeringens arbejde med at håndtere problemstillinger, som er forbundet med tech-gigant-dagsordenen i et nationalt og internationalt perspektiv.
Ved præsentationen af anbefalingerne til regeringen torsdag satte regeringens ekspertgruppe fokus på balancen mellem potentialet og farerne ved kunstig intelligens.
Formanden for ekspertgruppen udtrykte, at der skal sættes ”nogle vigtige hegnspæle, som kan begrænse det værste og skabe plads til det bedste ved kunstig intelligens”.
Techgiganterne er efter EU-forordningen om digitale tjenester, Digital Services Act, allerede forpligtet til at imødegå de negative konsekvenser for borgernes grundlæggende rettigheder, som brugen af kunstig intelligens kan medføre.
”Manipuleret tekst, billeder og lyd kan påvirke samfundsdebatten og valgprocesser negativt. Derfor har vi behov for retningslinjer, der tager højde for tech-giganternes indgreb i grundlæggende rettigheder, ikke mindst ytrings- og informationsfriheden” siger Rikke Frank Jørgensen.
Ekspertgruppen anbefaler nu, at det præciseres, hvordan tech-giganterne forventes at håndtere de risici, der er forbundet med udbredelsen af falsk og vildledende indhold genereret af kunstig intelligens fra deres platforme.
- der i EU sker en præcisering af techgiganternes pligt til at håndtere de systematiske risici, som udbredelsen af skadeligt og vildledende indhold genereret af kunstig intelligens på deres platforme udgør.
- der bliver skabt de bedste rammer for nye, innovative kunstig intelligens-løsninger i den offentlige sektor.
- der udstedes supplerende retningslinjer samt udarbejdes best practices for ansvarligt indkøb og brug af kunstig intelligens i den offentlige sektor.