Nyhed

Syv anbefalinger til næste sundhedskrise

Islands Brygge med skilt om forsamlingsforbud
I en ny analyse peger Advokatsamfundet og instituttet på, hvordan borgernes retssikkerhed og frihed kan sikres, næste gang Danmark rammes af en krise.

”Jeg er klar over, at det, jeg – sammen med myndighederne – beder danskerne om i dag, er store ting. Meget indgribende.” Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen 11. marts i år, da store dele af det danske samfund lukkede ned. I ugerne efter blev en række lovændringer hastet igennem Folketinget.

Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder har kigget nærmere på dele af hastelovgivningen og udgiver i dag en fælles analyse af nogle af de væsentligste retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige konsekvenser af lovgivningen og de regler, der efterfølgende er udstedt af ministrene.

Under normale omstændigheder ville vi aldrig acceptere så voldsomme begrænsninger i borgernes rettigheder, men når folkesundheden er i fare, er det muligt at gøre indgreb i borgernes rettigheder.

”Under normale omstændigheder ville vi aldrig acceptere så voldsomme begrænsninger i borgernes rettigheder, men når folkesundheden er i fare, er det muligt at gøre indgreb i borgernes rettigheder. Selvom det tyder på, at Folketinget og myndighederne i hastelovgivningen har fundet en acceptabel balance mellem hensynet til folkesundheden og menneskerettighederne, går lovgivningen på nogle områder længere end nødvendigt,” siger Louise Holck, konstitueret direktør, Institut for Menneskerettigheder.

”Meget lovarbejde er gået meget hurtigt, og det er der jo i mange tilfælde en grund til. Men samtidig er der også steder, hvor det måske er gået for stærkt, og tilfælde, hvor man kunne have lovbehandlet anderledes, når det ikke handlede om liv og død – det skal høre til de absolutte undtagelser, så vi respekterer retsprincipperne bedst muligt. Nu hvor vi er kommet over den værste del, mener vi, det er vigtigt at stoppe op og se kritisk på resultatet. Det er det, vi nu har gjort, så både vi selv, Folketingets medlemmer og myndighederne kan lære af denne krise,” siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær, Advokatsamfundet.

7 retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige rettesnore for kriselovgivning

1. Al lovgivning og regulering, der har en negativ indvirkning på retssikkerheden eller begrænser menneskerettighederne, skal sendes i høring.

2. Hastelovgivning skal udelukkende iværksættes for de tiltag, det er bydende nødvendigt at gennemføre straks.

3. Krisetiltag skal have en så præcis lovhjemmel som muligt, og brede bemyndigelsesbestemmelser bør undgås.

4. Krisetiltag skal være nødvendige og stå i et rimeligt forhold til målet, der ønskes opnået.

5. Krisetiltag skal være tidsbegrænsede og ophøre, så snart behovet for dem ikke længere er til stede.

6. Myndighederne skal tage særlige hensyn og bibeholde særligt fokus i forhold til udsatte og sårbare grupper.

7. Krisetiltag skal evalueres.

Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder understreger i analysen, at hastelovgivningen indeholder meget vidtgående indgreb i alle borgeres frihed.

I analysen problematiserer Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder blandt andet, at epidemiloven nu giver myndighederne mulighed for at indhente data om enkeltpersoners bevægelsesmønstre og tvangsvaccinere borgere mod andre sygdomme end den epidemiske sygdom. Desuden understreges det i analysen, at det meget indgribende forbud mod forsamlinger på mere end ti personer kun må opretholdes, så længe det er absolut nødvendigt.

Alle tiltag bør sendes i høring

Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder peger i analysen på syv retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige rettesnore, som de to organisationer anbefaler, at regering og Folketinget navigerer efter i fremtidige kriser.

Først og fremmest opfordrer Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder til, at alle love og bekendtgørelser, der begrænser borgernes rettigheder, sendes i høring. Selvom den nye lovgivning har store konsekvenser for retssikkerheden og grundlæggende rettigheder for alle borgere i Danmark, blev ingen af lovændringerne sendt i høring.

”Høringsprocessen er afgørende for, at regeringen og Folketinget bliver gjort opmærksomme på retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige udfordringer i den foreslåede lovgivning. De faglige vurderinger, som vi og andre kommer med i høringsprocessen, er med til at kvalificere den politiske debat, og det sikrer, at Folketinget tager stilling til lovforslag på et mere oplyst grundlag. Det gælder også i de tilfælde, hvor høringsprocessen er meget kort,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Beslutningsgrundlaget skal være gennemskueligt

Samtidig opfordrer de to organisationer til fuld åbenhed omkring beslutningsgrundlaget bag en kriselovgivning for at sikre, at begrænsninger i befolkningens rettigheder står mål med formålet med lovgivningen.

Jo mere indgribende lovgivningen er i befolkningens rettigheder, jo større grad af transparens er nødvendig.

