HØRINGSSVAR

Politiet bør ikke gemme uskyldiges dna og fingeraftryk længere end højst nødvendigt

Fingeraftryk
HØRINGSSVAR: Regeringen foreslår, at politiet i op til 20 år skal kunne gemme dna-profiler og fingeraftryk fra sigtede personer, der ikke er dømt. Institut for Menneskerettigheder påpeger i et nyt høringssvar, at forslaget risikerer at krænke retten til privatliv.

Hvis politiet sigter en person for en lovovertrædelse med en strafferamme på 8 års fængsel, skal politiet kunne gemme dna-profiler og fingeraftryk fra den sigtede i op til 20 år. Det vil også gælde, selvom den sigtede er blevet frikendt, eller der aldrig er rejst tiltale.

Sådan lyder et forslag fra regeringen i et lovudkast, der blandt andet vil forlænge fristen for sletning af dna-profiler og fingeraftryk fra sigtede personer, der ikke er dømt. Fristen fastsættes til 10, 15 eller 20 år, alt afhængig af strafferammen for sigtelsen.

Opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk griber ind i retten til privatliv

Efter de nuværende regler må politiet gemme dna-profiler og fingeraftryk fra sigtede personer, der ikke er dømt, i op til 10 år. Regeringen foreslår dermed i lovudkastet en fordobling af perioden for opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen undlader at forlænge fristen for, hvornår dna-profiler og fingeraftryk skal slettes fra politiets registre. Den gældende frist på 10 år er allerede lang tid at gemme ikke-dømtes personlige oplysninger.

”Selvom det kan lette efterforskningen hos politiet at gemme dna-profiler og fingeraftryk, er det samtidig vigtigt at veje hensynet op imod den enkeltes ret til privatliv,” siger Louise Holck, direktør hos Institut for Menneskerettigheder.

Uskyldig til det modsatte er bevist

Institut for Menneskerettigheder udtrykker også bekymring for, at lovudkastet kan være i konflikt med princippet om, at man i Danmark er uskyldig, til det modsatte er bevist:

”Hvis man ikke er dømt for noget, er man uskyldig. Det er et centralt princip i retsstaten. Hvis en sigtet persons data opbevares i op til 20 år, selvom personen er frifundet, risikerer det at bryde med den enkeltes ret til at blive behandlet som uskyldig,” siger Louise Holck.

Retten til privatliv er beskyttet af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Danmark er forpligtet til at overholde.