Danmark har brug for en ungdomsbevægelse mod diskrimination og hadefuld tale

(Dette indlæg blev også bragt i Politiken den 10. december)
 

”Alle grønlændere er alkoholikere. De lugter af fisk og kan ikke finde ud af noget selv.” For jurastuderende Asta Helms og mange andre unge med grønlandsk baggrund er kommentarer som disse hverdagskost. Hun har både oplevet det på universitetet, på gaden, i byen og i den børnehave, hvor hun tidligere arbejdede. Bemærkninger som ”Jeg håber, at I får kræft,” skræmmer unge piger fra at spille World of Warcraft og afholder mange unge fra overhovedet at ytre sig i debatter på sociale medier. Og på grund af sin hudfarve har 27-årige Prince Henry ligesom mange andre minoritetsunge både i uddannelsessystemet og i nattelivet oplevet forskelsbehandling og diskrimination.

I Danmark er unges politiske overbevisning, deres hudfarve, seksuelle orientering, køn, tro, handicap eller etnicitet alt for ofte årsag til, at de bliver mødt med hadefuld tale og diskrimination. Undersøgelser fra Integrationsbarometret, Rigspolitiet, Justitsministeriet og Institut for Menneskerettigheder blandt andre, viser, at de både oplever det på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, i sportsklubben og nattelivet, hos lægen, på Facebook og i mange gamer-miljøer.
 
I dag er det 73 år siden, at FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget. Med verdenserklæringen blev det slået fast, at alle mennesker har ret til at leve uden diskrimination. Retten til ikke-diskrimination går igen i de fleste af FN’s konventioner, som Danmark har tiltrådt. I den danske straffelov er der forbud mod racisme og hadefuld tale, og forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven beskytter os mod diskrimination både inden for og uden for arbejdsmarkedet. Og med regeringen og støttepartiernes nye forslag til ændring af straffeloven, der anlægger en nultolerance over for hadforbrydelser, tager lovgiverne endnu et vigtigt skridt i kampen mod diskrimination.

Vi skal lære at sige fra og gribe ind overfor diskrimination

Lovgivning er afgørende, men den virkelighed som Asta Helms, Prince Henry, mange kvindelige gamere og andre unge i Danmark møder, understreger, at lovgivning langt fra kan stå alene. Skal vi sikre os et frit og lige samfund uden sexisme, hadefuld tale og diskrimination, skal unge klædes bedre på til at stå op for deres egne og andre rettigheder. I en ny undersøgelse af unges kendskab til menneskerettigheder, som Institut for Menneskerettigheder og UNICEF står bag, erklærer mindre end 50 procent af de adspurgte unge i alderen 13-25 år, at de vil gribe ind, hvis de oplever, at andres rettigheder bliver krænket. Undersøgelsen viser også, at mange unge ved for lidt om menneskerettighederne. 

Det skal vi have rettet op på.  Det positive er, at der er mange kræfter at trække på. Det danske samfund er fyldt med unge, der hver for sig og i forskellige bevægelser kæmper for at komme sexisme, transfobi, racisme og andre menneskerettighedskrænkende tendenser til livs. I flere danske kommuner kæmper lokale LGBTQ+ organisationer som Odense Pride mod diskrimination af transpersoner og homoseksuelle. 

Stærke unge kræfter i e-sport miljøer arbejder for at piger og unge kvinder også føler sig velkomne, for eksempel initiativet Ladies Night Out. Og banebrydende globale bevægelser som MeToo, Text Me When You Get Home og Fridays For Future har de seneste år åbnet afgørende samtaler og banet vejen for store forandringer i Danmark

Vi er overbeviste om, at vejen frem er at samle de mange kræfter, der på sociale medier i lokale sports- og kulturforeninger, ungdomsklubber, civilsamfundsorganisationer, på festivaler, uddannelsesinstitutioner og i politiske ungdomsorganisationer kæmper for lige rettigheder for alle.

Derfor har Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Roskilde Festival, Amnesty International, Ungdomsbureauet, Mino Danmark, Dansk Ungdoms Fællesråd stiftet Menneskerettighedsalliancen. På tværs af Danmark samarbejder vi med unge menneskerettighedsforkæmpere om at øge kendskabet til menneskerettighederne.

Menneskerettighedsalliancen er blandt meget andet i fuld gang med at samle en bred skare af unge i Danmark, der bliver klædt på til at gøre menneskerettighederne nærværende for unge i folkeskoler, foreningsliv og ungdomsklubber og på erhvervsskoler, efterskoler, højskoler og gymnasieskoler.

På Roskilde Festival sætter vi menneskerettighederne på dagsordenen ved at række ud til de unge festivalgæster. I samarbejde med flere kommuner vil vi skabe arrangementer, der bringer menneskerettighederne ind i de unges hverdag, og sammen med E-sport Danmark arbejder vi for mere ligestilling i de danske gamermiljøer.  

Og det er bare begyndelsen.

Det er afgørende at de unge, som skal tegne det danske samfunds fremtid, ved, at uanset hvordan de ser ud, hvad de tror på, eller hvor de kommer fra, så har de samme rettigheder som alle andre. De skal vide, at de har ret til at få hjælp, hvis nogen diskriminerer dem og andre på grund af deres køn, udseende, seksualitet, religion, hudfarve eller andet. Og de skal vide, at de har ret til selv at bestemme, hvilket køn de identificerer sig som, og hvem de forelsker sig i.

Demokratiet og menneskerettighederne skal vindes for hver ny generation. Det kan vi kun, hvis vi står sammen på tværs af det danske civilsamfund og inspirerer unge til at engagere sig i kampen for menneskerettighederne.