Instituttet advarer mod at fortsætte omfattende overvågning af borgerne

Hver gang en borger ringer, sender en sms eller på anden måde kommunikerer elektronisk, gemmer teleselskabet oplysninger om kontakten. Det er det, der kaldes logning, og i dag er teleselskaberne forpligtet til at gemme oplysningerne om al kommunikation fra alle kunder i et år.

Logning udgør alvorlige indgreb i borgernes privatliv. De loggede data gør det nemlig muligt at tegne et så præcist billede af en borgers dagligdag og sociale relationer, at oplysningerne samlet set er lige så følsomme som selve indholdet af de opkald, beskeder og meddelelser, som logges. Logning skal derfor være undtagelsen – og må ikke blive hovedreglen, som det er tilfældet i dag.

I et lovudkast foreslår regeringen at justere reglerne om logning, fordi den gældende logningsordning er i strid med EU-retten. Institut for Menneskerettigheder vurderer dog, at lovudkastet lægger op til en så bred og generel overvågning af borgerne, at det sandsynligvis vil være i strid med EU-retten. Instituttet opfordrer derfor i sit høringssvar regeringen til at ændre lovudkastet på flere områder.

”Det er vores vurdering, at forslaget næppe stemmer overens med EU-Domstolens praksis. Stadig alt for mange borgere vil blive overvåget, uden at der er en tilstrækkelig god grund til det. Lovudkastet bør derfor ændres på en række områder, inden det præsenteres for Folketinget,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Hun tilføjer:

”Det er naturligvis helt afgørende, at vi som samfund bekæmper terrorisme og alvorlig kriminalitet, og politiet skal have de nødvendige redskaber til at stoppe det. Men det skal foregå inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, og det vil en så bred overvågning af borgerne, som regeringen lægger op til her, sandsynligvis ikke være.”

Et konkret forslag fra instituttet lyder, at adgangen til generel og udifferentieret logning begrænses til ”ekstraordinære undtagelsessituationer”.

Overvågningsdata må ikke bruges i sager om mindre alvorlig kriminalitet

Instituttet problematiserer i høringssvaret, at politiet i sager om fx grov kriminalitet med de nye regler vil kunne bruge oplysninger, der er indsamlet som led i en generel og udifferentieret logning til beskyttelse af national sikkerhed. Det vil sige, at politiet kan bruge loggede oplysninger, der er indsamlet for at bekæmpe mere alvorlig kriminalitet til at opklare kriminalitet, der anses for mindre alvorlig.

Det, vurderer instituttet, er ulovligt ifølge EU-retten. Justitsministeriet er tilsyneladende også opmærksomme på risikoen og erkender i bemærkningerne til denne del af lovudkastet, at der er en ”væsentlig procesrisiko” forbundet med denne del af forslaget.

”Det er problematisk, at skiftende regeringer siden 2016 har udskudt revisionen af logningsreglerne, blandt andet med den begrundelse, at de har villet sikre, at revisionen er i overensstemmelse med EU-retten, for så at foreslå en ordning, der går imod EU-Domstolen, og som med overvejende sandsynlighed vil være i strid med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder,” siger Louise Holck.

Instituttet anbefaler i høringssvaret, at politiets adgang til oplysninger, som er indsamlet som følge af generel og udifferentieret logning, begrænses til sager vedrørende beskyttelse af den nationale sikkerhed.

Målrettet logning bliver i realiteten bred og udifferentieret

Af høringssvaret fremgår det også, at der efter instituttets opfattelse er en risiko for, at den målrettede geografiske logning, som regeringen lægger op til, kan gå hen og blive så omfattende, at den i realiteten må anses for at være generel og udifferentieret. Det skyldes blandt andet, at der skal meget lidt til, før der i et forholdsvis stort område skal indføres logning af alle borgere. 

Instituttet anbefaler derfor, at regeringen sikrer, at målrettet geografisk logning ikke får et omfang, så logningen må anses for generel og udifferentieret.