Nyhed

Regeringens lovskitse til nye logningsregler kan være i strid med EU-retten

Drenge kigger på smartphones
Justitsministeriet har fremlagt en lovskitse til nye logningsregler. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at lovskitsen på nogle områder kan risikere at stride mod EU-retten.

Institut for Menneskerettigheder har længe anbefalet, at de danske regler om logning strammes. I 2016 fastslog EU-Domstolen, at det er i strid med menneskeretten, når myndigheder beder teleselskaber om at logge befolkningens teledata ”generelt og udifferentieret”.

Generel og udifferentieret logning betyder, at teleselskaberne logger data for alle borgere på alle tidspunkter – og altså ikke kun for personer, som for eksempel er under mistanke for alvorlig kriminalitet.

Den danske stat har siden 2007 påbudt teleudbydere at foretage generel og udifferentieret logning. Det er fortsat på trods af EU-Domstolens praksis, og skiftende danske regeringer har udskudt revisionen af logningsreglerne i alt ti gange. Det skulle den aktuelle lovskitse rette op på, men Institut for Menneskerettigheder mener ikke, at skitsen kommer i mål.

EU-Domstolens praksis tillader undtagelsesvist generel logning til beskyttelse af national sikkerhed, men lovskitsen lægger op til en adgang til generel logning, der kan risikere at få en systematisk og permanent karakter. 

”Med lovskitsen vil det stadig være muligt at pålægge teleselskaberne generel logning, hvis Center for Terroranalyses årlige trusselsvurdering tilsiger det. Hvert år siden 2014 har centeret vurderet, at der er en konstant alvorlig terrortrussel mod Danmark, og det risikerer at give alt for vide rammer for logningen,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder. 

Ministeriet erkender, at lovskitse kan være ulovligt

I lovskitsen lægger regeringen op til, at politiet skal kunne få adgang til loggede oplysninger ved blandt andet efterforskning af grov kriminalitet – også i tilfælde, hvor der ikke er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. 

Justitsministeriet skriver, at der er en ”væsentlig procesrisiko” forbundet med denne del af skitsen. Ministeriet vurderer altså, at reglerne i lovskitsen med stor sandsynlighed vil blive underkendt ved EU-Domstolen. 

”Det er kritisabelt, at regeringen lægger en skitse frem velvidende, at det sandsynligvis er i strid med EU-retten. I stedet bør regeringen ændre reglerne, så den ulovlige logning i Danmark helt stopper. Det burde være sket for flere år siden. Generel logning skal begrænses til de helt ekstraordinære undtagelsessituationer. Det samme gælder naturligvis politiets adgang til de loggede data,” siger Louise Holck. 

Logning

Generel logning betyder, at det registreres, hver gang en borger ringer til nogen, sender en sms eller på anden måde gør brug af elektronisk kommunikation. Dermed gemmes data om, hvem man taler med eller sender beskeden til, hvor man er, samt hvornår og hvor længe man taler sammen.

Alle disse data gør det muligt at tegne et meget præcist billede af borgeren med for eksempel borgerens vaner i dagligdagen, midlertidige eller varige opholdssteder, rejser, aktiviteter og sociale relationer. Oplysninger giver desuden et indblik i, hvilke sociale miljøer borgeren færdes i. På baggrund af de indsamlede data kan der laves profiler af borgerne, som er lige så følsomme som selve indholdet af de opkald, beskeder og meddelelser, som logges.

Se et udvalg af instituttets tidligere høringssvar om udskydelser af evalueringen af logningsreglerne herherher og her.