”Det bør være tydeligt for både Folketingets medlemmer og for befolkningen, om fx en epidemilovgivning sættes i kraft på baggrund af en sundhedsfaglig eller en politisk vurdering. Jo mere indgribende lovgivningen er i befolkningens rettigheder, jo større grad af transparens er nødvendig. I sidste ende skal en domstol være i stand til at vurdere, om et indgreb var proportionalt med den fare, der truede, og det kræver en høj grad af transparens,” siger Louise Holck.

Kun akut lovgivning bør hastes igennem

Generelt bør hastelovgivning kun bruges, når det er bydende nødvendigt, lyder det fra de to organisationer.

”Når lovgivning hastes igennem Folketinget, øges risikoen for, at Folketinget indfører regler, der overser borgernes grundlæggende rettigheder. Derfor bør kun tiltag, der er akutte og absolut ikke kan vente på den almindelige lovgivningsprocedure, gennemføres ved hastelovgivning,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Louise Holck tilføjer:

”Under hastebehandlingen af COVID-19-behandlingen så vi også flere eksempler på, at væsentlige dele af lovgivningen blev ændret i behandlingen i Folketinget uden at der var tid til at vurdere de retssikkerhedsmæssige eller menneskeretlige konsekvenser af ændringerne”.

Evaluering skal sikre, at fejl ikke gentages

Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder anbefaler også, at alle nye lovtiltag, der introduceres under en krise, evalueres grundigt, og at Folketinget kigger nærmere på de menneskeretlige og retssikkerhedsmæssige aspekter i den kommende udredning af forløbet under corona-krisen.

I evalueringen bør behovet for og effekten af hvert tiltag holdes op imod de begrænsninger i borgernes rettigheder, som tiltagene har medført.

”I krisetider går det stærkt, og vigtige beslutninger bliver taget hurtigt og med større risiko for fejlvurderinger. Et vigtigt led i evalueringen er at se på, hvordan restriktioner i borgernes frihedsrettigheder og retssikkerhedsgarantier reelt har fungeret i praksis,” siger Louise Holck.

”I evalueringen bør behovet for og effekten af hvert tiltag holdes op imod de begrænsninger i borgernes rettigheder, som tiltagene har medført,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Anbefalinger til menneskeretlige forbedringer af COVID-19-lovgivningen

I analysen peger Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder på en række områder i love og bekendtgørelser, som er særligt indgribende over for borgernes rettigheder og retssikkerhedsgarantier. På hvert område peger organisationerne på, hvordan retstilstanden på området kan forbedres.

Forsamlingsforbud og opholdsforbud

Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

  • Regeringen ophæver det generelle forbud mod forsamlinger på flere end ti personer, så snart begrænsningen ikke længere er absolut nødvendig for at beskytte sundheden (herunder bl.a. med henblik på at undgå overbelastning af sundhedsvæsenet), og det f.eks. i stedet er tilstrækkeligt at give generelle anbefalinger til afstand og håndhygiejne m.v.
  • Regeringen ved den forventede revision af epidemiloven i efteråret 2020 nøje præciserer og specificerer de bestemmelser, der ønskes videreført i en ny epidemilov, under hensyntagen til den menneskeretlige beskyttelse og den meget indgribende karakter af bl.a. et generelt forsamlingsforbud og en mulighed for afspærring/udgangsforbud.

Kontaktsporing og dataindsamling

Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

  • Regeringen ved den forventede revision af epidemiloven i efteråret 2020 nøje redegør for, hvordan lovens bestemmelser om oplysningspligt overholder de persondataretlige principper om dataminimering, formålsbestemthed og tidsbegrænsning, og hvilke oplysninger Styrelsen for Patientsikkerhed eller politiet kan forpligte en fysisk og juridisk person til at afgive.
  • Regeringen i videst mulige omfang sikrer anonymitet (fremfor pseudonymitet), når der behandles oplysninger om befolkningens færden for at forhindre smitte med COVID-19, herunder ved brug af apps eller ved behandling og indsamling af teledata, således at oplysningerne ikke kan anvendes til overvågning af bestemte personer eller grupper.

Strafskærpelser for COVID-19-relateret kriminalitet

Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

  • Regeringen og Folketinget udviser tilbageholdenhed med at regulere for meget i detaljen i forhold til strafniveauer og viser tillid til domstolene ved at gennemføre regler, som giver domstolene mulighed for at manøvrere – det gælder også ved en eventuel videreførelse af strafskærpelserne efter revisionen af epidemiloven i efteråret 2020.

Tvangsisolation, tvangsindlæggelse og tvangsvaccination

Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

  • Regeringen i forbindelse med den forventede revision af epidemiloven i efteråret 2020 præciserer, at påbud om at lade sig isolere eller indlægge kun kan gives, når mindre indgribende foranstaltninger er fundet utilstrækkelige og så vidt muligt kun til personer, der er diagnosticeret med sygdom, og at isolation og indlæggelse skal revurderes inden for et vist tidsinterval.
  • Regeringen ved revisionen af epidemiloven nøje overvejer, om der er behov for en mulighed for tvangsvaccination for øvrige sygdomme for at begrænse antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet.